24. juni 2010

Ordbogsøvelse

Har du nogensinde oplevet at et ord eller et udtryk udfordrer dig? At du godt ved hvad det betyder, men alligevel ikke ved hvad det betyder, og at du kan mærke at der er noget grundlæggende eller vigtigt som du ikke får fat i, netop fordi du ikke helt kan gribe dybden i ordet eller udtrykket?

Eller med andre ord: At du kan mærke at manglen på forståelse af betydningen af et sprogligt udtryk peger på at der er noget vigtigt som befinder sig i udkanten af eller måske helt uden for din bevidsthed, og at du nu er drevet mod at afdække hvad det er der endnu er (delvist) skjult for dig?

Tag nu ordet 'tilgive' til eksempel. Det er ikke helt tilfældigt valgt, for det er et ord jeg selv har puslet meget med. Jeg forvekslende det engang med 'medgive' (at den anden har ret) eller 'opgive' (mig selv) eller noget i den stil, og jeg forstod simpelthen ikke hvad magien skulle være i det. Men her er et simpelt ordbogsopslag som kunne have fortalt mig dengang at jeg bar rundt på en misforståelse (uden at vide det), og sætte tingene på plads, efter min mening:
"tilgive [-- sproglig oprindelse og bøjning udeladt pga. ukopierbare tegn --] verb. -r, tilgav, -t (tilgiven, tilgivne)
1. tilgive ng ngt sige el. føle at man ikke længere er vred på el. ønsker at afstraffe nogen for noget de har gjort = FORLADE, UNDSKYLDE, TAGE TIL NÅDE o tilgiv mig at jeg opførte mig så dumt! • han kunne aldrig tilgive en fornærmelse • takket være hans charme havde man let ved at tilgive ham hans unoder • jeg har begået en fejl, kan du tilgive mig? ¯ tilgivelse ! 
til+giv-e < egl. 'give til nogen, indrømme'"
fra Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2001, Politikens Forlag
Jeg forstår nu at det ikke er forkert at være vred eller såret, eller at føle at noget er uretfærdigt eller urimeligt, men at tilgivelse handler om at det er muligt at vælge at give slip på det som skete engang, og viske tavlen ren, så at sige, uden at miste sig selv. Og så forstår jeg pludselig magien!

Måske er det her med tilgivelse fuldstændig barnemad for dig, men så find eller forestil dig eventuelt et andet ord eller udtryk som virkelig udfordrer dig.

Den slags små udgravninger kan generelt gøre en stor forskel, synes jeg, men det er nu ikke altid de bringer klarhed. Måske bevæger de os fra det entydige til det flertydige, og så er der virkelig noget at arbejde med, efter min mening. Jeg tror vi alle har trang til at putte ting (og mennesker) i kasser eller afgrænse (begrænse, kunne man måske også sige) vores forståelse så vi undgår at føle tvivl, forvirring og usikkerhed, men sådanne forsøg matcher bare ikke hvad jeg oplever som "virkeligheden", særligt godt. Jeg oplever det som at "virkeligheden" er så flertydig at det i bund og grund ikke er til at kapere for et menneske, men at vi hader at mærke dette og gør alt for at få styr på vores oplevelser og tolke dem entydigt.

Og nu satte jeg "virkeligheden" i gåseøjne for at markere at jeg bruger ordet som udtryk for det jeg oplever som virkelighed, for her er da "virkelig" et ord der er værd et undersøge indholdet af i dybden, og som kan have mange, mange betydninger. Hvad opfatter du som virkelighed? Som virkeligt?

Det kan man blive man helt svimmel af at spekulere på, på samme måde som når man kigger ud i universet en stjerneklar nat. Synes jeg.

10 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Ja ! Jeg kan også blive helt svimmel af at tænke på sådanne ting, begreber, ord og betydninger :-)

Lotte Frodighed sagde ...

Osse mig :O)
(jeg har skrevet hele dagen, kære Janne, så jeg har ikke flere ord, så det blev bare lige kort ... du sætter altid eftertanke igang med dine indlæg! Kram :-) )

Janne sagde ...

@Miri
Ja, det tror jeg på at du kan - heldigvis kan du også lande med benene på jorden igen, det er mindst lige så vigtigt ;-).

@Lotte
Ja - jeg ved ;-).
(Og Lotte, tak fordi du gjorde det kort, det syntes jeg sådan set var meget, og ingenting forsvinder bare fordi man ikke lige siger noget. Jeg spiller altså på en meget laaang bane i den sammenhæng, stol på det :-D).

Krutters Krøller sagde ...

Endnu et begreb, som er svært praktiserbart? Det synes jeg i hvert fald - der er visse ting, som er en udfordring at tilgive, give slip på, ikke mindst at tilgive sig selv... En livslang øvelse..
Og det er endnu en ting, jeg skal lære indvendig fra - at man aldrig bliver færdig -med sig selv. *S*
Apropos - dejligt tankevækkende citat på din overskrift!

Janne sagde ...

@Rina
Ja, svært praktiserbart, men det gør en verden til forskel bare at have spottet idéen, tror jeg ;-). Jeg måtte rette i indlægget adskillige gange fordi jeg ikke kunne få formuleret det jeg følte var rigtigt, og jeg ved faktisk ikke helt om jeg er i mål, men det er også o.k. - apropos altid at være på vej. Én ting jeg synes er vigtigt at tænke, er at det med tilgivelse ikke er et moralsk imperativ. Det er et tilbud til én selv om at slippe drama'erne - endnu et apropos ;-).

Overskriften - ja, jeg ved ikke hvordan det citat har lagret sig i min elefanthukommelse, men det stod pludselig og lyste på min indre skærm. Jeg har tidligere brugt et andet Augustin-citat (som jeg havde taget fra Yaloms Eksistentiel psykotrapi), og det er simpelthen også så fint: "Der er én inde i mig, som er mere mig selv end mit jeg."

Rigtig god weekend, Rina ;-)

Louise Juhl Dalsgaard sagde ...

Birgit Petersson har srevet en tankevækkende og (for mig)lærerig bor:"Om tilgivelse"

Den ville jeg gerne,om du ville/kunne have lyst til at læse.

Hvis ikke, er du tilgivet :D

Knus
Louise

Janne sagde ...

@Louise
Birgit Petersson er en klog kvinde, og jeg har faktisk tidligere haft stor glæde af at læse nogle andre ting af hende. Jeg har læst et resume af den bog du nævner, her http://www.saxo.com/dk/item/birgit-petersson-tilgivelse-indbundet.aspx, og det ser ud til at være en rigtig god bog at læse hvis man gerne vil forfølge det med tilgivelse. Tusind tak for tippet - jeg gemmer det på min indvendige liste ;-)).

Et søndagsmorgengroggy knus fra mig til dig - inden jeg springer på cyklen for at bruge det meste af dagen på min søns fodboldstævne - hvor er jeg glad for at du stadig er her.

J

Charlotte sagde ...

Din virkelighed...min virkelig...jeg tror på, der er ligeså mange virkeligheder, som der er mennesker på jorden.Ret fantastisk, at vi lever i så stor fordragelighed som tilfældet trods alt er (bortset naturligves fra de ulykkelige steder, hvor der lige nu er krig og ufred).
Jeg tror, vi går og tilgiver, eller bærer over med, i det små i det daglige - ikke for andres skyld, men for vores egen. Det gør os fri af andres tildragelser, om vi kan lide dem eller ej. Dybest set ophører behovet for at tilgive i det omfang, vi er i standt til 100 pct. at stå ved os selv, bære og rumme os selv, tror jeg :-)

Janne sagde ...

@Charlotte
Jeg er helt enig med dig - både hvad angår det med virkelighed og med tilgivelse ;-D.

Hvad det første angår, så er det på samme tid fantastiske og skræmmende vel lige netop det øjeblik hvor man indser (hvis man nogensinde gør det) at man er adskilt fra andre netop ved at vi har hver vores helt egen virkelighed - og at vi alligevel er forbundne, efter min mening. Det hænger også sammen med det du skriver i forbindelse med tilgivelse om at stå ved sig selv mm., og det var ikke tilfældigt at jeg brugte 'tilgivelse' og 'virkelighed' her i samme indlæg ;-).

Mht. tilgivelse, så ser jeg det helt på den måde du formulerer det, og jeg synes ikke - hvis jeg skal være helt ærlig - at jeg er særligt dårlig til at praktisere tilgivelse hverken i forhold til mig selv eller andre. Jeg forsøgte egentlig bare at spole tiden tilbage for at give et eksempel, tror jeg ;-).

Tak, Charlotte, fordi du skar igennem ;-) - jeg vælger tit en mere ulden udgave for at levne plads til at man som læser kan komme til at tænke eller mærke lidt efter og finde sine egne ord for det man oplever. Det bilder jeg mig i hvert fald ind, men måske er jeg bange for at skrive lige ud hvad jeg mener. Det tror jeg måske til gengæld jeg kunne have glæde af at undersøge nærmere ;-).

Janne sagde ...

PS @Charlotte

Lige en krølle: Du skriver at behovet for at tilgive ophører - jeg tror dog at det er de få, om nogen, beskåret at nå dertil, så skal man vist hedde Buddha eller Jesus eller noget ;-). Som mennesker vil vi altid kunne komme ud for situationer der gør os vrede (enden fra egen eller andres "hånd") - kunsten med tilgivelse er efter min mening så at kunne rumme den vrede så man indser at det handler om én selv, og ikke den anden - i det øjeblik tilgiver man, som jeg ser det, og det øjeblik kan jo så indtræffe meget hurtigt alt efter hvor lidt man projicerer. Tænker jeg.

Men det kan jo være jeg bliver klogere, det er helt sikkert plads til ;-).

Send en kommentar