torsdag den 28. april 2011

Den første torsdag

Torsdag har længe været en særlig dag for mig. Torsdag har været dagen hvor jeg hvilede ud efter i løbet af tirsdagen og onsdagen at have givet alt hvad mit temperament har kunnet holde til af udadvendt, fysisk og pragmatisk aktivitet. Måske har jeg endda givet lidt mere end jeg kunne holde til, det har i hvert fald holdt så hårdt i perioder at jeg faktisk overvejede om jeg måtte give op for ikke at blive helt slidt ned og forsvinde fuldstændigt. Men en kontrakt er en kontrakt, tænker jeg. Jeg skal bare lære ikke at indgå kontrakter jeg dybest set ikke egner mig til at følge til dørs.

Var der slet ikke noget i det som jeg syntes jeg egnede mig til eller gerne ville beskæftige mig med, tænker du måske. Jo, én ting: Jeg føler mig på rette hylde når jeg kan bidrage til at der opstår læring og udvikling, hos mig selv og hos andre. Denne ene ting og og erkendelsen af at det (stadig) forholder sig sådan, er dét jeg skal bygge videre på og gentage i sammenhænge som passer bedre til mit temperament.

Jeg vidste godt på forhånd at jeg bevægede mig væk fra mig selv, at jeg bevægede mig ud på dybt vand i mere end en forstand, og jeg var bange for at gå til i forsøget helt fra starten. Jeg syntes bare at jeg måtte finde en måde at bidrage til familiens økonomi på, og jeg kunne ikke lige se andre muligheder. De sidste uger fik det hele en tand ekstra og pressede mig til det alleryderste, men skæbnen var mig trods alt på en eller anden måde nådig da jeg fik et par ugers pause undervejs.

Men nu er det slut, helt slut, med mit engagement i den form for svømmeundervisning som tirsdag og onsdag har budt på, og denne torsdag er for mig en endnu særligere torsdag end de sidste mange torsdage. Det er den første torsdag i en ny periode af mit liv. Indtil videre har jeg brugt den til at tage hul på Hildegard II af Anne Lise Marstrand-Jørgensen som biblioteket leverede i går lige inden jeg skulle på arbejde, og det føles forunderligt forløsende at få lov at træde ind i dette smukke univers og bare tage imod.

mandag den 25. april 2011

Blå mandag aften

Jeg kom, jeg så, og havet sejrede. Som altid.

Nu er jeg hjemme igen, og alt er så uendeligt småt og indelukket. Selvom vi kørte gennem lysegrøn bøgeskov de sidste kilometer, og det fik mig til at smile og glædes, længes jeg allerede igen. Sådan er det bare, for mig. Nu glæder jeg mig til sommer.

Jeg havde mobilen i lommen, og jeg vil gemme et par skud her som en note om alt det jeg gerne vil huske.

Port til det forjættede land
Endeløs energi.
Stille, stille .. havet viser kun tænder på revet og efterlader mig med følelsen af iagttage en mægtig, slumrende kraft.
Naturlig forarbejdning bringer farver og mønstre frem. Jeg kan ikke se mig mæt og må have nogle med hjem.
Resterne af et havdyr minder mig om alt det jeg ikke ved noget om, og det gør mig nysgerrig og videbegærlig.
Et sted derude i disen over et vrag er to drenge og to mænd jeg holder af, i færd med at hale aftensmaden indenbords. Vi frådsede i fisk, og aldrig har det smagt bedre.

Tommelfingeren op, ja.

Der er endnu et billede som jeg må have med her, fordi det viser noget som jeg synes er helt fantastisk. Men jeg må hellere advare og skrive på forhånd hvad det forestiller, så du er parat hvis du scroller længere ned. Det er et billede af en (lille) hugorm. Den flygtede så hurtigt den kunne, da jeg kom trampende, men jeg nåede både at beundre dens smukke zigzagmønster på ryggen og tage et billede halvvejs i blinde i farten. Jeg følte ingen frygt. Kun fuldstændig åndeløs ærefrygt over at den viste sig for mig og i en vis forstand bandt bøgeskov og klithede sammen. Tak til ormen, andet har jeg ikke at sige.

*
*
*
*
*
*

torsdag den 14. april 2011

Havlængsel


I dag har jeg spist chokolade til morgenkaffen. Bare fordi. Og nydt udsigten til anemoner fra skoven. Bare fordi.

Fra lørdag og en uge frem - om skæbnen vil - får jeg udsigt til noget helt andet. Lige nu, mens jeg skriver, er der regndråber på skærmen og dermed vel også i virkeligheden derovre vestpå, men det bliver - om skæbnen vil - forhåbentlig anderledes. Ellers tager jeg dét med, i hvert fald så længe lyden af regn ikke overdøver lyden af hav, hvilket jeg anser for så usandsynligt (hvis jeg placerer mig det rigtige sted) at jeg tillader mig at glæde mig stort på forhånd. Jeg kan snart ikke vente længere .. der har været for meget kemisk kontrolleret vand i min verden for længe, og jeg er træt af den golde havefterligning som har vist sig ikke at være mere frugtbar for mig end en ørken.

--
Opdatering kl. 13.56: Nu har jeg fået en telefonisk melding fra min bror i Klitmøller: Det var ikke regndråber, men morgendug på det kamera, og vejrudsigten lover godt vejr med vestenvind, sol og op til 20 grader i næste uge!

mandag den 11. april 2011

søndag den 10. april 2011

Faktisk

Lige nu ser jeg dobbelt af træthed, og det er fordi jeg har tilbragt dagen med faktisk at tage helt ned til hundene. Faktisk, jeg mener det bogstaveligt, for jeg har været i Rødby i et vist topuhygiejnisk og megastøjende badeland, og jeg kiggede ud ad vinduet fra vi var på højde med Næstved da vi kørte derned, og indtil vi var på højde med samme da vi kørte hjem, og prøvede at forestille mig John og Putte og hundene, men det var ikke helt let, for jeg sad i en bus sammen med cirka 35 i første omgang forventningsfulde, i anden omgang trætte, sultne, slatne svømmere, så der var ikke megen ro til at kontakte John og Putte og hundene. Det gik dog bedst med de sidste, men det gider jeg ikke skrive noget om her og nu.

Nå, det var egentlig det med at se dobbelt jeg ville spinde en ende over, for jeg har læst og læser rundt omkring. Dobbelt, altså, men jeg får ikke skrevet noget til nogen. I skal bare vide at jeg er der og tænker på jer.

lørdag den 9. april 2011

fredag den 8. april 2011

Orangemeleret!


Min verden er orangemeleret i dag.
Jeg troede egentlig ikke der var noget der hed 
'orangemeleret', men jeg får hits når jeg googler det,
så nogen har skrevet det før mig.
Så blev jeg så meget klogere. 
 Måske har andres verdener også engang 
i et kort øjeblik været orangemelerede. 
Det er godt at tænke på, for det føles
varmt og hyggeligt i en orangemeleret verden.

Om lidt går jeg på arbejde. Så bliver min verden blå og klar,
og det er også godt. Men noget helt andet end orangemeleret.

God weekend. Vov.

torsdag den 7. april 2011

Hund

Jaja.

I går var jeg på biblioteket for at aflevere en bog og sidde lidt et sted hvor vasketøjet og opvasken ikke kunne nå mig. Jeg gik forbi en opsats med skiltet "Fik du læst den?" og gik rundt om bogjuletræet. Jeg skimmede titlerne lynhurtigt: Nej ikke den, nej, nej, nej, ja den der, nej, nej, nej, jo og den der, nej nej ..

Da jeg kom hjem og pakkede ud, så jeg at jeg havde lånt to bøger der begge havde ordet "hund" i titlen. Det var måske ikke så mærkeligt, indså jeg, for jeg føler mig lidt som en hund i disse dage. En underhund. En trækhund. En vagthund.

Vov.




Indstillingstjek

Forestil dig at de ydre fænomener, du møder i dit liv, på ethvert givent tidspunkt er en spejling af den aktuelle sjælelige virkelighed. En spejling af hvad der rører sig i psyken, i den ubevidste såvel som i den bevidste del. I den personlige som i den kollektive. (Og videre: at alle de ydre fænomener der overhovedet eksisterer, tilsammen er en spejling af hele universets sjælelige tilstand, og at vi alle er forbundne i og med at vi hver især blot er en lille del af den samme uerkendelige helhed).

Hvis du kan følge dette billede, mærk så efter hvilken af disse to indstillinger du finder i dig selv:

tirsdag den 5. april 2011

Fra hvem, hvorfor og til hvem?

Tirsdag morgen.

Jeg kommer søvndrukken ned, og mens jeg fylder vand i kogekedlen, får jeg øje på katten der sidder ude på skraldespanden og råber op for at komme ind. Jeg sætter kedlen over, og åbner for dyret, som drøner ind mellem mine ben som en mørk skygge med retning mod madskålen. Jeg skal lige til at lukke døren igen, da jeg får øje på at der står to flasker rødvin ude på trappen. Halløj. Hvor kommer de mon fra?

Jeg ringer til min bedre halvdel, som aldrig går af vejen for at give nogen en hjælpende hånd, og spørger om han ved noget om de to flasker? Næ, det gør han ikke.

Nu har jeg ventet spændt ved mail og telefon siden. Jeg har også tjekket postkassen en ekstra gang, men er ikke blevet klogere. De skal nok blive drukket og nydt til sidste dråbe, de to flasker, ingen tvivl om det ..

.. Men tænk nu hvis de slet ikke er til os? Hvis nu nogen har taget fejl af husnumrene? Måske skal jeg stille dem ud igen til afhentning af den rigtige modtager? Nej, hva'?

Jeg tror bare jeg råber et stort tak ud i rummet og håber at det bliver opfanget af rette vedkommende.

TAK!

lørdag den 2. april 2011

Fænomenalt ..

.. fortalt
.. findelt
.. fundet
.. fordoblet.

fredag den 1. april 2011

Jep!

Alle narres dag ..

Jeg griner så tårene triller. Endelig har nogen - og hvem andre end Google kunne finde på det, også selvom det er for sjov? - tænkt kropssproget ind i den skriftlige kommunikation. Og nøj, hvor har vi manglet det ..

Nu kan det selvfølgelig være at jeg ikke har fattet en bjælde; det er endog meget sandsynligt, for der bor også en stor nar i mig, og så får I allesammen et endnu større grin end jeg har fået. .. Men det er vel heller ikke så dårligt på sådan en 1. april?

(Det er godt man har så få læsere som man har .. tænke, tænke ..)

Nå, jeg må til det:  Se her >>

--
Opdatering kl. 23.35: Prøv at google "gmail motion april fool" hvis du (stadig) er i tvivl :-). Jeg griner endnu! Se for dig at folk på en café eller biblioteket står op foran deres bærbare og laver fagter for at tjekke deres mail ..