mandag den 6. september 2010

Av mit øje!

Måske sidder der en eller anden derude og spekulerer på om jeg nogensinde fik hovedet oven vande igen, og det gjorde jeg, sådan da, men alt er stadig i sin vorden, og det synes jeg er svært, meget svært. Nu sidder jeg her og venter på at de får tid til at tage telefonen hos lægen så jeg kan få noget medicin til mit ene øje der er rødt og klistret og gør ondt for anden dag i træk. Trods saltvandsbade. Og jeg har siddet her siden kl. 8 i morges, med næsen 5 centimeter fra skiftevis telefonens tastatur og computerens skærm, for jeg kan ikke have kontaktlinser på, og med styrker som -5.00 og -6.00 er det ikke nogen spøg, selvom jeg har taget de gamle hinkestensbriller på og kan henslæbe dagen som indbegrebet af en nærsynet bogorm.

Lyder jeg sur? Undskyld. Det er jeg ikke. Det gør bare ondt.

(Og hvis der er flere stavefejl i det her end der plejer at være, så bær over med mig. De sorte myrer ligner hinanden alle sammen i dag).