mandag den 18. oktober 2010

Regn

De siger i radioen at regnen breder sig vestfra, og selvom det er noget sludder at sige, så føles det fuldstændig sådan inden i mig også. Jeg har meget at glæde mig til og over, og det ved jeg godt med den ene halvdel af mig selv, men den anden er sådan kommet i tvivl. Ikke om det der skal ske om en time, eller om at der er nok at glæde sig til og over i det nære, men om hvad meningen overhovedet er med at jeg er her. Jeg har altid troet på at der er reserveret en plads til hvert eneste menneske der bliver født på denne jord, og at vi alle sammen har hver vores opgave at udføre i løbet af vores liv, men nu er det at jeg - igen - kommer i tvivl om om det nu også gælder for mig, eller om jeg er undtagelsen der bekræfter reglen eller noget i den retning. Jeg er ikke i tvivl på noget som helst andet menneskes vegne, vær søde at notere jer det, men helt ærligt, jeg kan simpelthen ikke få øje på hvor min plads eller hvad min opgave skulle være, og det føles præcis som om jeg hele tiden forsøger at udfylde en andens.

24 kommentarer:

  1. Jeg har prøvet at skrive en kommentar her, mindst 700 gange uden at vide, hvad jeg vil sige.
    Måske vil jeg sige, du ikke er alene...

    Tanker til dig!
    Kram!

    SvarSlet
  2. Charlotte Skaaning19. oktober 2010 kl. 16.22

    Kære Janne

    Meningen med at være her...Ja, det er store spørgsmål på sådan en mandag, hvor de varsler regn over landet.

    Jeg forstår, du bliver i tvivl om din ret til at være her. Hvis jeg nu sætter en kæp i hjulet på den tvivl og siger: Du er ikke den undtagelse, der bekræfter reglen. Hvad så?

    Din opgave...ja, hvad er den???

    For mig er du til inspiration, identifikation, glæde, grin, eftertænksomhed. Det giver du mig ved at dele ud af dit liv her i blogland.

    Er det sådan en opgave, du mener andre måske kan være bestemt for - men ikke dig?

    Så skriver jeg det lige igen:

    DU er til inspiration, identifikation, glæde, grin, eftertænksomhed for mig i mit liv, hvor det regner og sner, stråler og summer.

    Jeg ville være ked af, hvis du lige pludselig forsvandt ud i den blå luft, ja ud i regnen. Og det ville jeg sikkert sammen med mange andre. Giver det mening? Berettiger det til, at du er her?

    Det føles som om, du forsøger at udfylde en andens plads...Det lyder ikke spor rart, Janne. Tænk på: det er nok i sig selv bare at være dig :)

    Kærlig hilsen
    Charlotte

    SvarSlet
  3. Louise Silhuet Ballast Ballouet19. oktober 2010 kl. 17.04

    DU er DIG og DET er alt nok!

    Hele mit liv er en kamp for at rette bare et enkelt sprøgsmålstegn ud, så det bliver et udråbstegn. Nemlig dét, der i mit lille sid, altid følger efter mit navn.

    Nu skriver jeg :
    Janne?
    Nu mærker jeg:
    Janne!

    Med kærlighed
    Louise?

    SvarSlet
  4. Vi har alle en mening med at være her Janne, men nogle gange er det måske ikke så nemt at se formålet med det, men du skal finde ind i dig selv, løsningen er inden i os selv og ikke udenfor os selv, har du læst Kærlighedens Mirakel, af Marianne Williamson, den beskriver utroligt godt hvorfor vi nogle gange kan have svært ved at finde et formål med vores gang på jord, jeg har netop fremhævet den i mit seneste indlæg, Janne.
    Varme klem herfra.

    SvarSlet
  5. Der er vist heller ikke så meget at sige, men du lytter, og du er der, og det ved jeg. Det er alt hvad der behøves. Tak, Lotte

    SvarSlet
  6. Og knus. (Et kæmpestort et, jeg er bare et høved der ikke ved hvordan jeg skal udtrykke mig). 

    SvarSlet
  7. Kære Charlotte

    Jeg hører hvad du siger, og jeg lytter, og jeg bliver glad og stolt og tænker at så er det hele måske alligevel noget værd. Det er bare så svært bare at være mig når jeg ikke kan skrabe nogen penge sammen, når jeg føler mig som en prostitueret på mit arbejde, når min familie kun har hån til overs for mit meget mærkelige hoved og så videre og så videre. Så kommer tvivlen. Endnu engang. Men den går sikkert også over igen, sådan plejer det at gå, det har jeg da heldigvis lært.
    Tak, Charlotte, det betyder så meget at du tog dig tid. Jeg skriver ikke så meget tilbage, men det betyder ikke at jeg ikke tager imod.

    SvarSlet
  8. Kærlig hilsen
    Janne

    (Det er dog utroligt som jeg kan klumre i det i dag).

    SvarSlet
  9. Louise! Jeg mærker jo også dig, og alligevel kan du ikke rette spørgsmåltegnet ud. Det er det mærkelige. Eller nej, jeg ved jo godt at det er frygten der krøller tegnet, jeg kender den så godt, men før den er væk, kan man ingenting se på sine egne vegne, men ser klart og tydeligt på andres.
    Louise! Husk det nu.
    Tak og knus. Og et krøllet smil, for nu har du gjort det igen  ;) .

    SvarSlet
  10. Tak for dine tanker og din bekymring - jeg hører! Jeg har læst Kærlighedens Mirakel :) . Og jeg tror man skal lede meget længe efter en person der er mere klar over at løsningen findes i mig selv, end mig - men tak for ordene alligevel :) .
    Varme tanker tilbage fra mig.

    SvarSlet
  11. Hej Janne, jeg må lige snakke lidt med her - håber det er ok ;O)
    Inspiration, identifikation... alt det du hjalp mig, med dine ord, dér for et stykke tid siden. Det var hamrende inspirerende, opløftende, og jeg bærer det i mig.
    Dér, i disse valg, dine valg, ligger en særlighed, som er helt unik og fantastisk.
    Din accept af flyvende sæler, ikke-materialisme, at livet kan leves anderledes. Det er stærkt.
    Tvivlen og regnen er der for at forstærke farverne. Tror jeg.
    Kram!

    SvarSlet
  12. Altså Janne... du gør mig helt ked af det

    Fra en der ikke har det skreven ord i sin magt.. desværre

    SvarSlet
  13. Charlotte Skaaning19. oktober 2010 kl. 23.14

    Janne, du skal være velkommen.

    Du skriver det, der er tilpas og rigtigt for dig, og det er godt, lige som det er  :)
    Knus

    SvarSlet
  14. Søde Pernille, jeg er heldigvis rigtig god til at læse mellem linjerne, så der skal ikke mange skrevne ord til for at nå mig :) . TAK for at du skrev.

    Og du har til gengæld det talte ord i din magt, til forskel fra mig der skal have fire dage til at formulere en sætning, og så er gæsterne for længst gået hjem. Hø. Jeg griner stadig af det med kassedamerne - hold kæft det var sjovt :-D

    SvarSlet
  15. Selv knus :) . (Et meget træt et).

    SvarSlet
  16. Kære Lotte, selvfølgelig må du snakke med her - du må altid snakke med :) . Tak for dine ord, de betyder rigtig meget, for så husker jeg og finder et holdepunkt. NU. Måske skal jeg læse mine egne ord igen selv (griner)?

    Og måske har du ret i hvad tvivlen og regnen skal gøre godt for; der synes ikke at være nogen ende på min spiral. Jeg tror jeg står over for (endnu) et valg, og det er ikke småting der er på spil. Jeg prøver at favne det og ikke kæmpe imod. Vi må se.


    TAK Lotte - fordi du giver så meget og tør gribe ind  :) .

    SvarSlet
  17. ha ha... sidder stadig og griner af din kommentar " 4 dage om at formulerer en sætning og så er gæsterne gået" kan lige se det for mig .. øh hvor blev de af. Janne,, du besidder meget mere humor end du selv er klar over ;)

    Jeg skal huske at tænke over hvad jeg siger inden munden løber over... man kan jo komme til at støde nogle. Og det vil jeg ikke..

    Pernille

    SvarSlet
  18. Jeg kan kun sige at du i hvert fald ikke har stødt mig, og lidt kant skal vi altså have, ellers flyder vi da helt ud. Så lad du bare munden løbe ..

    Hav en god aften, Pernille :) .

    SvarSlet
  19. Det förste jeg tänker på, er en sang Shira og jeg sang i bilen på vej hjem fra dig: Meget banalt men tag imod den:

    (på svensk og uden melodi!)

    Du är unik
    magnefik
    skapat till Guds avbild
    Finns inte nån
    som känner nån
    som är precis som du
    Du är vacker
    du är värdefull
    du er speciell
    Det finns ingen i hela världen
    som någonsin kan ersätta just dig

    SvarSlet
  20. Tak for sangen, Annette - selv på svensk og uden melodi kan jeg godt høre den :) . Og jeg kan se jer for mig, I to, suse syngende op gennem det lange, lange land, og jeg tænkte på jer undervejs og er så glad for at I kom godt hjem. TAK.

    SvarSlet
  21. Hvordan kan man dog komme i tvivl om man der er plads? Well, jo, jorden er selvfølgelig lille, i forhold til så mange andre ting, men tag en tur på stranden og i skoven, og se dig omkring, der er plads nok. Forsinket knus må der til!

    SvarSlet
  22. Jo, derude er der plads nok, og det er godt og helende, og jeg har aldrig haft problemer med at være at alene eller med at nyde naturen. Jeg kunne bruge hele dagen og hele livet på det, næsten, og aldrig tabe oplevelsen af mening - det er nærmest min larmende mangel på evne til det modsatte der er problemet.
    Og tusind tak for knuset - det er ikke forsinket, selvom man måske kunne tro at jeg efterhånden måtte være kommet videre :) .

    SvarSlet
  23. Kære Janne, du er filosofisk her, og jeg tror, vi er her for at sprede kærlighed i en meget bred betydning. Varme klem og en dejlig aften til dig ...

    SvarSlet
  24. Det er der vist ingen tvivl om, at vi er her for at sprede kærlighed :) . Også god aften til dig - håber din forkølelse er bedre.

    SvarSlet