9. februar 2011

Katarsis

Jeg har været ude og rydde op efter stormen. Intet dramatisk som væltede træer eller ødelagte bygninger. Blot noget vissent elefantgræs som (desværre) ikke var blevet flået op med rode, men bare havde fået afmonteret cirka fire millioner lysebrune blade, og en lygte der var blæst ned og blevet knust.

Det der elefantgræs, det plejer jeg at fjerne hver vinter, og hvorfor det stod der endnu i år, ved jeg egentlig ikke. Sådan er der så meget med mig og praktiske gøremål. Jeg glemmer dem. Men nu skulle det så væk når jeg alligevel skulle fjerne de fire millioner visne blade der dækkede kælderskakten, forhaven, naboernes forhaver og gangstien, tænkte jeg, og gik i gang med at klippe stråene over ved jorden, fjerne dem fra beddet i nydelige bundter og klippe dem over på midten så de kunne være i trillebøren. Helt som jeg plejer.

Men så kom jeg til at tænke på hvor træt jeg er i krop og sjæl af nogle omstændigheder i mit liv som jeg tålmodigt finder mig i fordi jeg er sådan et forbandet pænt og tilpasset menneske, i hvert fald på overfladen, men som jeg dybest set opfatter som et regulært fængsel. Og så var det at jeg lagde beskærersaksen væk og begyndte at flå de her elefantgræsstrå af ved roden med de bare næver, smadre dem ned over et løftet knæ i bundter og brække dem over på midten for til sidst at kyle dem en 3-4 meter over i trillebøren.

Jeg måtte gå to gange over til haveaffaldscontaineren. Nu kan jeg kigge ud af mit køkkenvindue på 0,0001 ha flået stubmark. Det føles godt.

9 kommentarer:

  1. ...flå, bare næver, smadre, brække og kyle !! føles fanneme godt helt ud på den anden side af skærmen :D HE !

    SvarSlet
  2. Hjalp det? Er fængslet forsvundet? Uanset så lyder det der som top kropsterapi. (Hvad er elefantgræs?)

    SvarSlet
  3. Gitte, det lyder som om det er lykkedes at skrive så det kan mærkes, det er jeg glad for at få at vide ;-). Og der er nu ikke noget som en konstruktiv vrede, det er god energi.

    Prophecy, det hjalp på den måde at jeg gav mig selv lov til at mærke HVOR vred jeg er (uden at blive aggressiv over for nogen), det er på den måde man finder ud af hvornår ens grænser er overskredet, tror jeg. Fængslet tager nok lidt tid at bryde ned, man kan jo også godt blive lidt bange for hvordan man skal klare sig udenfor :-). (Elefantgræs, det er vel nærmest sådan noget groft, bambusagtigt kæmpegræs. Over 2 meter højt. Vældig pænt når det er grønt og frisk, men ..).

    Miri, YES! Og du har set det, græsset .. prøv at forestille dig det blæst til atomer og spredt ud i nabolaget. SÅ kunne jeg få det væk ..

    SvarSlet
  4. Kan lige se dig der omgivet af visne blade smide saksen tilside i protest. Sådan!! Hvor er det godt at høre, at jeg ikke er den eneste, der har brug for at bruge næverne og hele kroppen til havearbejde - fordi det gi'r luft for andre ting. Tak for din velkommen-tilbage-hilsen på min blog, den blev jeg glad for.

    SvarSlet
  5. Det må være det, man kalder haveterapi :-) Dejlig kraft jeg kan mærke her. Og ja, jeg kan godt forstå også lidt skræmmende. Sådan må det være, når man ikke vil fiiinde sig mere i de gammle uhensigtsmæssige mønstre, ikk'! Kender det i hvert fald :-)

    SvarSlet
  6. Anne, ja, men det var godt der ikke kom nogen forbi, så var de nok blevet lidt forskrækkede. Jeg er ellers sådan en sød nabo, haha. Og luft, det var lige hvad jeg fik!
    Selvtak, Anne. Jeg er her og lytter, selvom jeg ikke siger så meget.

    Charlotte, ja, sådan nogenlunde er det. Jeg kan se at du har taget tråden op på din egen blog - det kan være at vi i fællesskab og med vores forskellige stemmer kan få manet lidt af pænheden i jorden her og der :-).

    SvarSlet
  7. Ja, det må være haveterapi, som Charlotte skriver herover:-) Jeg plejer at trampe i pedalerne, når jeg rigtig skal af med noget.
    Godt der ikke skete større skader hos dig i stormen, Janne!

    SvarSlet
  8. Madame, ja, der er sikkert mange måder, den klassiske er vel sagtens en boksebold :-).
    Jeg så godt det med det væltede træ hos jer, det er godt nok vildt. Godt det ikke spærrede vejen, trods alt.

    SvarSlet