18. maj 2010

Apropos

""Hvis du bringer det frem, som er inden i dig, vil det, som du bringer frem, frelse dig.
Hvis du ikke bringer det frem, som er inden i dig, vil det, du ikke bringer frem, tilintetgøre dig."

Tillagt Jesus Kristus i Thomasevangeliet"
Set i Illuminata. Fordybelse gennem bønner og ritualer af Marianne Williamson.

--
Læs om Thomasevangeliet på Den Store Danske og på Wikipedia.
Jeg har tidligere nævnt Marianne Williamson i dette indlæg.
--
Tilføjet 21. maj 2010: Se også denne artikel på Folkeuniversitetet i Nordjyllands hjemmeside om Thomasevangeliet og Søren Giversen.
--
Tilføjet 25. maj 2010: I Søren Giversens danske oversættelse af Thomasevangeliet lyder logion 70 sådan:
"Jesus sagde: "Når I bringer dette i jer frem fra jer selv, skal dette, som I har, frelse jer. Hvis I ikke har dette i jer, skal det, som I ikke har, dræbe jer.""

6 kommentarer:

Krutters Krøller sagde ...

?!!? Okay - det her er interessant, Janne... Jeg ved ikke om det hører under begrebet synkronicitet, men citatet her passer perfekt på det jeg har foretaget mig den seneste uge. Direkte ansporet af åndedrætsterapien og at leve med hjertet... Da jeg skrev tale til datteren, besluttede jeg, at alt skulle komme fra hjertet og det gennemførte jeg. Efterfølgende har jeg gjort det samme i parforholdet (laaang historie...) og måske redder det nu mit ægteskab?!
Det har været en meget overvældende proces...
Hvor er det vildt!?
Tanker
Rina

Janne sagde ...

@Rina
Jeg tror måske vi kender lidt for meget til hinandens indre brændpunkter til at det helt kan opfattes som synkronicitet - jeg ser dig, og du ser mig (griner). Hvad vi hver især bøvler med er ikke kun personlige problemer, det er - om du vil - såvel arketypiske som kulturelle problematikker, og jo mere spirituelt man griber det an, jo bedre kan man se - virkelig se! - hvad det er der foregår. Men det kræver en vis portion indsigt, og derfor er det ikke alle der reagerer lige så "genkendende" som du (og jeg). Jeg kan også se det andre steder både i blogverdenen og i min "fysiske" omgangskreds - der er kog i gryden ude omkring, og det er helt fantastisk og lad os gå spiralen til ende med støtte fra hinanden. Det er det bedste der kan ske, og det er stort. Det er derfor vi skal skrive og skrive, lede efter ordene fordi sprog = bevidsthed, og fordi vi hjælper hinanden ved at dele ordene.

Og Rina. Jeg kunne mærke i morges at jeg måtte skifte til grønt: http://www.netleksikon.dk/g/gr/gron__symbolik_.shtml. Fordi det er dér jeg er. Og måske er du også?, og det giver den her vilde fornemmelse af sammenfald. Den har jeg såmænd også, og jeg bliver meget berørt af det ;-). Jeg fornemmer klart hvor store skridt du tager - det med den tale, det bliver ikke meget bedre end hvis man kan stille sig op blandt mennesker som tror de kender en og som har en masse forventninger til en, og udtrykke sig direkte fra hjertet. Er du gal, det må have været skræmmende. Og det er fand'me modigt gjort, jeg tager totalt hatten af for det ;-).

Jeg forstår godt du er overvældet - det er altså ikke det samme som at male køkken eller købe nye møbler som virkelig at forandre sit liv. Intet kan sidestilles med det. Og køkkener og møbler og alle mulige andre ting mister fuldstændig sin betydning i sammenligning - der er kun kærligheden tilbage at satse på, det tror jeg på.

Vær stolt, Rina. Det er ikke småting du udretter :-). Jeg ser dig.

Krutters Krøller sagde ...

Og jeg ser dig! *S* Og du har selvfølgelig ret - vi ser hinanden. Og det har altafgørende betydning, både på det personlige og på det universelle plan.
Tak for alt du skriver - det giver helt utrolig meget mening, både i hoved og i krop. When push comes to er der såmænd kun kærligheden tilbage - intet andet har betydning, alt andet er verdslige udfordringer, selvom de kan volde skade og smerte.

Og overvældet er det helt rigtige ord - og lidt rystet?! Der er ingen tvivl om, at åndedrætsterapien har gjort sit, men blogverdenen og inspirationen herfra har i hvert fald holdt mig fast på, at man kan udtrykke sig og finde menings/spirituelle fæller, som ser og hører og vækker genklang.
Jeg begynder at forstå hvordan "at give" og "at modtage" er same, same, but different ;o)

Tanker og tak
Rina

Janne sagde ...

@Rina
Ja, at give og modtage er det samme :-). Og selv tak, Rina, altså.

(Jeg kommer tit til at gå let hen over smerte og rystelser når jeg skriver her, og det er altså ikke fordi jeg ikke ved at det er der, eller at jeg ikke selv kender til begge dele, for det gør jeg. Jeg tror bare stadig jeg har en gammel vane med at lade den slags være usagt, og måske virker det ufølsomt, er jeg bange for. Men tro mig, jeg ved godt hvad det koster at blive synlig).

Kærligst

Camilla sagde ...

Nogle gange er det som om et indlæg/ ordene er skrevet direkte til en selv...Sådan føler jeg mig ramt helt ind i hjertet af dine ord idag - føler både den mulige frelse, og en frygtet tilintetgørelse...Men så essentielle følelser, skræmmende og på samme tid angstfremkaldende nødvendige "at tage frem at se på" - er jo ikke noget man gør fra dag til dag. Må forsigtigt lukke æsken op, og som Rina forsøge at se - og jeg mener virkelig se ærligt med hjertet.

Tak for et rammende indlæg - Camilla

Janne sagde ...

@Camilla
Ja, det er ikke så ligetil at efterleve sådan nogle ord hvis man forstår dem med både hjerne og hjerte i deres fulde dybde - det kan jeg i hvert fald også mærke.

Og ja, man skal være forsigtig når man åbner op, for angst er ikke sådan at spøge med - den holder én i et jerngreb som det tager meget, meget lang tid at lirke op. Det mærker jeg hver eneste dag.

Men det betyder alverden at vi forsøger, og det betyder alverden at vi beder til at det må lykkes. "Hvis man virkelig ønsker sig noget, går hele universet sammen om at hjælpe én". Sådan nogenlunde skriver Paulo Coelho i Alkymisten, og det tror jeg er sandt. Det virker faktisk sådan for mig.

Og det med tiden: Det er næsten to år siden at jeg skrev det første Marianne Anderson-citat her på bloggen som jeg henviser til nederst i indlægget. Jeg forstod det udmærket med mit gode hoved dengang, men det har godt nok knebet med at forstå det med hjertet. Jeg ved faktisk ikke om jeg helt gør det endnu. Jeg er stadig bange. Det siger noget om tidsperspektivet i det her :-).

Tak for dine ord, Camilla, og mange gode tanker herfra.

Send en kommentar