mandag den 16. november 2009

Søndag i farver

Der var engang hvor jeg beskæftigede mig en del med anerkendelse og ikkevoldelig kommunikation/girafsprog. Det er længe siden, og måske havde jeg næsten glemt at jeg vidste noget om det, indtil i går hvor jeg hørte et interview med Jane Meldgaard i P4's Søndag i farver om iværksætterdrømme (der er et link til udsendelsen i sidebaren). Jane Meldgaard fortalte at hun arbejder med to ting: Dels holder hun foredrag om de to emner, og dels laver hun musik.

Jeg oplevede at den måde Jane Meldgaard fortalte om sit liv og sine iværksættertanker på i høj grad var præget af et anerkendende livssyn og et indarbejdet kendskab til ikkevoldelig kommunikation/girafsprog, og det var befriende at høre på.

Men jeg oplevede også noget andet, noget dybere, som har at gøre med eksistentielt ansvar, frihed og individuation, og som efter min mening nødvendigvis må ligge under det første, hvis anerkendelsen og den ikkevoldelige kommunikationsform ikke bare skal være et redskab eller et kunstgreb, men en autentisk og integreret del af personligheden. Dette andet kom fuldt til udtryk da Jane Meldgaards musik nåede mine ører, og det er noget opmærksomhed værd, synes jeg. Derfor har jeg været på besøg på hendes hjemmeside og tyvstjålet teksten til en af hendes sange. Lyt, måske mest til ordene - jeg synes de siger lige præcis hvad alt i det her liv handler om:



You say that you’re excused for what you did and what you said
When other people act the way they do
You have no choice but lose your head
And you’re the victim of a world that isn’t fair
But you never say you’re sorry for the times you didn’t care
You say that you have tried so hard to do what they expect
And all you ever gained from that
Was lack of love and no respect
And you’re the victim of a game that makes no sense
But you never say you’re sorry for your living through defence

Every day you have a choice
Between one or another voice
And every choice you make creates your life
What you choose is up to you
Because no one else decides what’s true
And no one can be blamed for forcing you to draw the knife

You say that when you listen to the voices in your head
You only hear a messy kind of noise
And you’re confused of what is said
But you’re the victim of your own unconscious mind
If you never really listen to the silent voice behind

Every day you have a choice
Between one or another voice
And every choice you make creates your life
What you choose is up to you
Because no one else decides what’s true
And no one can be blamed for forcing you to draw the knife

The voices in your head were never who you really are
But only what they’re fooling you to be
The silent voice behind the noise is living in your heart
Waiting in the sacred silent room to set you free
Every day you have a choice
Between one or another voice
And every choice you make creates your life
What you choose is up to you
Because no one else decides what’s true
And no one can be blamed for forcing you to draw the knife
Music and lyrics: Jane Meldgaard
www.janemeldgaard.dk