søndag den 12. september 2010

Notits


Jeg havde engang en facebook-profil. Den slettede jeg. Nogle måneder senere oprettede jeg en ny profil for at både bloggen og jeg kunne findes ad den vej, men uden venner eller nogen anden aktivitet end links til mine blogindlæg. For nogle dage siden blev jeg så venner med mine børn igen og startede dermed den sikkert for de fleste velkendte facebook-steppebrand hvor ens tilstedeværelse og mindste pip breder sig ud i netværket som en løbeild. Det resulterede i de første (undrende) venneanmodninger i løbet af bare et par timer og lidt senere grin og drillerier og forvirrede forespørgsler ansigt til ansigt i mødet med tidligere fb-venner der havde opdaget ildløsen.

Det er den korte version, og jeg skal spare jer for den lange. Til gengæld vil jeg tage bladet fra munden, risikere min hals og sige min mening om facebook - bare så alle ved hvor jeg står:

Jeg bryder mig ikke rigtigt om facebook; jeg synes det er et uendeligt komplekst og kompliceret medie som kan tage pippet fra mig med sin uoverskuelighed og sit ekstremt påtrængende og docerende informationsflow. Nu har jeg igen vovet mig lidt rundt derinde (alene det udtryk er absurd, uanset hvor almindeligt det er) og kan se at det i hvert fald ikke er blevet bedre siden sidst jeg var der. Tværtimod. Ideen med facebook, at bidrage til opbygningen af sociale netværk, er god på et meget overordnet plan. Jeg synes bare den praktiske organisering eller den konkrete opbygning er løbet totalt af sporet og i værste fald virker decideret modsat hensigten, nemlig som et middel til at holde udenfor og holde nede i stedet for at holde af og holde med. Sådan er det formentlig med alle medier og i alle sammenhænge hvor mennesker er involveret, men jeg vil vove den påstand at det uhyggeligt let kan ske på facebook bare fordi man ikke lige tænker over hvad man laver eller kan gennemskue konsekvenserne midt i den enorme kompleksitet, og det kan jeg ganske enkelt ikke lide.

Jeg er til gengæld blevet bedre, især til at sætte grænser, så jeg tror helt ærligt ikke jeg kommer til at bruge facebook til ret meget andet end fortsat at henlede opmærksomheden på mine blogindlæg, kigge lidt med hos mine fb-venner når de udtrykker sig personligt, og ikke mindst skrive private beskeder i situationer hvor det virker oplagt og praktisk frem for mail - "adressebogsfunktionen" er for mig at regne for den største gevinst. Jeg er dog også glad for igen at kunne følge lidt med hos nogle mennesker som jeg holder af og interesserer mig for; det trykker jeg på "Synes godt om" ved, ligesom det gør mig glad at der er nogle der tilkendegiver at de gerne vil følge med hos mig. Jeg skynder mig bare at sige at bloggen er og bliver mit omdrejningspunkt på internettet, og at der er lukket for aktivitet på min væg. Herude er der åbent for alle, alle ved at alle kan se hvad alle skriver, og man bestemmer selv hvor meget man vil både se og ses - det er såre enkelt, efter min mening.

Det var det, og det blev vist strengt taget længere end hvad man kan kalde en notits, men skidt nu med det. Det er hermed officielt at jeg både er en vægelsindet og ambivalent fb-kritiker, at jeg er på (den) igen og at min profil er åben for venneanmodninger.