16. august 2010

Alenetidsrestance

Hmmm. Ja.

Jo.

Så er det nu jeg skal hive mig selv op ved hårene og se at få bestilt noget, men det kniber lidt, må jeg indrømme. Efter en hel lang sommerferie med mindst ét andet menneske end mig selv i huset stort set hele tiden, er jeg mildest talt udmattet. Jeg er også glad og taknemmelig, for det har været en fantastisk sommer, men ikke desto mindre udmattet.

Jeg havde lige et par timer for mig selv i torsdags, men fredag, hvor jeg ellers var alene hjemme i flere timer for første gang i 6-7-uger eller sådan noget, stod der indkøb til beboerfest, madlavning, teltopslagning og fest på programmet, og dermed var den første alene-hjemme-dag gået fløjten. Så blev det weekend, og nu kan jeg mærke at behovet for alenetid er totalt presserende. Behovet for at sidde helt for mig selv uden mål og med og lade tanker og indre billeder tage de veje og vildveje de selv finder indefra mit hoved. I mange timer, stort set uden begrænsning, og uden at skulle vende mig mod den ydre, konkrete verden og tune mig ind på andre mennesker, huske alverdens gøremål og holde snor i tiden. Hvis ikke det var fordi jeg vidste hvad der foregår inden i mig, kunne jeg godt gå hen og blive mit allergrimmeste jeg med uberettiget skældud og en meget afvisende attitude i forhold til andre lige netop nu. Måske slipper der noget ud alligevel, presset kan trods alt godt blive for stort i et ubevogtet øjeblik, men jeg håber det ikke, for de andres skyld.

Jeg bliver dog nødt til at holde ud lidt endnu. Jeg får ikke hvad jeg har brug for, med mindre jeg selv tager det, og jeg har selv valgt ikke at tage det hverken i dag eller i morgen, for en person jeg holder meget af, har meldt sin ankomst senere i dag og vil gerne blive i morgen med. Det siger jeg ikke nej til, og jeg glæder mig, men jeg ved også godt at jeg må prøve at lade op så godt som muligt blandt andet ved at sidde her ved computeren lidt længere tid end jeg "burde", ved at finde den hurtigste og nemmeste løsning på de praktiske gøremål der altid følger med når man skal have gæster, og ved at love mig selv at jeg skal nå enten en halv times yoga, læsning i min bog eller slumrelur, inden det vælter ind i huset igen med mennesker.

Men på onsdag. Nøj. Onsdag den 18. august ser ud til at være den forjættede dag i min verden!

4 kommentarer:

Solrun Koivuneva sagde ...

PUHA du er for sej...6-7 ugers uafbrudt med gæster. DET ved jeg at jeg ikke fille kunne klare. Jeg ville elske hvis jeg kunne, men jeg nyder alt for meget at have mine alenetimer mindst et par gange om ugen. Allerbedste hvis jeg får en halv dag for mig selv, det er REN opladning for mig.

Jeg er ellers temmelig social, men jeg har efterhånden fundet ud af at jeg duer ikke KUN at være social, jeg må og skal have MINE timer.

Håber du får et dejligt døgn med din gæst og så håber jeg virkelig at du får en dag alene inden det får løs, det fortjener du.

Janne Møller Olsen sagde ...

@Solrun
*
Åh, det er altså lidt sjovt, for da jeg så din kommentar, tænkte jeg "hvad po.... er jeg kommet til at skrive her?", for jeg har ikke haft gæster i alle de uger. Det ville jeg aldrig kunne holde til, så var jeg nok endt på den lukkede, haha. Min familie har bare været hjemme hele tiden, mindst én af gangen i hvert fald, og jeg er bare så skør en starut at selv dét kan blive for meget for mig, hvis det bliver ved og ved. Jeg har behov for rigtig meget tid alene for at trives, og nu længes jeg meget efter at få min hverdag tilbage, hvor drengene går i skole, min mand på arbejde, og jeg kan have huset for mig selv i nogle timer hver dag.

Der skal være balance mellem at være alene, og at have selskab for alle mennesker, tror jeg, men nogen hælder mere til den ene side end den anden, og jeg er udpræget introvert. Jeg er nu meget social, synes jeg selv, men bare ikke særligt selskabelig. Helst ikke for mange personer ad gangen, og helst ikke i ret lang tid, mens så nyder jeg også at være sammen med andre.

Nu har jeg lige sneget mig forbi computeren og set din hilsen. Jeg nåede ellers det hele og var klar parat inden det gik løs, så det var fint ;-). Tak, Solrun.

Madame sagde ...

Jeg håber, du får masser af mulighed for at nyde din onsdag, Janne. At lade op uden at behøve at tænke på andres behov. Jeg kender så godt, det du beskriver.

Janne Møller Olsen sagde ...

@Madame
*
Tak for dit gode ønske ;-). Du tror det er løgn når jeg nu skriver at jeg lige er kommet hjem efter en heldagstur til Fyn for at hjælpe min syge mor som lige er kommet hjem fra hospitalet i mandags, og som jeg godt kunne høre på i telefonen i går aftes var ved at fortvivle helt i afmagt over alt for lidt, for travl og for torskedum tildeling af hjemmehjælp i en meget sårbar situation. Hvad fanden er det for et land vi lever i (undskyld sproget)?

NU er jeg træt, hvis ikke jeg var det før, men i morgen ...

Send en kommentar