Legenden


Marianne spurgte i en kommentar om jeg kendte "Legenden om juleroserne" af Selma Lageröf. Det gjorde jeg ikke, men det gør jeg nu, og det er jeg blevet meget rigere af.

Da jeg skulle finde ud af hvad det var for en fortælling, stødte jeg hele tiden på ordene ".. beretning om troens styrke", og det er lige hvad det er. Det er en smuk fortælling som får mig til at tænke - og det følgende står helt for min egen regning, jeg håber ikke jeg støder nogen ved at sige det - på Marianne Williamsons korte, slagordsagtige formulering af hele sin forståelse af tro: "There's no such thing as a faithless person; faith is an aspect of consciousness. Do you have more faith in fear, or in love?" Når jeg læser Selma Lagerlöfs beretning, er det som om jeg kan mærke hvad det betyder, og jeg tager legenden til mig som en af de ypperste "julefortællinger" jeg indtil nu har læst. (Ikke fordi jeg har læst så mange, men alligevel).

Jeg fandt den i "Fortællinger, legender, essays og taler" af Selma Lageröf, og den beholder jeg julen over for også at læse de andre tekster.

Der er ellers gang i bibliotekets reserveringsleveringer for tiden, så jeg kommer ikke til at kede mig når jeg er færdig med at holde svømmejuleafslutninger (og forberede julen). Næst i stakken ligger Hildegard.

Kommentarer

  1. Lige mine yndlingsforfattere du nævner her, og du bliver ved....Hildegard glæder jeg mig så meget til at læse den. Er spændt på hvad du synes om den ?

    SvarSlet
  2. Gitte, de rigtigt store er svære at komme udenom, (hvis man ellers er til den slags) - måske er det derfor vi deler interessen for de her forfattere? For store, det er i hvert fald både Williamson og Lagerlöf i mine øjne.

    Hildegard - hende må vi vende tilbage til; jeg vil også rigtig gerne høre hvad du synes. Jeg har dog en fornemmelse af at det måske tager en lidt længere proces, i hvert fald for mig.

    SvarSlet
  3. Tak fordi du giver det videre! Jeg vil kigge efter bogen ved førstgivne lejlighed.

    God eftermiddag :)

    Megan (som ikke er logget på)

    SvarSlet
  4. Megan, værsgo' :-D. Så vil jeg også glæde mig til at høre hvad du synes :-).

    Også god eftermiddag til dig. Og det er eddermame også noget rod med de her kommentarer, men det arter sig vel efterhånden.

    :-)

    SvarSlet
  5. Jeg er så spændt på, hvad du synes om Hildegard, Janne. jeg har lige læst om de to bøger i bladet Litteratursider, og bøgerne skulle være helt enestående skrevet.
    Jeg er lige kommet hjem fra biblioteket med Elsk dit hjem af Ranvita La Cour. Hurra for bibliotekerne :-)

    SvarSlet
  6. Jeg er glad for, at du kunne lide Legenden om juleroserne :-)
    Den første Hildegard har jeg læst - skøn bog. Glæder mig til nr. to (den er på ønskesedlen)

    SvarSlet
  7. Madame, jeg har også kun hørt godt om Hildegard-bøgerne, så jeg har store forventninger. Vi må se hvad vi selv synes når vi får dem læst :-).

    Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden bibliotekerne. Førhen brugte jeg rigtig lang tid i selve bygningerne, men med alle de ressourcer de efterhånden stiller til rådighed på nettet, er man jo nærmest blevet sin egen bibliotekar og kan finde stort set hvad som helst og bare hente det når man får en mail om at det ligger klar. Det er fantastisk. Og jeg bliver virkelig bange når snakken går på at skære ned på bibliotekerne, ikke (kun) på egne vegne, men på vores allesammens ..

    SvarSlet
  8. intetnytundersolen, OM jeg kunne lide den :-).

    Jeg har både etteren og toeren til gode, men det varer forhåbentlig ikke så længe mere. Jeg håber du får dit ønske opfyldt :-).

    SvarSlet
  9. Uuuuhhhh - masser af go'e bøger og bogtips! Det er fantastisk - for ti år siden var det tøjbutikker, der trak - de sidste par år har det været svært at gå forbi en boghandel. Det er som man står foran universets porte med alle de muligheder i bøgerne... ;o)

    SvarSlet
  10. Rina, ja, det er godt med bøger; de kan åbne døre, hvis det er den vej man kan lide at gå :-).

    Boghandler tør jeg simpelthen ikke gå ind i, jeg ville bare blive ulykkelig over at mærke begæret efter alt det jeg ikke har råd til at købe, så jeg holder mig til bibliotekerne - dem anser jeg for at være min private enorme bogreol, haha. Det tager måske nogle gange lidt tid at hente noget ned fra hylderne, men alt synes også muligt her med lidt tålmodighed :-). Den eneste ulempe er at man ikke kan lave æselører og skrive i margen, men det gør ikke så meget - jeg husker det der er vigtigt, tror jeg.

    SvarSlet
  11. Jeg har hørt legenden engang i folkeskolen, tror jeg, læst op af vores dansklærerinde, og selv om jeg ikke forstod ret meget (hvorfor egentlig ikke - det kan jeg selvfølgelig ikke svare på) så var det en smuk oplevelse. Jeg synes også, at Lagerlöf i Gösta Berlings Saga viser en evne i de første kapitler til at få hele livets mangfoldighed trukket ind i en større sammenhæng. Tro eller ikke tro, så er det meget smukt at hun lægger vægt på de positive følelser.

    SvarSlet
  12. Hvis billedet af Julerose-bogen er taget med det røde mobil-kamera, så er det ikke så ilde endda :)

    Jeg håber du får nogle gode svømme-juleafslutninger og tænker med forundring tilbage og spørger mig selv om jeg ville have lidt mere glæde ved at svømme, hvis jeg havde haft sådan en juleafslutning en gang imellem :-)

    SvarSlet
  13. Donald,

    det er måske lige det god kunst kan: Give os smukke oplevelser som vi måske ikke forstår, men som vi kan mærke virker?

    Nu har jeg jo lige den her bog liggende med blandt andet essays, og jeg læste et om hvordan Gösta Berlings Saga blev til, sådan angiver hun i hvert fald selv emnet, men man kunne måske også sige at det handler om hvordan kunsteren/forfatteren Selma Lageröf blev til. Om hvordan et kald kan give retning til et menneskes liv, også med de omveje der er nødvendige. DET er den ultimative positive indstilling til livet, synes jeg. Og DET er at have fornemmelse for en større sammenhæng. Fantastisk.

    Apropos billederne: De sidste mange, mange billeder på bloggen her er taget med den røde mobil (undtagen et screendump fra Absalons Hemmelighed), og det er faktisk dig selv i et indlæg der har givet mig koden til hvordan det overhovedet kan lade sig gøre: Lys!

    Jeg er godt på vej gennem afslutningerne, mangler kun 4 ud af i alt 16 (ja, man tror det er løgn). Jeg så lige ånden forleden og skabte et koncept med terningkast og 12 forskellige, fjollede opgaver (fx "Flyd på ryggen mens I synger første vers af "Et barn er født i Bethlehem") som virker rigtig godt og som kører af sig selv - så jeg fik endnu engang organiseret mig ud af et ellers uoverskueligt projekt :-).

    Tak Donald, for alle dine ord :-).

    SvarSlet
  14. Et barn svømmer rundt i Bethlehem ...

    Genialt! Selv tak :-) og go' forjul!

    SvarSlet

Send en kommentar