lørdag den 9. oktober 2010

Duften


Jeg har været frem og tilbage en million gange; nu venter jeg på sidste tur, for det er vaskedag, og det er jo helt trivielt og kedeligt og noget enhver kender til, så der er ingen grund til at sige så meget om det. Men i tilfælde af at du ikke selv har vasket og hængt ud i dag, netop i dag, hvor himlen er høj og luften lugter af efterår på den måde efterår lugter når det er allersmukkest, så kommer her et billede som du ikke skal kigge for meget på, men måske hellere prøve at fange duften af.