27. september 2010

Mig, en kompulsiv deler

Okay. Der blev sat noget i gang, og nu har jeg så tænkt mig lidt om. Og eksperimenteret lidt. Og jeg erkender at jeg er begavet med eller belastet af - alt efter hvordan man ser det - en tvingende trang til at dele. Når jeg støder på noget godt, dvs. noget jeg kan lide, noget der beriger mig, noget der rusker mig eller noget der bare gør en forskel, tænker jeg straks på at jeg må fortælle den eller dem om det. "Bror M, har du hørt nn, det er da det fedeste jeg hørt længe", lyder det i mit hoved. Eller "Alverden, prøv lige at vende tingene på hovedet lige som hende der skriver her, for det rykker, og det har verden brug for". Eller "Søde Husbond, prøv at se tingene sådan her, det er ikke kun mig ..". Og så videre.

Derfor kan I nu se en boks her til højre i sidepanelet med ting og sager delt via min feed-læser. Her vil jeg lade det mest inspirerende jeg støder på på nettet, flyde frit næsten uden bekymringer om tab af originalitet, høhø. Måske er der aldrig nogen der gider klikke på noget, og det er sådan set i orden, men jeg får i hvert fald afløb, og nu ved I det, og så har jeg fred. (For en stund).

17 kommentarer:

Madame sagde ...

Sikke en god idé, Janne! For det er jo ikke alt, man har fundet inspirerende, som man orker at skrive om i et blogindlæg. Og da jeg har planer om at beøge Blixen-museet, vil jeg kaste mig over dit link til Litteratursiden :)

Janne sagde ...

Madame, tak :) . Og rigtig god fornøjelse med Blixen på både den ene og den anden måde - jeg var på museet for nogle år siden, og det var mest som at indånde en stemning som jeg faktisk stadig kan genkalde mig endnu.

Anne Thompson sagde ...

Det var da en rigtig god idé! Smart måde at kunne både det ene og det andet på!

Janne sagde ...

Anne, netop, "at kunne både det ene og det andet" - det vil jeg  :) . 

Janne sagde ...

PS. Og tak for at få mit til at undersøge nærmere, Anne - det er meget værd :) .

Losarinas mor sagde ...

Jeg kender det !
Jeg MÅ dele :)

Janne sagde ...

Ha, ja, Miri - heldigvis, i dit tilfælde :) .

Krutters Krøller sagde ...

Jamen, selvfølgelig...ellers sad vi jo ikke her - foran pc'en i en blogrus *S* Vi MÅ dele - vi er sociale væsner. Også med os selv... Tror det er Daniel Stern, man kan citere for at "vi er alle deltagere i hinandens nervesystem". Med spejlneuroner og det hele...
Så tak for inspirationen! o)

Janne sagde ...

Selvtak, Rina. Jeg er nu ikke sikker på at jeg er helt enig med dig og Stern (som ellers er en af mine store helte), men i fald I har ret, så er det vel nærmest være så meget desto mere vigtigt at jeg gør mig umage for at tale med min egen stemme og dele ud af mig selv og ikke bare fyre halvslappe indlæg af hvor jeg fylder ud med dårlige efterligninger og musikvideoer, haha. Nej, jeg blev sgu bare så helt enormt træt af at kigge ned over min egen blog og se hvor god jeg er til at træde vande (og det ER jeg, i mere end en forstand). Og nu synes jeg lige det var tiden at skille tingene ad. Som tidligere nævnt kender jeg kun alt for godt Zeste.
:)

Anonymous sagde ...

Smaddergod idé, og tak fordi, du føjede mig på listen i sidste uge. Fedt med dine refleksioner over dine indlæg (måske du dog er lidt hård i din selvkritik, omend jeg også fornemmer en vis selvironisk tone - som er skøn). Jeg arbejder selv meget med at finde min egen stemme i det jeg skriver. Indholdet kommer til at stå mere skarpt for mig selv, når jeg gør det, og jeg tror derfor også at det bliver skarpere for dem, der læser med. Omend det ikke er er alt, der kommer til at fremstå lige skarpt. Det kan jeg mærke. Men jeg tænker: bliv ved, klø på. Det i sig selv er med til at skærpe. Tror og håber jeg :) -)

Janne sagde ...

Måske har jeg lige dummet mig? Jeg har lige svaret fordi jeg troede jeg vidste hvem du er, Gæst, men så kom jeg sådan i tvivl fordi der står "i sidste uge", og det jeg troede det var, var i forrige uge, og så slettede jeg min kommentar igen, selvom den vist er røget ud i strømmen .. Åh, det her kommer til at plage mig  :)  - giv lige lyd, søde Gæst, så jeg kan svare ordentligt.


Gulp

Janne sagde ...

Kære Gæst,

nu går det op for mig at jeg har taget for givet at det er en fejl på grund af det her fancy kommentarsystem at du ikke skriver dit navn, men det kan jo være med vilje, og det er helt i orden, så nu svarer jeg alligevel. I hvert fald tak for dine ord, og jo, måske er jeg lidt hård i min selvkritik, men<span> der gemmer sig noget bagved som betyder rigtig meget for mig. Jeg er meget følsom over for når jeg mærker at jeg ikke bliver set, og jeg har bare en voksende protest i mig mod selv at bidrage til at gøre mig usynlig. Det er jo ikke afsenderen alene der bestemmer om noget bliver forstået eller set, men også forhold hos modtageren, du ved, men jeg må gøre mit så godt jeg kan på afsendersiden og tænker lige som du skriver: "bliv ved, klø på". Jeg MÅ finde ud af at gøre det så jeg føler at jeg har gjort mit bedste og ikke bare underholdt eller tilpasset mig. (Om modtagernes indre landkort så er så udforskede at de kan genkende de steder jeg beskriver, er en anden sag som jeg ikke kan gøre så meget ved, tænker jeg (selvom jeg gerne ville, apropos mit lidt for overudviklede formidler- eller undervisergen, hø)).</span>

Jeg er også ret sikker på at selve det at forsøge er med til at skærpe - ord er på en måde lig med bevidsthed :) .


Til sidst bare tak igen og undskyld tusind gange for min klodsede håndtering.

Janne

Charlotte Skaaning sagde ...

Kære Janne
Det er altså mig, der er gæsten. Men det har overhovedet ikke været min intention at være annonym. Jeg har simpelthen ikke skrevet mit navn - ved en fejltagelse. Hverken som afsender eller som afsluttende hilsen. Beklager meget. Kan godt forstå din forvirring. Det har vist været lidt for sent for i aftes for mig at blogge

Kærlig hilsen
Charlotte :)

Janne sagde ...

Kære Charlotte, du skal da ikke beklage :) . Tænk sig, jeg var simpelthen så sikker på at det var dig, og minn første kommentar som jeg slettede fordi jeg pludselig ikke kunne få matematikken til at gå op, lød sådan (jeg har kopieret den fra den mail jeg får ved nye kommentarer og bare rettet en enkelt fejl nederst):


<span>Charlotte, mon ikke det er dig der skriver? Det tror jeg, så jeg tænker på dig mens jeg skriver og håber at jeg ikke tager fejl. (Gys).</span><span>
</span><span>Det føltes rigtig godt både at sætte dig på min liste og at linke til dit indlæg, for det fortjente det. Jeg syntes det stod helt skarpt </span><span> :) </span><span> , det kunne vist ikke gøres meget bedre.</span><span>
</span><span>
</span><span>Jo, jeg er måske lidt hård i min selvkritik, men der gemmer sig jo noget bagved som betyder rigtig meget for mig. Jeg er meget følsom over for når jeg mærker at jeg ikke bliver set, og jeg har bare en voksende protest i mig mod selv at bidrage til at gøre mig usynlig. Det er jo ikke afsenderen alene der bestemmer om noget bliver forstået eller set, men også forhold hos modtageren, du ved, men jeg må gøre mit så godt jeg kan på afsendersiden og tænker lige som du skriver: "bliv ved, klø på". Jeg MÅ finde ud af at gøre det så jeg føler at jeg har gjort mit bedste og ikke bare underholdt eller tilpasset mig. (Om modtagernes indre landkort så er så udforskede at de kan genkende de steder jeg beskriver, er en anden sag som jeg ikke kan gøre så meget ved, tænker jeg (selvom jeg gerne ville, apropos mit lidt for overudviklede formidler- eller undervisergen, hø). Nu siger jeg noget kontroversielt, men nogle ting forstås kun hvis man selv har været der, og er uden for rækkevidde hvis man ikke har udstået sin mesterlære selv, men bare læst teorien. Når jeg læser dine tekster er jeg ikke i tvivl om at det har du, og måske derfor hører jeg din stemme tydeligt </span><span> :) </span><span> .</span>


Så, nu ved jeg at ordene kan nå dig, og det har jeg det rigtig godt med. TAK, Charlotte.

Janne sagde ...

PS. Jeg har lige fundet ud af at man kan indstille den her kommentarfunktion så man bliver bedt om = mindet om at udfylde sit navn - det sætter jeg flueben ved. Hvis nogen ønsker at være anonyme, kan de jo så bare skrive X :-D .

Charlotte Skaaning sagde ...

Jeg kan godt forstå din følsomhed i forhold til ikke at blive set, og vi véd jo aldrig, hvordan modtageren forstår os. Men følelsen af at have skrevet med hjertet, ikke for at underholde, ikke for at tilpasse, men fordi hjertet har noget at sige...det er vist deri også din intention ligger, læser jeg.
Jeg er glad for, at du hører min "stemme" i det, jeg skriver. Det er jo den der trænger sig på, og vil UD :-)

Janne sagde ...

Charlotte, ja, det er min intention, sådan kort sagt og kort forstået.
:)

Send en kommentar