10. september 2010

God weekend

Så blev det fyraften og weekend, og jeg sidder og smiler lidt for mig selv, for nu begynder det at ligne noget, synes jeg, med det svømmeundervisning. Nu har forældrene nemlig set girafferne og må ikke længere sidde på kanten og heppe på lille Oskar eller lille Amalie eller prøve at dressere girafferne til at gøre som de synes ville være rigtigst, og nu har alle prøvet det mindst én gang før, så den værste frygt og forvirring er overstået. Og så er det at jeg kan mærke hvorfor jeg gør det, for så dukker alle de her fantastiske ansigter ud af den vigende udenomståge, og jeg ser smil og glæde og forbehold og koncentration og grin og tungen ud af halsen og stolthed og overraskelse og undren. Det skal ikke forklares nærmere, det føles bare godt, og jeg får noget dejligt med hjem i stedet for at blive drænet fuldstændigt og mærke nærværet forsvinde.

I morgen er det lørdag, dén lørdag, gisp!, hvor jeg skal mødes med mine gamle klassekammerater fra folkeskolen, og det er altså et HELT VILDT projekt for sådan en som mig. Jeg vidste godt da jeg lovede at jeg nok skulle komme, at det ville jeg måske fortryde, men jeg vil helst være sådan én der holder hvad jeg lover, så nu må jeg til at finde (sort) tøj frem til lejligheden, og mon ikke det bliver helt sjovt? Jeg kan i hvert fald ikke huske en eneste klassekammerat lige nu jeg ikke kunne lide, og det er da egentlig et godt udgangspunkt.

Jo, jeg tror på en god weekend og ønsker alle andre det samme.

10 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Du lyder glad og forventningsfuld og een anelse stolt- dejlige følelser at besidde før en weekend  :)

Gitte sagde ...

Kære modige Janne
Jeg er helt overbevist om at du vil klare gensynet i fin stil og glæde dig over at du er "én der holder hvad du lover". Ønsker dig en rigtig sjov og hyggelig aften.
Formoder at de udsyn er helt klart igen efter øjnbetændelsen.
Hilsen og rigtig god weekend til dig og resten af banden herfra.
Knuz Gitte

Janne sagde ...

Miri, det er jeg også, og ikke mindst lettet over at være kommet igennem opstarten, for det trækker altid tænder ud. Jeg bliver simpelthen så træt og alt for bombet med input.

Hav en god lørdag i hjertets tegn :) .

Janne sagde ...

Kære søde Gitte
Tak - og jo, det bliver sikkert både sjovt og hyggeligt, og nu glæder jeg mig faktisk helt, kan jeg mærke. Vi skal også se vores gamle skole, det er altså flippet. Klasseværelserne er nok meget små.
Mit øje er fint igen - det gik hurtigt over, men det var ellers godt nok den mest heftige øjenbetændelse jeg nogensinde har haft.
Jeg hilser resten af banden, og du må også hilse din. Håber I får en rigtig god weekend.
Kærligst
Janne

Donald sagde ...

Held og lykke med den safari!

Solrun sagde ...

Spændende og dejligt med den svømmeundervisning. Skønt at du stortrives med det.

Håber du fik en fantastisk gensynsfest med klassen

Anonymous sagde ...

Hej Janne....
håber at du bare havde en snert af lilla på... det klær dig så godt :)

Jeg er sikker på at det bliver smadder hyggeligt

Kh Pernille

Janne sagde ...

Tak. Donald. Det gik godt, og nu husker jeg endnu tydeligere at jeg gik i klasse med en flok dejlige mennesker - og i øvrigt havde i hvert fald to gode lærere som stadig ikke er bange for nærkontakt med eleverne.

Janne sagde ...

Solrun, tak for ordene og ønsket :) .
Festen var fin, selvom jeg syntes de andre så lidt gamle ud, haha. Nej, det er vildt at se hvor meget mennesker ligner sig selv selv efter 30 års liv med op- og nedture.
:)

Janne sagde ...

Pernille, tak for de søde ord om lilla og mig :) . Jeg prøvede faktisk ikke at gå helt i sort, for jeg nåede lige at modtage en gave med posten inden jeg skulle af sted, nemlig det fineste tørklæde i varm pink, sort og sølv. Det tog jeg på, men lige inden det gik løs syntes jeg alligevel det "larmede" for meget og lagde det i tasken. Men fint er det, og jeg skal nok lære at bruge det ;) ..

Og det var smadder hyggeligt. Og jeg tænkte på jer fredag aften og håber også at I havde et hyggeligt arrangement. (Hilste lige på noget midlertidigt "forstødt" familie i svømmehallen inden jeg gik hjem :) ).

Kærligst
J

Send en kommentar