27. april 2010

Dagens refleksion

"Nogle døre
må man lukke for at verden kan blive større"

Fra Malaga med/af Thomas Helmig.

4 kommentarer:

Krutters Krøller sagde ...

Hmmm... det tænker jeg lige over... Ok, fandt lige et eksempel *S*
Kom til at tænke på Robert Frosts "The Road Not Taken"...
Rina

Janne sagde ...

Rina, øj, nu blev det lige pludselig rigtig dejligt kompliceret :-D.

Jeg kendte ikke Frosts digt, men det gør jeg nu - tak for det, det er smukt! De kloge er åbenbart ikke enige om hvordan det skal tolkes, så jeg gør det på min egen måde, og ja, det passer da virkelig fint til Helmigs paradoks. Jeg synes at Frost siger at ethvert valg også er et fravalg, og at selvom man allerhelst ville det sådan, så kan man ikke sige eller få at vide på forhånd hvilken vej der er den bedste eller rigtige. Det kan ikke ses på vejene når man står foran dem, de kan ovenikøbet ligne hinanden til forveksling. Når man først er gået ud ad den ene, så er den anden/de andre lukket land for én - der er ingen vej tilbage, så at sige. Når man bliver gammel, kan man med et suk konstatere at man tog den vej de færreste benyttede (altså sin egen), og det har gjort den store forskel, nemlig på om det var den rigtige eller ej. Eller også er han ironisk, som nogle mener, og griner lidt af sig selv og siger at når man så bliver gammel vil man forsikre sig selv om at man i det mindste ikke har gjort som alle andre, men at man selv valgte, og at det er det der betyder noget. Dvs. man trøster sig lidt med at man ikke tog den vej alle andre tager, og det er pointen i sig selv, og så behøver man ikke spekulere så meget på hvad man er gået glip af.

Og det kan man jo tænke dejligt længe over ..

Når jeg grubler over Helmigs ord, er mine tanker klart i samme boldgade. Den ene sætning kan betyde flere ting, synes jeg, men måske mest af alt at der er tidspunkter i livet hvor man må udelukke nogle ting fra sit liv for at kunne fokusere og fordybe sig i noget som betyder meget for én og giver én følelsen af at udvikle sig, flytte sig, få kontakt med noget som man gerne vil i kontakt med i sig selv. Og så får sætningen mig i til at tænke på at man må vælge mellem tilpasning og frigørelse/individuation. Man kan ikke åbne begge disse døre og gå igennem dem samtidig, man må vælge den ene, og så lukker man samtidig den anden. Men det siger vist mest om mig, og det kan være at Helmig ville korse sig hvis han hørte dette. Jeg har bare den her vane med skruppelløst at lade alt muligt jeg støder på, inspirere mig til tænke. Suk - på Frost-måden.

Nå, Rina, nu har jeg nok skrevet dig halvt fordærvet .. du fik lige trykket på en knap :-).

Krutters Krøller sagde ...

Fantastisk med de knapper, der kan trykkes på - det bliver til megen inspiration! Og det er nærende for sjælen, hovedet og livet.
Jeg er helt enig i dine tolkninger - særligt mellem tilpasning og frigørelse. Den sondring er meget tankevækkende...

Jeg kom til gengæld til at tænke på, hvad de kloge tænker...om Frost, om Helmig og alt mulig andet.
Hvis man er kunster, må det ultimative være, at hvert enkelt kunstværk, ord, billede vækker noget helt særligt hos beskueren - uafhængigt af hvad kunstneren eller de kloge mener er "rigtigt". Hvis jeg var kunster, ville jeg være meget lykkelig, hvis det jeg lavede, kunne inspirere den enkelte til at mærke, tænke, reflektere selv og finde/opdage aspekter af sig selv, inspireret af kunsten... (uden at være snobbet mht. hvad kunst er.. *S*)

Tak fordi du tog dig tid til at reflektere videre... og satte noget i gang "herovre".
Varme tanker
Rina

Janne sagde ...

Rina, ja, det er nærende, lige præcis, det er det bedste ord der findes for det der sker når vi inspirerer hinanden. Det er det vi vokser og udvikles af :-).

Det med kunsten og tolkninger - jeg er helt enig, og jeg tænker også sådan når det gælder alle andre end mig selv, slår det mig. Jeg har bare selv den der djævel der sidder derinde og råber at nu virker jeg nok dum og udannet og mange andre grimme ting når jeg siger sådan og sådan, og nu bliver nogen nok vrede på mig bare for at se tingene som jeg nu gør, og sige det højt. Men det er en helt anden og meget lang historie .. det handler også om det der med at turde sætte sig selv i spil, apropos ;-).

Du skal også have tak for at tage dig tid, Rina. Det betyder meget, og det er meget værd.

<3

Send en kommentar