torsdag den 24. juni 2010

Ordbogsøvelse

Har du nogensinde oplevet at et ord eller et udtryk udfordrer dig? At du godt ved hvad det betyder, men alligevel ikke ved hvad det betyder, og at du kan mærke at der er noget grundlæggende eller vigtigt som du ikke får fat i, netop fordi du ikke helt kan gribe dybden i ordet eller udtrykket?

Eller med andre ord: At du kan mærke at manglen på forståelse af betydningen af et sprogligt udtryk peger på at der er noget vigtigt som befinder sig i udkanten af eller måske helt uden for din bevidsthed, og at du nu er drevet mod at afdække hvad det er der endnu er (delvist) skjult for dig?

Tag nu ordet 'tilgive' til eksempel. Det er ikke helt tilfældigt valgt, for det er et ord jeg selv har puslet meget med. Jeg forvekslende det engang med 'medgive' (at den anden har ret) eller 'opgive' (mig selv) eller noget i den stil, og jeg forstod simpelthen ikke hvad magien skulle være i det. Men her er et simpelt ordbogsopslag som kunne have fortalt mig dengang at jeg bar rundt på en misforståelse (uden at vide det), og sætte tingene på plads, efter min mening:
"tilgive [-- sproglig oprindelse og bøjning udeladt pga. ukopierbare tegn --] verb. -r, tilgav, -t (tilgiven, tilgivne)
1. tilgive ng ngt sige el. føle at man ikke længere er vred på el. ønsker at afstraffe nogen for noget de har gjort = FORLADE, UNDSKYLDE, TAGE TIL NÅDE o tilgiv mig at jeg opførte mig så dumt! • han kunne aldrig tilgive en fornærmelse • takket være hans charme havde man let ved at tilgive ham hans unoder • jeg har begået en fejl, kan du tilgive mig? ¯ tilgivelse ! 
til+giv-e < egl. 'give til nogen, indrømme'"
fra Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2001, Politikens Forlag
Jeg forstår nu at det ikke er forkert at være vred eller såret, eller at føle at noget er uretfærdigt eller urimeligt, men at tilgivelse handler om at det er muligt at vælge at give slip på det som skete engang, og viske tavlen ren, så at sige, uden at miste sig selv. Og så forstår jeg pludselig magien!

Måske er det her med tilgivelse fuldstændig barnemad for dig, men så find eller forestil dig eventuelt et andet ord eller udtryk som virkelig udfordrer dig.

Den slags små udgravninger kan generelt gøre en stor forskel, synes jeg, men det er nu ikke altid de bringer klarhed. Måske bevæger de os fra det entydige til det flertydige, og så er der virkelig noget at arbejde med, efter min mening. Jeg tror vi alle har trang til at putte ting (og mennesker) i kasser eller afgrænse (begrænse, kunne man måske også sige) vores forståelse så vi undgår at føle tvivl, forvirring og usikkerhed, men sådanne forsøg matcher bare ikke hvad jeg oplever som "virkeligheden", særligt godt. Jeg oplever det som at "virkeligheden" er så flertydig at det i bund og grund ikke er til at kapere for et menneske, men at vi hader at mærke dette og gør alt for at få styr på vores oplevelser og tolke dem entydigt.

Og nu satte jeg "virkeligheden" i gåseøjne for at markere at jeg bruger ordet som udtryk for det jeg oplever som virkelighed, for her er da "virkelig" et ord der er værd et undersøge indholdet af i dybden, og som kan have mange, mange betydninger. Hvad opfatter du som virkelighed? Som virkeligt?

Det kan man blive man helt svimmel af at spekulere på, på samme måde som når man kigger ud i universet en stjerneklar nat. Synes jeg.