12. september 2010

Notits


Jeg havde engang en facebook-profil. Den slettede jeg. Nogle måneder senere oprettede jeg en ny profil for at både bloggen og jeg kunne findes ad den vej, men uden venner eller nogen anden aktivitet end links til mine blogindlæg. For nogle dage siden blev jeg så venner med mine børn igen og startede dermed den sikkert for de fleste velkendte facebook-steppebrand hvor ens tilstedeværelse og mindste pip breder sig ud i netværket som en løbeild. Det resulterede i de første (undrende) venneanmodninger i løbet af bare et par timer og lidt senere grin og drillerier og forvirrede forespørgsler ansigt til ansigt i mødet med tidligere fb-venner der havde opdaget ildløsen.

Det er den korte version, og jeg skal spare jer for den lange. Til gengæld vil jeg tage bladet fra munden, risikere min hals og sige min mening om facebook - bare så alle ved hvor jeg står:

Jeg bryder mig ikke rigtigt om facebook; jeg synes det er et uendeligt komplekst og kompliceret medie som kan tage pippet fra mig med sin uoverskuelighed og sit ekstremt påtrængende og docerende informationsflow. Nu har jeg igen vovet mig lidt rundt derinde (alene det udtryk er absurd, uanset hvor almindeligt det er) og kan se at det i hvert fald ikke er blevet bedre siden sidst jeg var der. Tværtimod. Ideen med facebook, at bidrage til opbygningen af sociale netværk, er god på et meget overordnet plan. Jeg synes bare den praktiske organisering eller den konkrete opbygning er løbet totalt af sporet og i værste fald virker decideret modsat hensigten, nemlig som et middel til at holde udenfor og holde nede i stedet for at holde af og holde med. Sådan er det formentlig med alle medier og i alle sammenhænge hvor mennesker er involveret, men jeg vil vove den påstand at det uhyggeligt let kan ske på facebook bare fordi man ikke lige tænker over hvad man laver eller kan gennemskue konsekvenserne midt i den enorme kompleksitet, og det kan jeg ganske enkelt ikke lide.

Jeg er til gengæld blevet bedre, især til at sætte grænser, så jeg tror helt ærligt ikke jeg kommer til at bruge facebook til ret meget andet end fortsat at henlede opmærksomheden på mine blogindlæg, kigge lidt med hos mine fb-venner når de udtrykker sig personligt, og ikke mindst skrive private beskeder i situationer hvor det virker oplagt og praktisk frem for mail - "adressebogsfunktionen" er for mig at regne for den største gevinst. Jeg er dog også glad for igen at kunne følge lidt med hos nogle mennesker som jeg holder af og interesserer mig for; det trykker jeg på "Synes godt om" ved, ligesom det gør mig glad at der er nogle der tilkendegiver at de gerne vil følge med hos mig. Jeg skynder mig bare at sige at bloggen er og bliver mit omdrejningspunkt på internettet, og at der er lukket for aktivitet på min væg. Herude er der åbent for alle, alle ved at alle kan se hvad alle skriver, og man bestemmer selv hvor meget man vil både se og ses - det er såre enkelt, efter min mening.

Det var det, og det blev vist strengt taget længere end hvad man kan kalde en notits, men skidt nu med det. Det er hermed officielt at jeg både er en vægelsindet og ambivalent fb-kritiker, at jeg er på (den) igen og at min profil er åben for venneanmodninger.

11 kommentarer:

Solrun sagde ...

Havde det på samme måde som dig med FB, havde vist en profil i over et år før jeg besøgte den for anden gang. Kunne faktisk ikke se fidusen med det. MEN så skete der åbenbart et eller andet. I dag er jeg flittig bruger af FB, skimmer af og til igennen vennes statusopdateringer, andre dage gider jeg ikke at se hvad de skriver.
MEN jeg er vild med FB. Der er fordele og ulemper - absolut. Mine drenge kan lide nogle af spillede man kan spille der inde, og det får de så lov til at gøre på min profil. De får nemlig ikke lov til at oprette en profil før de er 13 som FB reglerne siger. Det kan være svært, når alle Samuels (11 år) klassekammerater har en profil. Men han forstår hvorfor vi siger nej.

I weekenden har vi haft besøg af 3 af mine FB venner. Folk jer er kommet at kende igennem andre venner. To stk fra USA og en fra Norge. Tro nu ikke at jeg accepterer alle venneanmodninger. SLET ikke. JEg gider ikke at acceptere folk jeg ikke kender, men bare ved hvem er - dog har du nok regnet ud at der er undtagelser. Nogle gange kan man bare mærke at her er et menneske jeg gerne vil lære at kende, og så slipper de igennem nåleøjet. Sådan var det med de tre skønne mennesker vi havde boende i weekenden.

Janne sagde ...

Solrun, jeg synes det er rigtigt dejligt at høre at du har haft og har så megen glæde af facebook, og jeg skal ikke forklejne at så mange synes at facebook er en fantastisk opfindelse - godt! Jeg skal da heller ikke nægte at jeg selv har haft glæde af at få kontakt med nogle mennesker igen, som jeg kendte og holdt af engang. Eller at jeg har lært nogen bedre at kende via facebook, og det har været godt.

Jeg tror bare jeg har en meget lav tærskel for hvornår noget ser ud til at fratage folk deres autonomi, hvornår noget gør mennesker til genstande, og hvornår noget virker overfladisk eller grænseoverskridende. Og her går facebook lige i systemet på mig - jeg får simpelthen knopper og kvababbelse (griner). Men det er jo mit problem og skal ikke gøres til andres. Så nyd endelig facebook for fulde gardiner - jeg holder mig bare til en mere snæver brug som jeg føler mig tilpas med :) .

Solrun sagde ...

Synes selv at FB kan blive MEGET overfaldisk. Men tror bare at det kommer an på hvordan du bruger det :)

Madame sagde ...

Kære Janne, jeg må indrømme, at jeg er glad for Facebook, men jeg bruger det mest som et adressekartotek og til at få kontakt til min fortid. Jeg har haft enestående dejlige oplevelser ved at genfinde gamle kolleger, og vi har været ude at spise sammen flere gange -og også venner fra min tid på højskole. Men jeg skriver aldrig status. Jeg bruger det også til at skrive samlet til hele familien, når vi skal ses.

Janne sagde ...

Madame, det synes jeg lyder som en fornuftig brug (eller en brug efter mit hoved, haha), og det kan da også være at jeg ender med at blive glad for facebook. Jeg tror bare jeg skulle lære at håndtere det - også at håndtere at jeg bliver så provokeret. Det er noget med at være bedre til lukke af, tror jeg. Mit mangel på filter fornægter sig heller ikke her.

Og så kan jeg simpelthen ikke befri mig for oplevelsen af at der må ligge et meget mærkeligt menneskesyn bag den måde facebook-folkene synes det skal opbygges på. Men det kan jo være jeg bliver klogere - det håber jeg.

Krutters Krøller sagde ...

Som du er jeg heller ikke vild med Facebook - jeg kommer der nødigt, og sædvanligvis kun hvis der lander noget i min mailboks, som jeg "bør" svare på...
Men jeg kommer nok til at revidere min holdning lidt, for "annoncering" for ens business kommer meget bredere ud dèr... Jeg "bliver nok nødt til " at lave en side, der kan "reklamere"/fortælle omverden at jeg eksisterer...
Den skal jeg lige tygge lidt på... *S*
;o)

Janne sagde ...

Ja, det kommer an på hvordan man bruger det - enig :) .

Janne sagde ...

Rina, professionel brug af facebook er noget helt andet end privat brug, synes jeg, og det ville være fjollet ikke at bruge den helt oplagte og meget effektive mulighed for markedsføring som facebook også er. Sider er jo tillige unilaterale, og alene det tiltaler mig - den der terminologi med "venner" osv., suk. En facebook-ven er efter min mening et begreb helt for sig selv, og det er som om mange mennesker stadig leder efter et passende indhold til det.

Held og lykke med erhvervs-side-projektet - og giv gerne et pip når man kan se den ;) .

Janne sagde ...

Rina, "når/hvis man kan se den", skulle jeg nok have skrevet til sidst  :) .

Donald sagde ...

Nå dada, det ligner min holdning til Facebook. Man skal huske at hvad man lægger der bliver samlet op til evig karakteristik af den Internet-enhed, som man udgør i denne sammenhæng. Jeg er på facebook med et andet navn, Dibald Gyfm, og det har moret folk fordi man ofte bruger Facebook til at finde gamle venner.

Men jeg kan ikke tage et stykke software alvorligt, når det er lavet sådan at den foreslår at man afleverer sin mail-konto med mail-password for at "få adressebogen med over på Facebook". Det er der desværre en del som gør uden at tænke nærmere over det. I øjeblikket ligger de password trygt hos Facebook, - meeen, man kunne tænke sig mange situationer, hvor det ville blive misbrugt. Samme funktionalitet kunne opnås på mange andre måder uden nogen form for password-opgivelse.

Men bortset fra det, så er sociale medier som Facebook en glimrende ide, og vi skal nok lære at gøre dem bedre om 40 år :)

Janne sagde ...

Donald, ja, ideen er god nok, og lad os håbe at du har ret i at tiden arbejder for os (menneskene).

Jeg tør slet ikke tænke på hvad jeg ville mene hvis jeg havde din indsigt i det tekniske - set med de briller må facebook være noget nær en gyser. Jeg er simpelthen bare så bekymret for etikken, og dermed også som du formulerer det, den "Internet-enhed" vi udgør. Og for hvordan det er vi opfatter og behandler hinanden som mennesker indirekte gennem de systemer og kommunikative muligheder vi vælger at lave for hinanden.

Men lad os håbe det bedste og i øvrigt gøre vores indflydelse gældende, Donald  :)

Send en kommentar