6. marts 2011

Stiv af skræk

Så kort kan det siges. Hvis jeg skulle tilføje noget, er det at jeg er tavs fordi jeg ikke kan finde stilheden indeni, og at det nok varer de næste 6-7 uger hvor jeg er forpligtet til et utal af ting i embeds medfør som gør mig ængstelig og sluger al min energi.

Men jeg skal nok gøre det. Det er vel en slags pris jeg betaler for det gode, og jeg ved at jeg kan gennemføre det, for jeg har en vilje af stål, hvis nogen skulle være i tvivl. Det bliver en ren nedstigning i mit personlige helvede, og derfor siger jeg: Vi ses igen når jeg kommer op. Momentvist eller endeligt.

10 kommentarer:

Donald sagde ...

For den blå himmels skyld: Find ud af at lette presset og hjælp dig selv og os andre ved at tale om det, eller skrive. Det lyder ikke som om det er svømme-stævner, du skal ud i?

Janne Møller Olsen sagde ...

Donald, nu har jeg jo lige skrevet om det, og jeg har aldrig været en person af mange ord, men det lettede faktisk :-). Om ikke andet, så ved I nu hvorfor jeg ikke siger så meget .. jeg kan ikke høre ordene for larm :-).

Tak, Donald. Jeg blev rørt over din reaktion :-).

Lotte sagde ...

Pyha, det lyder slemt!
Tanker til dig fra mig :-)

Janne Møller Olsen sagde ...

Lotte, jeg har jo selv valgt, og nu skal det bare overleves. Så kommer der en tid igen bagefter :-).

Knus :-)

intetnytundersolen sagde ...

Held og lykke med det du skal, og pas nu på dig selv :-)

Krutters Krøller sagde ...

Kære Janne, et skridt ad gangen... mantra,mantra...et skridt ad gangen. 10 min vejrtrækning alene med dig selv må du kunne finde i løbet af dagen... Om ikke andet på badeværelset *SS* Jeg tror ikke på at betale priser for det gode - måske mere på balance mellem det gode og forpligtelserne... Held og lykke med balancebommen! ;o)

Losarinas mor sagde ...

Jamen du godeste ! Stakkels dig.
Håber du kommer hel og fin igennem det.
Jeg vil give dig et knus :-)

Janne Møller Olsen sagde ...

Marianne, tak - og ja, det skal jeg nok, det er måske det jeg er allerbedst til i denne verden :-).

Rina, det er præcis en balance - jeg har jo vidst de sidste mange måneder at den sidste del af sæsonen ville indeholde elementer jeg hader som pesten, og som er direkte angsprovokerende for en introverteret og følsom natur som min. Men jeg har valgt at udholde dette til gengæld for de fantastiske læringsrum som en sæson også åbner - for ikke at snakke om muligheden for skaffe penge til familien. Sådan er det bare. Jeg har været der tusind gange før, og jeg kender mig selv godt. Også min angst, som jeg ikke er bange for at mærke :-).

Miri, tak for knuset, det luner, jeg kommer med garanti hel og fin igennem det, det stoler jeg fuldstændigt på.

Gitte sagde ...

Uh, Janne....jeg stoler på dine fem sidste ord...Det stoler jeg fuldstændigt på !! Det føles determineret helt herhen. Hel og fin - You go !!

Janne Møller Olsen sagde ...

Gitte, ha ja, man må tro og stole! Faktisk har jeg fået en uges respit mere, idet vandskaden blev "forlænget" med denne uge også. Hvem ved. Måske klarer jeg mig denne gang igennem ved hjælp af andet end min vilje ;-).

Send en kommentar