30. juli 2010

40-50+

Det regner. Der er stille i huset, og jeg læser dameblade som jeg er sådan en lykkens pamfilius at arve fra en ven. Jeg bladrer og opdager at selv når jeg holder ferie og tager fat i den lettere ende af denne verdens lekture, er jeg jo stadig bare mit eget spekulative, undrende selv.
"Hvor gamle kan vi blive?
.. Set fra naturens synspunkt er der ingen grund til, at vi bliver mere end 40-50 år. Når vi når den alder, har vi opfostret vores børn, og slægten er ført videre. 40-50 år er vores naturlige livslængde. Vi HAR altså allerede forøget vores livslængde."
Sagt af forskningsleder Suresh Rattan i ugebladet Søndag 12.04.10 på temasider om helbred.

Hm. Nu skal jeg ikke bare sådan lige slå en streg over naturvidenskabens indflydelse på vores livslængde, men jeg kan heller ikke lade være med at tænke at det dog er tæt på hovmodigt at forestille sig at det er lykkedes mennesket at forøge vores livslængde på trods af naturen.

Hvad nu hvis vi har fået (ikke taget og ikke selv skabt) den ekstra livslængde fordi verden har brug for at vi udvikler noget som ikke har med afkom og videreførelse af slægten at gøre, men som har at gøre med selve vores evne til at have kontakt med det naturlige? Altså - sat på spidsen - at det er naturen der selv giver os de ekstra år for at vi skal udvikle vores spirituelle evner for at kunne vende tilbage til en mere harmonisk eller naturlig måde at være i verden på, samtidig med at vi ikke forlader eller dropper den videns- og kulturarv vi har opbygget siden vi bevægede os væk fra menneskets første primitive, helt naturlige tilstedeværelse i verden?

Det er selvfølgelig ren spekulation. Men hvis jeg godtager idéen, ved jeg pludselig godt hvad livet går ud på i årene efter at vi er færdige med at passe vores familier udadtil (enten som skaffedyr eller husmoder eller alverdens kombinationer af de to ekstremer). Det går ud på at vi skal udvikle os indadtil, for at vi også kan give lidt af det vi finder her, tilbage til verden. Verden som efter min opfattelse lider voldsomt under at vi kun ser den med vores to øjne i hovedet, og ikke det øje der kan se det usynlige.

Eller man kan måske sige at det går ud på at åbne det tredje øje - hvis det ikke allerede er sket. Hvis vi tør. Og ikke bare løber endnu hurtigere for at fange det vi kan se med de to andre øjne.

Nu er det snart frokosttid. Og hvis det stadig regner i eftermiddag, vil jeg slå Suzanne Brøggers Jadekatten op over mig som en paraply og vide at jeg denne gang ikke behøver at undre mig over at jeg undrer mig over det jeg læser. Det vil jeg betragte som naturligt.

6 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Jeg vil øvre mig at undres :-) Dejlig evne at besidde !

Janne Møller Olsen sagde ...

@Miri, altså, man bliver vel aldrig "færdigudlært undrer", men jeg synes da Losarinas mor er fuld af dejlig undren. En undren der betyder at du ikke bare nøjes, men rækker ud - og det er så stort, synes jeg.

Lotte Frodighed sagde ...

Måske må vi gerne blive ældre, fordi vi er de viise bedstemødre? Dem der kan give ro og erfaring videre til kommende generationer? Bare lidt ærgerligt vi har mistet den forbindelse mellem generationer... syns jeg. Vi anerkender ikke ældres visdom. Desværre.
Bare lige en tanke. :-)
Tak for dejligt indlæg!

Janne Møller Olsen sagde ...

@Lotte

JA! Jeg forstår det du skriver, som at den visdom der kun kan komme med alderen og et levet livet, er vigtig og betydningsfuld, men at vi ikke anerkender dette. Det tror jeg du har ret i - det er vel sagen i en nøddeskal, egentlig?
Tak for tanken, Lotte!

Donald sagde ...

Jeg må jo tilstå at jeg har nogle ældre ALT liggende fordi deres spørgerubrik er meget lærerig. Det var dengang Tine Bryld og Birgit Johansen svarede på (alle slags) spørgsmål. Meget interessant læsning, især når man som forælder pludselig konfronteres med at der er en psykisk sygdom i familien.

Dengang konstaterede ALT iøvrigt at en god del læsere, 10-20%, var mændene i familien :-)

De havde også den historie om at vi biologisk set er udspillede når vi er 40-50 år. Det er jo endnu en ting, der skal ses i lyset af Darwin's opdagelse af hvordan overlevelses-driften fungerer.

Janne Møller Olsen sagde ...

@Donald

Det er godt med de ugeblade; jeg er simpelthen så taknemmelig for at jeg får lov at arve en stak engang imellem.

Jo, Darwin er god nok, og selvfølgelig handler det vel basalt om at overleve, sådan a la Maslows behovspyramide (jeg ved nu ikke helt, men noget er der vel nok om snakken). Meeen .. jeg gad vidst om planeten overlever hvis vi tror at mennesket er udelukkende biologi og "dyriske" instinkter? Jeg tvivler, men der er også meget lidt materialist i mig.

Send en kommentar