12. oktober 2010

Ord som forankrer

Jeg er nået til sidste side i den dagbog jeg skriver i for tiden. Lige om lidt sætter jeg de sidste kruseduller der er plads til, og det får mig til at tænke på at jeg altid vil huske netop denne dagbog for nogle ord af Eckhart Tolle som jeg engang hørte i et radiointerview og skrev ned efter hukommelsen, og som jeg vender tilbage til igen og igen. Nu kan jeg ikke lade være med at google ordene, det er en indgroet vane jeg har altid at skulle grave, og vupti er jeg på en side hvor interviewet er skrevet ned. Når jeg læser i det, kan jeg tydeligt høre de to stemmer der taler sammen, i mit hoved.

"The only difference between a Master and a non-Master is that the Master embraces what is, totally."

Sådan lyder de ord jeg skriblede ned efter hukommelsen i dagbogen et sted undervejs. Jeg glemmer dem aldrig, tror jeg. Heller ikke selvom den dag engang skulle komme hvor ikke bare min hjerne, men også mit hjerte forstår dem i sin fulde udstrækning.

Jeg har købt en ny dagbog for længe siden, og den ligger klar til at blive taget i brug. Hvis der er noget, jeg er panisk angst for at løbe tør for, så er det plads til at skrive og tegne lidt af alt det der drøner gennem hovedet på mig såvel om natten som om dagen med jævne mellemrum. Dagbogen er som et anker i tilværelsen for mig. Uden det drev jeg måske væk.

15 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Jeg har også skrevet dagbog i perioder, fortiden bliver det bare til lidt notater i ny og næ. Men kender til det, at jeg MÅ ha min notesbog med mig alle vegne :)

Janne sagde ...

Miri, ja, det er godt at notere så man kan fastholde det som er vigtigt, og som man måske er bange for slipper en af hænde igen - sådan har jeg det i hvert fald. Det går også lidt op og ned for mig med intensiteten, men helt lade være ville vist betyde at jeg var død, ha. Skrives op og skrives ned, det må der ;) .

Michael sagde ...

Det er dejligt med en notesbog af en og anden slags inden for rækkevidde Janne, jeg er selv god til at tage notater, ikke mindst med henblik på inspiration til blogland.
God aften.

Janne sagde ...

Michael, jeg tror egentlig at mine dagbogsskriverier først og fremmest fungerer som en slags meditationer for mig - en slags fordybelse uden censur og uden domme. De er uendeligt værdifulde for mig, og det hænder da også at noget giver stof til et blogindlæg, blot i en helt anden form.

Sjovt nok kigger jeg sjældent tilbage i mine dagbøger, det er kun hvis jeg en sjælden gang noterer noget faktuelt som jeg skal huske, som fx citatet her af Tolle. Når jeg først har skrevet, er det ovre for mig, og jeg er videre. Spøjst fænomen, egentlig :) .

Anne Thompson sagde ...

Jeg har et helt lille lager af dagbøger. Både dem, der er skrevet og af dem, der skal skrives i. Jeg køber altid lidt hist og her, hvis jeg finder en bog, som ser ud til at være rar. Søstrene Grenes har mange gode, synes jeg. Dagbøger er fantastiske midler til at finde klarhed og retning! Eller anker, som du skriver.

Anne Thompson sagde ...

Og som du skriver til Michael, så læser jeg også sjældent tilbage i mine. Det sker kun, hvis der er noget fra en periode, jeg har brug for at få sat på plads. Eller hvis der er bestemte citater eller oplevelser jeg skal finde. 

Madame sagde ...

Det er smukt at læse om ordene, der forankrede sig i dit sind - jeg kender det så godt og bruger min dagbog hver dag til det, der må gemmes. Jeg har også altid en lille notesbog med i lommen. De er de særeste steder, man får gode ideer, der må gemmes på papir :)

Janne sagde ...

Anne, den jeg slutter nu er fra Tiger, men den nye er fra Søstrene Grene - jeg spotter dem også sådanne steder. Der er lige den udfordring at jeg foretrækker at der ikke er linjer fordi jeg tegner meget og i øvrigt tit skriver i alle retninger - det lineære har aldrig rigtig været mig når jeg virkelig fordyber mig. Her på bloggen er der linjer, og det markerer en vigtig forskel: I dagbogen tager jeg imod fuldstændig som det kommer. Her på blogger giver/formidler jeg så godt jeg formår  ;) .

Janne sagde ...

Madame, ja, man ved aldrig hvornår inspirationen rammer én, og det er bare med at være bare med at være beredt :) . Jeg har såmænd også en notesbog ved min seng (som jeg er blevet rigtig god til at notere på uden at tænde lyset så jeg ikke forstyrrer min mand), fordi der tit dukker noget vigtigt op lige inden jeg falder i søvn, eller jeg husker en drøm om morgenen.

Janne sagde ...

Hov, jeg kom vist lige til at gentage mig selv - du må lige trække det overflødige fra :) .

Charlotte Skaaning sagde ...

Et anker i tilværelsen....det udtryk kan jeg li'. Jeg véd da heller ikke, hvad jeg skulle stille op uden at have mulighed for at grifle noget af alt det ned, som rumsterer. Rigtig meget er brudstykker af tanekrækker, citater, to - do - lister, ønsker, drømme, længsler. Hvis jeg nu fik brug for det på det tidspunkt, som du også skriver om, Janne. Sjældent bruges det i oprindelig form, men på en mærkelig måde, kommer der nogle gange noget sammenhæng ud af det for mig selv, som er vældig tilfredsstillende. Det efterlader sådan en følelse af, at jeg ikke helt véd, hvordan det lige gik til og så følelsen af tilfredshed. Måske ligefrem forløsning :)

Janne sagde ...

Ja! "<span>en følelse af, at jeg ikke helt véd, hvordan det lige gik til og så følelsen af tilfredshed" - sådan har jeg det også. Der foregår en masse subliminalt, tænker jeg, og det kan lige præcis være forløsende - men man skal være villig til ikke at dømme det der dukker op (eller sig selv) og til at være nysgerrig, og det i sig selv er lidt af en øvelse, i hvert fald </span><span>for mig</span><span>.</span>
:)  fra mig

Anne Thompson sagde ...

MEGET spændende tanke det med det linære eller ikke.... Tegner også i min, men har altid tænkt, at linjerne skal til, for at kunne styre bogstaverne. Men hvorfor egentlig?! Tak for dén tanke! 
Kom så i øvrigt til at tænke at jeg faktisk én gang i måneden læser en måned tilbage, for at se, hvordan jeg har haft det. Jeg lærte det i et forløb i forbindelse med stress/depression - som en hjælp til at holde øje med sig selv og sine signaler. Det har vist sig at være ret godt. Men derudover ligger bøgerne bare og hober sig op. Og det skal de ha' lov til :)

Janne sagde ...

Jeg tror vi er så vant til at tænke lineært, fra et punkt til et andet, fra noget til noget bedre, men sådan er livet jo ikke nødvendigvis - præcis som du skriver i forhold til at bruge dagbogen som sådan et slags pejleværktøj for at finde mønstre der gentager sig. J

Janne sagde ...

(jeg skriver lige videre, fik klikket forkert i farten)

Jeg tror at der ligger både en stor forløsning og en stor visdom i at kunne give slip på det lineære på tidspunkter hvor den måde at tænke på ikke er relevant.

Jeg bladrer faktisk også tilbage når jeg mærker at noget gentager sig, når jeg bevæger mig hen over et sted i spiralen hvor jeg har været før - det er meget oplysende :-D .

Send en kommentar