1. august 2010

Mens jeg venter ..

Det er ikke lige sådan at ville lave om på sit ansigt udadtil, slet ikke eller heller ikke når det handler om ens blogansigt, forekommer det mig, men jeg prøver at lande med begge ben på jorden, og selvom jeg vist flagrer lidt rundt som vinden blæser lige nu, skal det nok lykkes. Én ting har jeg dog lært gennem tiden, og det er at det betaler sig at holde op med at prøve så ihærdigt og i stedet finde på noget andet at lave, som at grave have eller gøre badeværelse rent eller gå en lang tur i skoven (når der nu ikke er noget hav i nærheden). Så kommer det rigtige svar på mit offentligt-ansigt-spørgsmål nok pludselig dumpende. Eller også gør det ikke, og så er det nok fordi der ikke er noget svar lige nu, men så har jeg da gjort noget godt så længe.

Senere tror jeg jeg vil sørge for at der bliver sat noget på brikkerne på terrassebordet (altså ud over pelargonierne) og ikke mindst nogen på bænken og stolene. Lidt godt i glassene og godt selskab at dele det med har i hvert fald aldrig skadet noget. (Eller jo, måske, men jeg tror jeg løber risikoen).

28-07-2010

6 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Synes faktisk det lyder ret fornuftigt :-)

Janne Møller Olsen sagde ...

@Miri

;-).

Og nu sidder jeg lige her fem minutter og sveder tran mens jeg venter på at badeværelsesgulvet tørrer, og jeg kan sætte på plads ..

Donald sagde ...

Nu har jeg allerede skrevet det et andet sted, jeg kan ikke lige huske hvor. Mit ansigt udadtil er doseret efter forholdene. Tilsmages med salt eller sukker, men ikke mere end at den ægte råvare smages tydeligt.

Janne Møller Olsen sagde ...

@Donald

Jeg kan godt huske hvor ;-). Og jeg synes det er rigtig klogt sagt; jeg skal bare lige lære at dosere salt og sukker. Og så er det lidt nyt at tro på for mig at den ægte råvare godt må smages, men det er en længere historie som jeg også har skrevet et andet sted. (Jeg smiler mens jeg skriver det her. Selvom det er alvorligt og ærligt ment).

Anne Thompson sagde ...

Hej! Jeg har fundet dig gennem Donalds blog. Jeg synes, det er modigt af dig at starte så fudlstændigt på ny. Jeg tror, jeg vil læse med, og i hvert fald ønsker jeg dig alt godt med at leve med/udfra hjertet!

Janne Møller Olsen sagde ...

@Anne

Hej Anne
Du er hjertelig velkommen, og jeg vil også følge med hos dig. Så ser vi hvad der sker ;-).
Tak for dit smukke ønske på mine vegne - det blev jeg rørt over.
Med kærlig hilsen :-)

Send en kommentar