12. maj 2010

En vej uden endestation

Nu hvor jeg alligevel i offentlighed har smidt min beskyttende, kuldeafvisende ekstra ham og hængt den ind i skabet, vil jeg også fortælle at jeg gennem de sidste uger har redigeret kraftigt på siden ”Bag bloggen” her på stedet. Det har taget sin tid, men nu tror jeg at jeg er så godt som færdig for denne gang. Kig gerne med hvis du er nysgerrig og ikke har noget imod besværet ved at komme et spadestik dybere.

Jeg kommer nok til at ændre i teksten igen og igen, for sådan er vilkårene i dette liv: Det er altid muligt at blive klogere på sig selv; der er ingen endestation på den vej. Hvad der virker tilfredsstillende og helt overordnet i dag, kan virke underordnet og som et skridt på vejen i morgen - det ved jeg af erfaring. Alligevel vælger jeg med jævne mellemrum at forsøge at finde de ord som jeg på det givne tidspunkt synes rammer min forståelse af mig selv og mine hensigter med bloggen bedst muligt - måske mest af alt fordi det i sig selv bidrager til den proces jeg i virkeligheden gerne vil formilde i stort set alt hvad jeg skriver.

..
Update 13. maj: Linket var forkert - det er nu rettet.

9 kommentarer:

Lotte, Frodighed sagde ...

Det var lige ord jeg trængte til at høre i dag - at ændringer er ok.
Og det, du skriver:
"Hvad der virker tilfredsstillende og helt overordnet i dag, kan virke underordnet og som et skridt på vejen i morgen."
Tak kære Janne :-)
Nu vil jeg læse din Bag bloggen. Sådan en mangler iøvrigt jeg selv at få lavet til Frodighed :O)

Lotte, Frodighed sagde ...

Janne, jeg har nu læst Bag Bloggen, og det er altså vildt, som det også kunne handle om mig :O) Så... der skabte du en indre dialog inde i mit hoved, imens jeg læste. Genkendelighed ;-)
Det var spændende at læse hvad du skriver!
:-)

Krutters Krøller sagde ...

Det glæder jeg mig til at læse snarest med en kop Russian Earl Grey - for "vi skal længere ind, vi skal helt ind i sindet" (hvis ikke du har set den endnu- så se "Den lille Gumbas" på Youtube...)
Tanker Rina

Janne sagde ...

Lotte, selvtak ;-). Jo, ændringer er ikke bare ok - hvis man ikke mærker dem, så må man være nærmest død, tænker jeg :-). Samtidig ved jeg også godt at rigtig mange mennesker søger tryghed i det uforanderlige og afgrænsede og har svært ved at kapere at der ikke findes nogen absolutter i dette liv. Det kan være meget angstvækkende, tror jeg.

Jeg glæder mig sådan over dialogen - hvis vi tør den, kan vi nå langt. Sammen. Og genkendeligheden - jeg ved ikke om jeg glæder mig over den, haha, for jeg ønsker ikke for nogen overhovedet at se de samme "dæmoner" i øjnene som jeg har set :-). På den anden side, så tror jeg at næsten alle vil kunne genkende noget i en eller anden grad - ønsket om at tilhøre fællesskabet samtidig med at man bliver sig selv tror jeg er et eksistentielt grundanliggende.

Tak, Lotte. Jeg tænker på dig og dine derovre ..

Janne sagde ...

Rina, nu har jeg set "Den lille Gumbas" :-D, det fik mig til at grine, men midt i alt det sjove er der også forbindelsen til noget meget alvorligt - mine knæskaller og min hofte har det sgi ikke for godt, må jeg nok indrømme!

Numensas, Rina! Og lad det være en hyldest til det numinøse.

Krutters Krøller sagde ...

Tak for din "Bag bloggen" - det er vildt som vi kan finde og spejle hinandens udfordringer... Selvom jeg er uddannet psykolog, har jeg aldrig beskæftiget mig meget med Jung, men måske skal han udforskes lidt nærmere? Jeg har en fornemmelse af, at han kan bidrage lidt til min spirituelle del af psykologrollen *S*
Kærligst
Rina

Janne(s sted) sagde ...

Rina, ja, det er vildt, men måske er det bare fordi vi alle er mennesker :-)?

Jung er helt sikkert et bekendtskab værd, men jeg tror der er mange veje til en spirituel vinkel på det psykologiske, og heriblandt tæller helt sikkert også åndedrætsterapi. Jeg tror meget på at vi hver især finder det redskab, hvis man kan kalde det det, som passer lige netop til vores personlighed hver især.

Min egen historie med Jung er meget lang og langt fra "akademisk". Allerede i 1989 skrev jeg en større opgave om Jung og Kierkegaard, og det gjorde jeg fordi jeg endnu tidligere havde læst noget om og af dem og følte mig sært hjemme i deres univers. De har aldrig forladt mig. Da jeg for fem år siden havde en fuldkommen skelsættende drøm og erkendte at nu var det nu hvis jeg ville forsøge at vinde mit liv tilbage, var der for mig kun én mulighed: At kontakte en jungiansk terapeut/analytiker. Alt andet ville have været forkert for mig, og det er det mest værdifulde jeg nogensinde har gjort i mit liv. Men sådan behøver det jo ikke at være for alle, tænker jeg, det er vist nok lidt til den sære side :-).

(Hvis du læser noget Jung, så vil jeg anbefale dig også at læse nogle af Jungs nutidige "arvtagere", fx Pia Skogemann: Kvindelighed i vækst eller andre titler.

Tak fordi du læste med, Rina :-).

Krutters Krøller sagde ...

At vinde mit liv tilbage... jaaah, det er jo præcis sådan, det føles. Tak! ;o)
Jeg er nu ikke bleg for at stikke næsen i det sære - tidligere var jeg meget optaget af parapsykologi sammen med en god ven og studiekammerat. Det faktum, at vi sammen læste psykologi, er kvinder og spillede "Doom" dengang, gjorde vist os til lidt sære *S* Eller måske bare atypiske?
I alle de år, jeg har været uddannet, har jeg lagt det meste af min identitet i psykologrollen - indtil jeg en dag opdagede, at det var sådan jeg præsenterede mig for folk...og sådan jeg så mig selv. Det har været mit projekt at lave om på det.
Pia Skogemann har jeg vist læst engang - Kvindelighed i vækst lyder interessant.
Tak for "snakken" ;o)
Kærligst
Rina

Janne(s sted) sagde ...

Det er et godt projekt, tror jeg, ikke fordi der er noget i vejen med psykologer, men fordi et menneske er så meget større en det der kan "proppes ned" i et enkelt fagområde. Inklusive det sære ;-D.

Selv tak for snakken - dejligt ;-)
Kærligst
Janne

Send en kommentar