torsdag den 27. januar 2011

No strings

"No strings".

Det skriver Rina i et indlæg hvor hun sender en "Stilish Blogger Award" videre til blandt andre mig, og jeg har lavet et hurtigt opslag:

no strings attached
no special demands or limits that you have to accept

Jeg vil gerne sige tak til Rina for at have givet mig awarden, fordi jeg tolker det som en anerkendelse af at jeg skriver her og deler det jeg gør. Jeg er glad for at det bliver værdsat. Men jeg bliver simpelthen nødt til at tage en måske noget rabiat konsekvens af tildelingen, hvis jeg skal kunne se mig selv i øjnene, for jeg er ikke meget for alt det award-halløj. Jeg har selvfølgelig set hvordan diverse awards bevæger sig rundt i blogland, og med hensyn til at skulle give min videre, må jeg melde pas. Der er allerede mange der har formuleret noget som svinger meget godt med min egen holdning, og jeg kan ikke tilføje så meget til det der allerede er sagt mange steder. Se for eksempel nederst i dette indlæg af Dorit. Sådan er det også for mig, rundt regnet, og det er så fint formuleret.

Så er der de der 8 ting om mig selv som jeg "skal" fortælle ud fra den begrundelse at der er en vis nysgerrighed efter at lære hinanden at kende her i blogverdenen. Jamen, så lad mig gå en helt anden vej: Jeg vil lade det være op til jer læseres nysgerrighed snarere end min fantasi at bestemme hvad det er jeg skal skrive. Stil mig et eller flere spørgsmål i en kommentar herunder om hvad som helst - hvad som helst - du har lyst til at vide om mig, og jeg skal svare så godt og ærligt jeg overhovedet kan. No strings.

Vi rammer nok ikke præcis 8 ting; jeg kunne forestille mig at antallet af spørgsmål bliver ret meget mindre hvis der overhovedet bliver stillet nogen, men så må det være sådan. Redelighed frem for alt, efter min mening.

No strings. Sådan var oplægget.