fredag den 12. marts 2010

Sirenesang

Åh nej. Det går aldrig godt. Nu bliver det endnu farligere med det her bloggeri, for nu er DE kommet.

Jeg opdagede dem ved et tilfælde på tegnebordet, skulle lige prøve og blev helt forskrækket, for de hev og trak i mig, lokkede som sirener: Kom, kom, vi er slet ikke farlige, prøv at se hvor fine vi er ..

Jeg veg tilbage i rædsel og smækkede beslutsomt computeren i og gik ned og drak te. I første omgang i hvert fald. Nu har jeg så også læst om dem, de går åbenbart ikke sådan væk igen af sig selv. Jeg bliver nok nødt til at forholde mig.

Det er de der fede skabeloner og tilpasningsmuligheder der er opfundet til Blogger, jeg snakker om. Hvordan skal jeg kunne holde mig fra dem, uforbederligt legebarn og tvangsforandrer som jeg er? I ved, lige så snart jeg har bagt det der skønne gulerodsbrød en eller to gange, så skal det partout laves om til et lyserødt rødbedebrød som alle griner af og er lidt tilbageholdende med at spise, men som jeg selv synes er så fantastisk og vist mest kan lide at spise fordi det er nyt og anderledes og aldrig set før (af mig). Jeg kan bare ikke lade være.

Det er pludselig næsten en skam vi ikke går de lange, mørke vinteraftener i møde.