19. november 2010

Jeg kan en sang ..

.. jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid jeg kan en sang ..

.. Gider du klappe i? Jeg kan ikke koncentrere mig ..

.. der kan drive dig til vanvid jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid jeg ..

.. Hold så kæft! Kan du ikke se der er noget jeg gerne vil? Det er fand'me ikke til at få det gjort når du hele tiden galper sådan op ..

.. kan en sang der kan drive dig til vanvid jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid jeg kan ..

.. (Holder sig for ørerne) Lalalalalalala ..

.. en sang der kan drive dig til vanvid jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid ..

.. Okay. Så skruer jeg bare op for radioen. Eller trækker dynen op over ørerne ..

.. jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid jeg kan en sang ..

.. Jeg giver op. Hvad vil du egentlig sige? Er der noget jeg skal vide? .. Aha, så jeg er et fjols der snakker som jeg har forstand til? .. Nåså, du mener at jeg skulle til at tage mig sammen og blive som alle andre normale mennesker? .. Hva' siger du? Skal jeg ikke tro jeg er noget? Nu bliver jeg meget ked af det. Og frygteligt modløs. Er du bange? Jamen, det er jeg også, men jeg må gøre som jeg føler er rigtigt for mig uanset hvor højt du råber op. Spørger du hvad der skal blive af dig hvis jeg ikke føjer mig efter dig? Øh, du kan måske slappe lidt af og nyde livet. Og hjælpe mig når jeg har brug for at kunne insistere og sætte min vilje bag, for det er du i hvert fald ekspert i. Du skal bare huske at det er mig der bestemmer. I sidste ende, i hvert fald. Kan vi blive enige om det?

..



(Vanvidssangen, som jeg her har været så fræk at bruge som billede på en indre stemme, er vist nok Humleriddernes opfindelse, har jeg fundet ud af efter lidt googlen).

17 kommentarer:

Marianne sagde ...

Når mine børn kommer og fortæller, at de har en irriterende sang på hjernen, så starter jeg altid på Postmand Per-sangen - så har de en ny!
De bliver godt nok lidt sure.

Janne sagde ...

Marianne, :) !

Janne sagde ...

Jeg må vist lige skynde mig at indskyde: Det er nu ikke fordi mine børn plager mig med sangen, det var bare for at sige hvor jeg har det fra - i og med at det ikke er mine egne ord :) . Jeg retter lige i indlægget.


Det her handler om en indre dialog - det er to indre stemmer der først ikke taler sammen og så kommer i dialog. Jeg ved godt jeg skriver mærkeligt .. Men det kunne da være at jeg skulle synge Postmand Per for den her destruktive jantelovsstemme når han dukker op ind imellem - måske ville det hjælpe.

Krutters Krøller sagde ...

Fremragende, at koble de to ting, Janne...;o)
Jeg kender stemmen - og måske har du censureret lidt?! *S* I hvert fald kan den jeg kender, hviske frygtelige ting... Mon man kan lytte uden at lade det sagte bundfælde sig?

Janne sagde ...

Tak, Rina :) . Lad os sige at jeg ikke har taget det hele med, men blot essensen (håber jeg).


Og det er ikke for at spille kloge-åge, men jeg ved man kan lytte uden at det gør ondt værre, faktisk er det vejen til at få den dæmpet lidt og tage noget af magten fra den. Ellers er det lige præcis den kører som generende, hæmmende og i værste fald deprimerende støj i baggrunden. Altså som jeg ser det :) . 

Janne sagde ...

Nu kan jeg lige se at der også stod lytter et sted i teksten - det har jeg ændret nu. Det jeg mener er at man bliver nødt til at høre hvad den stemme vil én for at kunne sige den imod :) .

Donald sagde ...

Jeg bliver nysgerrig, når jeg læser med på den text - det skyldes at jeg lige for tiden har haft en bølge af erindringer om pinlige oplevelser, fordi jeg prøver at samle op på mine erindringer for at kunne bruge dem til at skrive. Jeg mener ikke jeg kan komme videre, hvis ikke jeg kan huske uden at bebrejde mig selv pinligheder. I starten støttede jeg mig mest på, at der er mennesker, som har holdt af mig, vist rigtig respekt og menneskelig forståelse, i næste omgang måtte jeg sige til mig selv at mine faglige vurderinger, der hvor jeg er expert, har været bedre end dem, der kritiserer mig, og endelig nåede jeg så frem til at sige: Hvis man nu ser sagen fra en anden vinkel.

Måske skulle jeg skrive et indlæg eller et digt om det, for det bliver vist en lang kommentar :) det er stærke følelser, og jeg har fundet ud af, at jeg ikke er alene om den slags - men der er foreløbig andre ting i kø i skrivefabrikken.

 Engang i en undervisningsdiskussion kom jeg til at sige at "det gør ondt at lære noget", og det virkede jo selvfølgelig frastødende på de fleste og blev måske endda opfattet som at man skal slide eller man skal have banket ting ind for at lære dem, men det var jo ikke det, jeg mente - og jeg fik det også hurtigt rettet: Når man opdager, hvor dum man har været, kan det somme tider gøre ondt.

Men prøv at se det fra den anden side: Hvorfor gjorde den unge eller lille Donald som han gjorde? Ofte var der en indlysende forklaring, og andre gange skulle jeg grave lidt - men til syvende og sidst var der flere ting, der spillede sammen og pressede mig i den ene eller anden retning ofte ud fra meget raison (logik, eller følgeslutning, konsekvenser ... jeg er ikke helt tilfreds med ordene ;) !)

Det, som jeg så godt kan lide ved dit skriveri er, at du tager roret - altså siger, at nu er det vist bedst at du tager ansvar og bestemmer hvad retning den indre dialog skal gå. Somme tider ser man digte eller stemningsbeskrivelser, hvor der mangler den del der hedder "tag roret".

Donald sagde ...

Er du nu sikker på at det er en han-stemme? Hmmm ...  :-)

Charlotte sagde ...

Nåeh...den stemme...den kender jeg godt :)  Ja, vi kan lige så godt forlige os med den...blev "I" enige? :)

Janne sagde ...

Ha, Donald, du er skarp. Ja, jeg er sikker på at det er en han-stemme, men det skal du på ingen måde ikke tage personligt, faktisk hænger der udelukkende sammen med mit eget køn  :) . (Han har også et navn som ingen andre end jeg selv sikkert har lyst til at hænge sig i, og det er "negativ animus").

Janne sagde ...

Kære Donald, jeg kan godt forstå at det blev en lang kommentar, for du berører som jeg ser det, flere dybe, svære ting med din nysgerrighed og dit indre, arkæologiske arbejde. Jeg kender det i øvrigt så godt fra mig selv :) .


Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men jeg har selv stor glæde af at forsøge at gå ud fra at alt hvad jeg gør og har gjort, tænkt osv., har jeg haft en rigtig god, meningsfuld grund til at gøre/have gjort. I stedet for at dømme mig selv som fx dum, spørger jeg: Lille Janne 5 år, eller gamle Janne 47, hvad er det du prøver at beskytte hos dig selv? Hvad er det du prøver at forsvare hos dig selv? Hvad er det der er så vigtigt for dig at du reagerer så kraftigt (det kan også være indadtil) når du møder nogle mennesker eller noget som anfægter det? På den måde finder jeg meget ofte en forklaring som gør at jeg kan dels tilgive mig selv, men også forstå mig selv som en person med nogle værdier som jeg værner om - og i øvrigt andre mennesker som præcis det samme. 

Og tak for dine ord om at tage roret. Det er min bedste ven og min værste fjende, tro mig, men det er lige præcis sådan for mig. Det er nok også derfor jeg aldrig bliver digter eller kunstner på anden måde: Jeg har for travlt med at være pædagogisk og sende budskaber ud. Men så må det være sådan, jeg har efterhånden accepteret at det er sådan jeg bedst arbejder  :) .

Janne sagde ...

Enige og enige :) - i øjeblikke er vi enige og i øjeblikke får den stemme mig endnu engang. Det må jeg nok lære at leve med, tror jeg. (Og mellem os sagt, så har det taget 5 års hårdt arbejde bare at filtrere stemmen ud som en stemme - jeg troede jo det var sandheden jeg hørte :) ).

Donald sagde ...

Jeg synes at en digter også "skal tage roret" :)

Jeg tror ikke det er en hindring for gode texter, hvis man - som du jo gør - åbent fortæller om de mange sider af sagen. Tværtimod, kunst og litteratur bliver bedre af det.

Janne sagde ...

Måske har du ret, jeg kan mærke at det må jeg lige tænke lidt over :) . (Hvor blev jeg glad for din kommentar - jeg så den lige inden jeg gik i seng i går efter en lang, travl lørdag, og det var en dejlig bemærkning at tage med sig ind i søvnen).

Janne sagde ...

Donald fik mig allernederst i kommentarsporet til at afsløre hvad der for mig som jungsk tænkende "i teorien" ligger bag det her indlæg, og jeg tror lige jeg skriver det her også, blot til inspiration for de allermest nysgerrige: Prøv at google begrebet "negativ animus" - jeg har lige selv gjort det og kan se at der dukker en meget fin "nøgle" op :) .

Charlotte sagde ...

Hvor er det godt du har fået adskilt, hvad der er sandheden og usandheden. Og ja - hårdt arbejde - det kender jeg kun alt for godt, men det hele værd :)

Janne sagde ...

Ja, det er det hele værd :) . (Og noget helt andet end quick fixes i form af fx tanke- og/eller adfærdskontrol).

Send en kommentar