tirsdag den 15. juni 2010

Om børn, forældre og præstationer - på den sjove måde

Jeg griner.

Jeg har fået nedenstående tekst i en mail, og jeg ved ikke hvem der oprindeligt har skrevet den og sendt den i omløb, så jeg kan ikke kreditere ophavsmanden ordentligt, men i hvert fald TAK til dig der fandt på den.

Så kan alle vi præstationsorienterede forældre måske lære det, haha. Lad os håbe at vores børn trods alt bliver lige så overskudsagtige som sønnen i historien her.

Måske kender du den allerede; jeg er den sidste person i verden der modtager kædemails og deslige, tror jeg, men denne her slap altså igennem det usynlige filter jeg formentlig selv har etableret for den slags. Og gudskelov for det - tak er sendt til rette vedkommende via mail! Her kommer den:

"En far kom forbi sin søns værelse og studsede over at se det pænt ryddet op og sengen sirligt redt.
Så fik han øje på en konvolut, som var anbragt på hovedpuden, adresseret til "Far". Med bange anelser og skælvende hænder åbnede han konvolutten og læste brevet fra sin eneste søn:
"Kære Far!
Det er med stor beklagelse og sorg, at jeg må skrive til dig..
Jeg var nødt til at stikke af med min kæreste, fordi jeg ville undgå en scene med Mor og dig.
Jeg ved at Mor og dig stadig anser mig for et barn, men Far, jeg er altså 17 år gammel og jeg ved hvordan jeg skal tage vare på mig selv.
Jeg har fundet ægte kærlighed sammen med Susanne, og hun er bare så sød. Men jeg er klar over, at du aldrig ville billige hende på grund af hendes piercinger, tatoveringer og lædertøj, og fordi hun er så meget ældre end mig. Dertil kommer, at hun har fem børn, hvoraf hendes yngste datter er på min alder.
Men det er ikke bare forelskelse. Far, hun er gravid med tvillinger! Susanne siger, at vi vil blive meget lykkelige sammen.  
Susanne bor i en campingvogn ude i skoven, og hun har rigeligt med brænde til at holde vinteren over. 
Vi deler så mange drømme om fremtiden. Far, hun siger at hun vil købe en masse computerspil til mig. Susanne elsker børn. Alle hendes børn har forskellige fædre, men hun siger, at med mig er det anderledes. Far, jeg ved, at vi vil være sammen altid. Susanne siger, at jeg er meget mere mand end de ældre fyre, hun har været sammen med. Er det ikke sejt?
Susanne har åbnet mine øjne for at hash faktisk ikke er skadeligt. Hun er forretningskvinde, idet hun dyrker sin egen hamp og sælger det for at forsørge sin familie. Susanne er dygtig med penge; hun bytter noget af sin hash med naboerne med kokain og ecstasy. De andre beboere i skoven er også forretningsfolk.
I mellemtiden vil vi bede til at videnskaben finder en kur mod AIDS, så Susanne kan få det bedre.
Du skal ikke være bekymret for mig, Far. Jeg er meget lykkelig! En skønne dag er jeg sikker på at vi vil komme og besøge jer, så I kan se jeres børnebørn og mine stedbørn.
Med kærlig hilsen,
Jeres søn Jonas.
P. S.
Far, intet af det ovenfor nævnte er sandt. Jeg er ovre hos Thomas. Jeg ville bare erindre dig om at der er værre ting i livet end den karakterbog, som ligger i min skrivebordsskuffe.
Knuzzer ! Ring til mig, når det er sikkert for mig at komme hjem.""

---

Opdatering 21. juni 2010:

Nu har jeg været på biblioteket og lånt "Seje Kanin" af Jeanne Willis og Tony Ross fra 2009 som Lotte skiver om nede i kommentarerne. De to historier er - helt som Lotte siger - skåret over stort set samme læst, bortset især fra at "Seje Kanin" henvender sig (mest) til børn og mailhistorien oven for til voksne (forældre). Så vidt jeg kan se. Hvilken historie der blev "opfundet" først ved jeg ikke, men I kan se et par klip fra bogen her (klik for større visning):



Tak, Lotte ;-)