6. september 2010

Av mit øje!

Måske sidder der en eller anden derude og spekulerer på om jeg nogensinde fik hovedet oven vande igen, og det gjorde jeg, sådan da, men alt er stadig i sin vorden, og det synes jeg er svært, meget svært. Nu sidder jeg her og venter på at de får tid til at tage telefonen hos lægen så jeg kan få noget medicin til mit ene øje der er rødt og klistret og gør ondt for anden dag i træk. Trods saltvandsbade. Og jeg har siddet her siden kl. 8 i morges, med næsen 5 centimeter fra skiftevis telefonens tastatur og computerens skærm, for jeg kan ikke have kontaktlinser på, og med styrker som -5.00 og -6.00 er det ikke nogen spøg, selvom jeg har taget de gamle hinkestensbriller på og kan henslæbe dagen som indbegrebet af en nærsynet bogorm.

Lyder jeg sur? Undskyld. Det er jeg ikke. Det gør bare ondt.

(Og hvis der er flere stavefejl i det her end der plejer at være, så bær over med mig. De sorte myrer ligner hinanden alle sammen i dag).

21 kommentarer:

Gitte sagde ...

Kære Janne
Kan ikke lige lade være med at tænke på om det mon er fordi lægen har travlt eller du måske ikke har ramt de rigtige tal :)

Sorry måtte bare drille dig lidt. Håber inderligt at du snart må komme til at se ud, uden smerter. Hvis du nu ikke skulle kunne få fat i nogen i lægeenden af telefonen, så må du sige til. Vi har nogle engangsampuller med penicillin til øjnbetændelse.
Knuz og god bedring

Janne sagde ...

<span>Kære Gitte  
 
Hahaha - jeg kunne sagtens have ramt forkert, men der er hjælp at hente selv for stæreblinde personer som mig: Jeg fandt ud af at bruge telefonenes genkaldsknap og har hørt klinikkens telefonsvarer så mange gange nu at jeg tror jeg kan citere den udenad. Især der hvor damen siger at jeg har to valgmuligheder: "Tryk 1 for at aflyse en tid, eller tryk 2 for personlig betjening". Det sidste er langt henad vejen et falsk løfte - med mindre jeg slet ikke ramte 2, det er selvfølgelig en mulighed; det må jeg tage på mig.  
 
Jeg kom igennem, kl. 11.33, og nåede at cykle op (uden uheld, meget heldigt) og blive kigget på og få en recept inden døren blev låst kl. 12. Så det gik. Og nu har jeg dryppet første gang og er fuld af fortrøstning.   
 
Tak, Gitte, for din betænksomhed, Også knus fra mig til dig  ;) </span>

Losarinas mor sagde ...

Åh nej- dit lille skind! God bedring :)

Janne sagde ...

Fnis, Miri :) . Ja, jeg er sgu sølle. Og TAK. Det skal nok gå. Det går allerede ved tanken om at det nu nok skal blive bedre.

Lotte, Frodighed sagde ...

Uh, din stakkel :-/ Jeg er omtrent lisså nærsynet som dig, og ved hvor abstrakt verden ser ud med briller, når man er vant til linser.
Håber det går bedre!
:)

Janne sagde ...

Lotte, abstrakt, ja, især når brillerne er alt for gamle og ikke passer mere. Det bliver bedre, det tror jeg - men jeg må nok indrømme at jeg er ret sårbar især når det kommer til det med synet og ondt et sted i hovedet.
Tak, Lotte :) .

Solrun sagde ...

Øv altså. det lyder ikke specielt sjov.
God bedring til dig

Janne sagde ...

Solrun, tak skal du have. Ja, det er lidt øv, men det bliver forhåbentlig hurtigt bedre nu.

Donald sagde ...

Jeg har ikke rigtig forstået, hvad der er sket. Jeg håber det går over og går godt.

Madame sagde ...

Øv sikke noget - rigtig god bedring, Janne! Men det er godt, at du har dine briller til at bruge i en nødssituatione som her. Jeg kan se herunder, at du har fået medicin, så jeg håber, du allerede nu har det bedre.

Janne sagde ...

Tak, Donald. Det skal nok gå over - i det mindste gør det ikke ondt mere :) .

Janne sagde ...

Også tak til dig, Madame. Ja, det er godt med brillerne, trods alt, jeg ved det godt. Og jeg burde nok snart spare sammen til at købe mig nogle nye; der kommer bare altid lige et eller andet der synes vigtigere. Og ja, det går meget bedre nu, det er heldigvis nemt at kurere øjenbetændelse (hvis man altså kan komme igennem til lægen - jeg synes alligevel ikke jeg ville benytte akutnummeret, haha)  :) .

Janne sagde ...

Donald, jeg tilføjer lige: Der er ikke rigtigt sket noget særligt, hvis det er den fjollede ide med 4, 3, 2 osv. du mener, med mindre man kan kalde en intens følelse af at blive gjort kål på på et eksistentielt niveau for en begivenhed. Det foregår alt sammen inde i mit hoved - uden for det går alt sin vante, stille, ikke-jordskreds-agtige gang med en svømmesæson der starter godt og roligt, en bassinprøve mere i en anden svømmehal der skal overståes osv.

Donald sagde ...

At blive gjort kål på lyder ikke som en bagatel. Der må være noget af dig selv som har oplevet den styrke at være dig uden at være det man er ansat til. Jeg tror, der er mange, der føler sig "fanget" i eet erhverv, en branche, et ægteskab, en familie man ikke selv har valgt, men jeg har kun hørt udtrykket "fanget" et par gange. Det må være det, du mener med at der bliver gjort kål på dit existensialistiske jeg.

Jeg har prøvet at skrive om det i længere tid, nu kommer der nok snart et indlæg.

Janne sagde ...

Jo, Donald, det er lige præcis sådan, og lige præcis det det handler om. Du er en klog mand. Jeg er så bange for ikke at blive set og for at blive væk som mig i forsøget på at imødekomme nogle ydre krav og forventninger, hvilket er det samme som at blive gjort kål på for mig (af kræfter både i mig selv og i omverdenen). Det føles stort set som om døden truer; man kunne vel sagtens kalde det en slags eksistentiel dødsangst, og det er ganske rigtigt ikke nogen bagatel, men en konflikt som trækker rigtig mange ressourcer. Man kunne måske også formulere det som frygt for at blive fanget i en rolle. Men det går over. Jeg får styr på det. Jeg har prøvet det en million gange før, og jeg skal bare i gang og finde min helt egen måde at gøre tingene på uden indblanding fra andre. Så lever jeg igen.

Jeg vil glæde mig til at læse dit indlæg hvis/når det engang bliver klar. Det er stærke sager, den slags, og de er ikke nemme at formidle, men jeg tror det har en stor værdi at vi er nogle der forsøger. Så jeg vil være på pletten og læse med hvis eller når.

Tak. :)

Anne Thompson sagde ...

øv øv øv! Dét er ikke rart! Hurra for hurtigt-virkede medicin!

Janne sagde ...

Anne, ja, øv, men heldigvis noget mindre øv i dag, takket være et af videnskabens vidundere.
:)

Krutters Krøller sagde ...

Mon ikke det er kroppen, der taler...? Kroppen, som bevilger en pause...og vinker med vognstangen? *S* Husk at lyt... og svarene har du vist allerede; det læser jeg nedenfor...
Og tynd kamille-te er iøvrigt også formidabelt at skylle øjne i...
;o)

Janne sagde ...

Tak, Rina, jeg lytter :) . Hvis jeg ikke gjorde det, så tror jeg - hvis jeg skal være helt ærlig og sikkert uklædeligt ubeskeden - ikke jeg kunne skrive som og det jeg gør. Derfor er der blandt andet ikke afsnit mellem ".., <span>meget svært." </span>og<span> "Nu sidder .."</span> , og sætningen "<span>Det gør bare ondt."</span> rummer fra min side flere lag. Og ja, som alle andre mennesker i hele den vide verden så har jeg selv svarene. De kan ikke findes andre steder end i os selv, det er et af dette livs hårde vilkår  ;) .

Solrun sagde ...

Håber dit øje har det bedre i dag :)

Janne sagde ...

TAK, Solrun, for dine gode ønsker. Det er heldigvis blevet meget, meget bedre :) .

Send en kommentar