Kort sagt

Nu tror jeg jeg forstår det, helt indefra:

Det er de ubrugte og mørklagte talenter og muligheder i vores personligheder der forstyrrer vores forhold til andre og vores engagement i tilværelsen, og ikke vores mindre flatterende sider. De første er måske endda anledning til at de sidste kommer til at fylde for meget.

Kommentarer

  1. Ja, sådan er det.
    Eksempel: min mormor og hendes bitre alderdom - og min svigermor...

    SvarSlet
  2. Kirsten, ja. Det "sjove" er at det er pærelet at få øje på hos andre, men at se det hos mig selv .. nøj, det tog sin tid!

    Lad os ikke blive gamle og bitre tigre :-).

    SvarSlet
  3. svigertigre ;-)

    Nej, men vi er jo nok også noget mere priviligerede end vores bedsteforældre, når det gælder om at realisere vores talenter og muligheder. Vi skygger bare for os selv.

    SvarSlet
  4. Kirsten,

    Svigertigre, jep, jeg husker ;-).

    Og præcis, lige akkurat. Det er altsammen et spørgsmål om skyggen. Den er både personlig og kollektiv, tror jeg, og det sidste skal man ikke underkende som kvinde selvom verden trods alt har forandret sig til det bedre. Vi møder den ikke kun indefra som vores personlige skygge, men også som vores kulturs kollektive skygge. Tror jeg. Og den er ikke helt let at komme ud af.

    SvarSlet
  5. Ja. Jeg er enig. & Svigertigre...hahaha.....tak for den !!

    SvarSlet
  6. Gitte, ha ja, jeg er (heldigvis) forskånet for sådan en svigertiger, men kender lidt til arten gennem Kirsten som har "opfundet" betegnelsen :-).

    SvarSlet
  7. Jeg tror du har fuldstændig ret. Der er ikke noget som ulevet liv og ikke udlevede talenter og potentialer, der kan udvikle sig til ærgelser, misundelse, jalousi, smålighed og andet, som vi ikke har lyst til at identificere os med. - Og, kommer jeg lige til at tænke på "når vi lader vores indre lys skinne, giver vi ubevidst andre lov til at gøre det samme" (Mandelas indsættelsestale, som jeg er sikker på du kender :-))Så der er bare ingen grund til andet end at leve livet for fuld udblæsning med alt det, der er blevet os til del :-)

    SvarSlet
  8. Charlotte, ja, det er jo "bare" sådan med alt det der ligger i skyggen, altså i det ubevidste, at det er utilgængeligt indtil der måske bliver kastet lys over det, altså indtil det bliver bevidstgjort. Indtil da har vi intet kendskab til det (men mærker måske nok virkningerne), og det kan ikke gøres til genstand for hverken vilje eller beslutninger.

    Mht. til citatet som du nævner, kender jeg det særdeles godt, men jeg ved også at ordene ikke er Mandelas, men Marianne Williamsons (hvilket jeg ved jeg har skrevet før til netop dig. Et google-opslag på "Marianne our deepest fear" giver rigeligt med dokumentation for dette). Ret skal være ret, dikterer mit forfængelige, selvhævdende ego :-).

    SvarSlet
  9. Til Alle :-)

    For fuldstændighedens og sammenhængens skyld linker jeg lige til et gammelt indlæg om MW-citatet: http://jannessted.blogspot.com/2008/06/vores-dybeste-frygt.html.

    Det mest interessante er for mig at jeg allerede den gang godt kunne begribe med hovedet at Williamsons ord måtte være sande, men at det først er nu jeg selv kan formulere dem som en sandhed erfaret indefra. Der er en verden til forskel - det første kan være en enorm inspirator, men det sidste forvandler.

    SvarSlet
  10. Janne, jeg kunne godt huske, at du havde "irettesat" mig tidligere :-), kunne bare ikke lige huske hvor??? Men selvfølgelig ret skal være ret :-)
    Har netop anskaffet mig "skyggeeffekten", hvor bl. M.W. er den ene af tre forfattere, og glæder mig til for første gang at dykke nærmere ned i hendes arbejde.

    Der er intet som at begribe med hjertet. Og jeg oplever det også som dig, at ord i sig selv kan være forvandlende, men det endeligt forvandlende er der, hvor vi mærker.
    God søndag, kære Janne!

    SvarSlet
  11. Charlotte, jeg synes bare at Marianne Williamson skal have kreditten - og vi skal være til at stole på ;-).

    Jeg har hørt om bogen "Skyggeeffekten" ("The shadow process" - en bedre titel, synes jeg, men det er altid svært når ting bliver oversat) af Williamson, Chopra og Ford, og den læser jeg måske også engang. (Jeg har med fornøjelse læst nogle af Debbie Fords bøger, og hun forekommer mig at være the grand old lady mht. til selvhjælps-skygge-arbejde). Hvis du engang skriver hvad du synes om bogen, vil jeg læse det med interesse :-).

    Også god søndag til dig!

    SvarSlet
  12. Charlotte og alle andre,

    Ja, SÅ kan jeg lære det, for bogen hedder faktisk også "The shadow effect" på engelsk. Det er Debbie Ford der bruger udtrykket "The shadow process", og jeg har blandet det sammen. Beklager, meget. Det var ikke godt - men meget, meget illustrativt og lærerigt i forhold til skyggearbejde ;-).

    SvarSlet
  13. Jeg har da bare tænkt, at du selvfølgelig havde styr på de engelske titler. Jeg stoler fuldt og fast på det du siger ;-)
    God aften!

    SvarSlet
  14. Charlotte, det skal du ikke, stole på mig altså, når det kommer til faktuel viden .. det er jeg ved at vænne mig af med selv :-D.

    SvarSlet

Send en kommentar