13. november 2009

Meta III

Man har et standpunkt til man tager et nyt. Det er en talemåde jeg har forsvaret mig selv med mange gange i mit liv, som den urolige og bevægelige sjæl jeg er, og nu hiver jeg den lige frem atter engang for at sige at jeg kan mærke at jeg bliver nødt til at samle mig ét sted, og det bliver her.
Helt konkret, så ryger Appendiks sig en tur. Denne blog, Jannes sted, kommer til at rumme alt hvad jeg har lyst til at dele offentligt, og som fylder mere end 140 karakterer. Resten (hvis der bliver nogen) sender jeg ud fra Twitter (og derfra i nogle tilfælde videre til facebook), men min tilstedeværelse de to steder vil ellers nok mest begrænse sig til links til denne blog.

Jeg har engang læst, vistnok hos Pia Skogemann, at kvinders handlinger (i højere grad end mænds) ofte kan forstås som ritualer eller ud fra en rituel synsvinkel, og det er præcis sådan jeg opfatter det at blogge. Jeg blogger og mikroblogger indhold som er tæt knyttet til den indre forandringsproces som jeg gennemgår lige nu og forhåbentlig vil være i resten af mit liv. Både rammen omkring indholdet og næsten hvert eneste indlæg - kort eller langt - markerer, fastholder eller måske ligefrem skaber et nyt glimt af bevidsthed eller en overgang til noget nyt.

Det lyder nok som kinesisk for de fleste der kommer forbi her, det ved jeg godt, men jeg har valgt at skrive det alligevel, fordi det er den eneste måde jeg kan både forstå og forklare at jeg igen og igen laver om på mit "set-up" her på nettet. Jeg har valgt at være tålmodig med mig selv og have en alvorlig, nysgerrig og undersøgende holdning til mine 'blogge-riter'. Selvom frygten for ikke at blive forstået eller anerkendt klart ligger på lur lige om hjørnet hele tiden, så er det den vej jeg må følge, og nu er tiden altså kommet til at forsøge at samle eller slå sammen.

5 kommentarer:

Lotte sagde ...

Kære Janne, jeg tror jeg forstår, og det er interessant, det med ritualer. Det giver en eftertanke i forhold til mit eget blogunivers - som ikke er særligt stabilt, uden jeg overhovedet har lyst til at slippe det. Selvom jeg jo ikke har noget blogskrivested i skrivende stund :O)
Appendiks var et spændende sted, ligesom herinde. Jeg følger trofast med, ligemeget hvor :-)

Janne sagde ...

Kære Lotte, jeg må se om det kan lykkes mig at indarbejde min Appendiks-side her - det er vist noget med at hele en splittelse. Og når nu jeg endegyldigt har skippet tanken om at kommunikere mainstream og i "markedsføringsøjemed", så går det måske? Jeg er og bliver sådan en jeg-må-være-tro-mod-mig-selv-type (som du garanteret kender udmærket), selvom lad-mig-tilpasse-mig-dine-behov-så-du-ikke-forlader-mig-dæmonen også og til stadighed brøler i dybet :-).
Og Lotte, tak for din trofasthed, den er gengældt :-). Det betyder ikke noget om du skriver eller ej, nu eller aldrig igen. Det betyder kun noget at du er dig.
Varme hilsner fra mig

Janne sagde ...

PS. Lotte, kender du denne blog: http://elkemay.typepad.com/elkemay/? Måske vil du kunne lide den, tænker jeg?

Lotte sagde ...

Janne, nej jeg kender ikke den blog du nævner og går straks ind og kigger.
Til gengæld kender jeg den dér
"Jeg er og bliver sådan en jeg-må-være-tro-mod-mig-selv-type, ... selvom lad-mig-tilpasse-mig-dine-behov-så-du-ikke-forlader-mig-dæmonen også og til stadighed brøler i dybet :-)".
Hihi... Du har helt ret :O)

Janne sagde ...

Lotte, :-)!

Send en kommentar