4. februar 2011

Smukt



Smukt. Præcis dét.

Jeg vil ikke sætte flere ord på - af skræk for at komme til at forstyrre både min egen og andres oplevelse ved at trække noget ned på jorden som hører til i de højere luftlag. Nogle ting her i livet skal opleves snarere end forstås, formuleres eller tolkes.

6 kommentarer:

Lotte Frodighed sagde ...

En film jeg gerne vil se :-)

Janne Møller Olsen sagde ...

Lotte, det kan jeg godt forstå ;-). (Husk lommetørklæder og tid til at fordøje).

intetnytundersolen sagde ...

Den vil jeg så gerne se. Nu glæder jeg mig endnu mere :-)

Janne Møller Olsen sagde ...

Marianne, jeg tror godt du kan glæde dig :-). Jeg har godt nok læst at der er meget delte meninger om den film, men jeg kunne rigtig godt lide den og er ikke i tvivl: Den var en stor go smuk oplevelse.

(Nu er du "dig selv" igen, kan jeg se, godt :-)):

Fluesvampen sagde ...

Ja smuk, men også meget hård og barsk - jeg græd!

Janne Møller Olsen sagde ...

Fluesvampen, tak for din kommentar :-).

Jeg græd også. Meget. Men midt i den grimme, forfærdelige ydre verden skildrede filmen også den smukkeste indre, som jeg ser det. Og via Bea, den vise kvinde, fandt smerten, angsten og ubærligheden sin lindring og sin eksistentielle dimension, for eksempel: Det er slet ikke dig som forældre der passer på dine børn, det er universet. Det var ikke din skyld, det var en ulykke. Og døden er uafvendelig, men ikke afslutningen. Derfor synes jeg først og fremmest filmen var smuk, tror jeg. Og meget livsbekræftende.

Send en kommentar