søndag den 10. april 2011

Faktisk

Lige nu ser jeg dobbelt af træthed, og det er fordi jeg har tilbragt dagen med faktisk at tage helt ned til hundene. Faktisk, jeg mener det bogstaveligt, for jeg har været i Rødby i et vist topuhygiejnisk og megastøjende badeland, og jeg kiggede ud ad vinduet fra vi var på højde med Næstved da vi kørte derned, og indtil vi var på højde med samme da vi kørte hjem, og prøvede at forestille mig John og Putte og hundene, men det var ikke helt let, for jeg sad i en bus sammen med cirka 35 i første omgang forventningsfulde, i anden omgang trætte, sultne, slatne svømmere, så der var ikke megen ro til at kontakte John og Putte og hundene. Det gik dog bedst med de sidste, men det gider jeg ikke skrive noget om her og nu.

Nå, det var egentlig det med at se dobbelt jeg ville spinde en ende over, for jeg har læst og læser rundt omkring. Dobbelt, altså, men jeg får ikke skrevet noget til nogen. I skal bare vide at jeg er der og tænker på jer.