Lys og skygge

Her på det sidste har jeg læst tre bøger som på hver sin måde handler om det samme, nemlig om rejsen ud af skyggen og ind i lyset.

Først læste jeg Hildegard II af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Bogen foregår i middelalderen hvor det ubevidste endnu ikke var "opfundet" som begreb og blev udtrykt symbolsk gennem størrelser uden for mennesket som gud, djævelen, engle, dæmoner og så videre. Hildegard-bøgerne har taget mig fuldstændig med storm, og jeg har slugt dem begge nærmest med hunger. Måske appellerer de særligt til mig på grund af et aspekt som ganske givet ikke siger alle noget, men som træder helt i forgrunden for mig: Hildegard af Bingen opfatter jeg som en gudbenådet formidler i Pia Skogemanns/Toni Wolffs forstand (se evt. her), og det samme tænker jeg om Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Og når en kvindelig formidler fortæller historien om en anden kvindelig formidler, så virker det på mig som en fordobling af en kraft som jeg synes er beklageligt fraværende i vores tid og vores samfund, og derfor - helt ærligt - bøjer jeg mig i støvet for Marstrand-Jørgensens præstation. De bøger er en gave til os alle, og de rækker langt ud over deres litterære værdi (som jeg slet ikke er kompetent til at vurdere, men som jeg kan se andre vurderer højt).

Derefter læste jeg Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren sammen med min yngste søn og drog med ham for gud ved hvilken gang gennem Lindgrens fantastiske univers hvor røverdatteren Ronja og røversønnen Birk gennem deres venskab og troskab over for hinanden udvirker en hidtil utænkelig forsoning mellem deres fjendtlige røverfædre for at sikre alles overlevelse. De trodser ovenikøbet al frygt og rejser sig op og erklærer at de i hvert fald ikke vil være røvere når de bliver voksne. I kender nok alle fortællingen, så den vil jeg ikke sige mere om, blot synes jeg det er sjovt at den lige stod på programmet i 4. D, så jeg fik mulighed for at genlæse den netop nu.

Og til sidst og indtil for en time siden læste jeg Skyggeeffekten. Omfavn din skygge og sæt dig selv fri af Chopra, Ford og Williamson. Og hele tiden på vej gennem bogen tænkte jeg at jeg skulle skrive dette indlæg når jeg var færdig, og at jeg skulle vinkle det på en bestemt måde, så bogen (som jeg allerede har givet udtryk for er værd at læse for den som er interesseret, her), kunne få lige præcis de ord med på vejen som det ligger mig allermest på sinde at komme ud med. Det vil jeg så forsøge nu.

Jeg vil ikke skrive om bogen, for jeg går ud fra at I enten kender den og ved hvad den går ud på, eller orker at google den, men jeg kan da lige citere lidt af hvad der står på bagsiden:

"Skyggeeffekten er en praktisk og dybdegående guide til at opdage de gaver, vores skyggesider rummer. De tre forfattere viser os, hvordan vi ved at kaste lys over skyggen kan frigøre os fra fortiden og positivt ændre vores liv til at blive mere autentiske mennesker".

Det er sådan set rigtig nok; jeg tror dog måske nok at jeg ville formulere det sådan at det er en bog som kan åbne læserens øjne for hvad det betyder at vi alle har en skygge, og hvad det vil betyde for os selv personligt og for hele verden at vi hver især søger at bevidstgøre og integrerere (dele af) skyggen. For mig ser det ud som om bogen især kan give læseren en vision at arbejde ud fra.

For arbejdes, det skal der. Det er ikke klaret med at læse en bog (hvilket er min indstilling til al såkaldt psykologisk/spirituel selvhjælpslitteratur), og man skal regne med at det tager tid. Det lægger bogens forfattere ikke selv skjul på at de også mener, og jeg nævner det ikke for at skræmme nogen, men kun for at understrege og støtte den opfattelse at det er helt på sin plads og på ingen måde hverken egoistisk eller navlepillende at prioritere skyggeprocessen ved at tildele den både opmærksomhed, fokus, tid og penge hvis man finder ud af at skyggen har taget over i ens liv i en grad som hæmmer det, og som forhindrer en i lade ens lys skinne, for at bruge Marianne Williamsons udtryk. Just go for it!

Det næste der er magtpåliggende for mig at sige, er at den indsigt som de tre forfattere er eminente til at formidle, er en indsigt der er tilgængelig for os alle. Det er i hvert fald min vision. Vejen til den indsigt er ikke at terpe og lære andre vise menneskers formuleringer udenad, men at gå vejen selv og give sig hen til den proces der kan bane vejen for at de samme indsigter dukker op indefra en selv og dermed virkelig bliver ens egne. Det er det der er meningen. Det er dér lyset er efter min mening. Enhver der har læst med på denne blog i længere tid, har sikkert for længst gennemskuet at dette er min "bog" om min personlige skyggeproces. Det er på en måde for mig den fjerde bog som jeg vil nævne her, omend den er uafsluttet og formentlig kan fortsætte til den dag jeg stiller træskoene. Men ikke desto mindre er det min bog om at forsøge træde ud af skyggens illusoriske effekt og ind i lyset, og jeg håber sådan - det har været mit dybeste ønske hele vejen igennem fra første indlæg - at den kan inspirere andre til at gå deres egen vej mod lyset.

Jeg kan godt høre at mit sprog lige nu er lidt, for ikke at sige meget, smittet af Marianne Williamsons, men det er nok fordi jeg bliver helt høj når jeg læser hvad hun skriver, og det er som sagt kun en times tid siden jeg læste hendes afsnit færdig. Det gider jeg ikke skamme mig over, apropos, for hun er bestemt er værd at lytte til, præcis som Debbie Ford og Deepak Chopra er.

Kontemplation 21. august 2009

--
Note: Deepak Chopra og Debbie Ford henviser begge flere gange til C.G. Jung for at beskrive skyggen, og det får mig til lige at gøre en kort bemærkning her: Så vidt jeg kan se bruges begrebet "skyggen" af de tre forfattere i bogen om alle de ubevidste indhold som personen indeholder, men ikke kan rumme i bevidstheden, og som derfor forstyrrer vedkommende i at leve sit liv fuldt ud. Det er faktisk ikke, så vidt jeg ved, i overensstemmelse med C.G. Jungs oprindelige teori. Jung delte disse indhold op efter hvilket køn de var hæftet på, og opererede følgelig dels med skyggen, som for ham var et ubevidste kompleks med "urummeligt" indhold knyttet til ens eget køn, og anima/animus med "urummeligt" indhold knyttet til ens modsatte køn. I praksis - det er min egen personlige erfaring - har det måske ikke den store betydning når man taler bevidstgørelse og (muligvis) integration, så skidt pyt. Men nu har jeg sagt det her, hvis der skulle komme en Jung-kyndig person forbi.

Jeg bruger selv skyggen i samme udvidede betydning som Chopra, Ford og Williamson i mit indlæg herover.

Tilføjelse 20-08-2012:
Jeg er nu helt sikker på at det i nogle tilfælde kan være ret uheldigt at slå skyggen og anima/animus i hartkorn, og at Jungs sondring mellem de to ubevidste komplekser er helt afgørende for at forstå nogle menneskers psykologi. Personligt har jeg i årevis været lammet af en (ubevidst) strid mellem negative aspekter af de to komplekser, som har hver sin fuldstændig forskellige dagsorden. Måske kan man sige at jeg befinder mig midt i et trekantsdrama med mit bevidste jeg som den tredje og svageste part, og at vejen til fred er en bevidstgørelse af og dialog med de to andre væsensforskellige aktører i dramaet.