14. juni 2010

Dengang der var somre til, eller ..


Jeg kan godt huske det. Dengang sommer var lig med stegende sol og bare fødder, og vi kunne lege hele dagen og aftenen med, så længe vi orkede, bare vi ikke gik i vejen for dem der arbejdede.

Det er meget længe siden. Her tror jeg vi kører i bus, måske ud til Vejlby Fed eller ned til Søbadet for at bade og spise is eller noget andet eksotisk som de voksne som regel ikke havde tid til at gøre til virkelighed. I hvert fald er jeg sikker på at vi sad på bjælken inden min mor eller far dukkede op med fotografiapparatet på trappen foran kontoret.

Det er mig der sidder som nummer fire fra venstre med stribet t-shirt og mørkt hår. (Og tykke briller, men det kan I ikke se - sådan er der så meget). Jeg er glad og naboungerne er glade, og vi hører til og hører sammen, lige her i verdens navle, midt på gårdspladsen, midt i kvarteret, midt i byen, midt i landet, midt i verden. Sådan er det for så vidt stadig, selvom naboerne er blevet voksne og har fået andre navne. Og det er stadig lykken, selvom jeg nogle gange kommer til at glemme det og tro at græsset er grønnere på den anden side, eller brostenene mindre toppede i hvert fald, men det passer ikke. Jeg ved det godt når jeg mærker efter. Det er lige her og lige nu det sker.

Også sommeren såmænd, selvom det er svært at mærke.

8 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Sikke et herligt billede fra dengang :-)

Janne sagde ...

@Miri

Ha, ja. Vi ryddede op i nogle gamle sager i går, og det her kunne jeg ikke stå for ;-).

Krutters Krøller sagde ...

Kære Janne,
Et skønt billede! Tænk at være så mange børn samlet på en gang...Jeg synes efterhånden det er sjældent, der sker - altså udenfor planlagte fester og den slags. Jeg kan huske at jeg synes, det var meget eksotisk, nok især fordi jeg var enebarn?
Er det MW eller Mark Nepo eller måske dem begge, der taler om at vi skal opleve som børn? Tænk, hvis man ku' genopleve skolebiblioteket for første gang og hele den verden der foldede sig ud der? Det er ren poesi... ;o)
Jeg samlede et citat op fra Kærlighedens Mirakel
"Smerten stammer ikke fra den kærlighed, andre nægter os, men snarere fra den kærlighed, vi nægter dem." Og os selv, kunne man tilføje...
Kærligst Rina

Janne sagde ...

@Rina

Kære Rina,
jeg synes også det er sjældent vores børn leger på den måde, men lige nu er den ældste taget over på skolens idrætsplads for at spille fodbold med dem han og en anden kunne tromme sammen via sms, og den yngste sidder ved computeren og er på en eller anden quest i wow sammen med to andre fra sin klasse, så det er måske ikke så skidt endda. De er i hvert fald mere selskabelige end jeg er nu trods min i hvert fald i glimt ret selskabelige barndom, haha, men måske skal det bare findes frem igen.

At opleve som børn igen, ja. Jeg ved ikke hvem der har sagt det som du formulerer det ;-), men jeg kan da returnere både dét og dit fine og i mine øjne sande MW-citat med et andet fra Kærlighedens Mirakel:

"Et mirakel er et skift fra tanker om, hvad vi kunne have gjort i fortiden eller burde gøre i fremtiden til, hvad vi føler os frie til at gøre lige nu. Et mirakel er en frigørelse fra indre slaveri. Vores evne til åndfuldhed er lig vores evne til at glemme fortiden og glemme fremtiden. Det er derfor små børn stråler, som de gør. De husker ikke fortiden og forholder sig ikke til fremtiden. Vær som små børn, så verden omsider kan blive voksen." (Side 75, afsnittet "2. At leve i nuet").

Tak ;-)

Krutters Krøller sagde ...

Jeps! Jeg mener faktisk at det var det jeg tænkte på.... Jeg tygger mig langsomt igennem MW - noget er virkelig langhåret... på den tilgængelige, men svært praktiserbare måde! *S* En masse helt aktuelle ting omkring parforhold er virkelig en hjælp for mig...
Til gengæld har jeg lidt problemer med at få det til at hænge sammen med mit job - måske er 10-øren bare ikke helt faldet endnu?! *S*
Work in progress...
Kærlige tanker
Rina

Janne sagde ...

@Rina

Jeg synes faktisk at Williamson er svært tilgængelig på den måde at hun ikke taler til intellektet - det har været en del af hendes proces at frigøre sig fra den vildfarelse at livet er en intellektuel øvelse, og det i sig selv kan man lære meget af ;-).

Ting tager tid, Rina, og livet er et kæmpe puslespil som vi lægger brik for brik uden at kunne se helheden på noget tidspunkt. Det kræver stor tillid og evne til at rumme følelser som afmagt og tvivl at blive ved med at forsøge, trods de svære odds, men det er det eneste der er at gøre. Efter min opfattelse.

Kærligst

Krutters Krøller sagde ...

Kære Janne,
Tænk engang hvis nogen havde forklaret os tidligere, at livet ikke (kun?!)er en intellektuel øvelse...? Mon det kunne have sparet os nogle skrammer og sår? Hmmm...

Men det er helt på sømmet, at hun er svært tilgængelig, præcis derfor. Jeg har egentlig ikke tænkt over det på den måde, men vi er jo skolet, skolet, skolet i den modsatte tænkning, så det er lidt som at vende en supertanker. *S*
Det er i hvert fald en del af årsagen til, at jeg ikke trives i visse af mine job-opgaver - heldigvis er dem jeg forlader om 14 dage! Eller måske skulle jeg sige selvfølgelig, for det er jo derfor jeg forlader dem?
Jeg spiser små bidder af MW... og tager hende med, når jeg skal på træning de næste 5 dage...

Kærligste tanker
Rina

Janne sagde ...

@Rina

Kære Rina,
ja, tænk engang ;-). Jeg tror nu der er masser af mennesker der prøver, men de bliver set ned på og trynet fordi mange af os (i hvert fald jeg selv, suk) er så enormt arrogante at tro at man kan tænke og ville sig til det hele, bare intellektet er stort nok. Det er det med den tabte kvindelighed igen. Og hvis man tænker jungsk, er det om følelsesmæssig forladthed, fars døtre, animusbesættelser og andre meget, meget skræmmende, men kulturelt og menneskeligt meget forståelige ting.

Dit "(kun?!)" er vigtigt - jeg kommer tit til at stramme garnet i min iver. Livet er selvfølgelig også en intellektuel øvelse, det giver jeg dig helt ret i.

Marianne Williamson kommer til at gøre forskelLEN for mig. Hun giver mig mod til at turde være mig og ikke prøve at være en mand. Jeg kan følge hende langt henad vejen, noget ser jeg anderledes på og noget er foreløbig uden for rækkevidde for mig, men den helt store gevinst for mig er hendes overbevisende, anderledes måde at tænke på. Jeg bøjer mig i støvet, og lige nu tror jeg faktisk ikke jeg har set det bedre, i hvert fald ikke blandt de levende (i konkret forstand), det skulle lige være hos Eckhart Tolle. Og jeg har fand'me godt nok læst mange bøger, haha.

Kærligst - og god dag!

Send en kommentar