27. november 2009

Den tid det tager

Efter at have læst Dorthe Nors indlæg Short Cuts måtte jeg læse Hanne Ørstaviks Den tid det tager. Ikke fordi jeg tror jeg skal være forfatter, men fordi jeg kan lide at læse, især hvis det jeg læser, kan ruske mig lidt og få mig til at se noget jeg hidtil har været blind for.

Jeg blev færdig med bogen kl. 1.20 i nat, og den har ramt mig lige i hjertekulen og tvunget mig i knæ. Anbefalingen er hermed bragt videre.

7 kommentarer:

Louise sagde ...

Når den tid kommer, hvor jeg atter har tid til at tage mig tid, vil jeg læse den. Alene fordi du anbefaler. Og jeg stoler. På dig.

Janne sagde ...

Louise, glæd dig til du kan tage dig tid (og vær også lidt beredt) :-). Og tak fordi du stoler på mig - det er nu meget godt at have en kyndig person som Dorthe Nors i rygge, tror jeg. Jeg mærker bare - har ingen anden kompetence :-).

Louise sagde ...

Findes der i virkeligheden andre kompetencer?
Stammer alt ikke samme sted fra i sidste ende?

Knus

Janne sagde ...

Jo, Louise, det gør det måske nok (stammer samme sted fra). Det må egentlig også være nok: At kunne mærke om noget virker, og ikke behøve at analysere og objektivere for at finde det "rigtige" svar på det spørgsmål.

Knus tilbage

Lotte sagde ...

Jeg har lige været på biblio for at låne Ørstavik, efter at have læst med her. Glæder mig! Pt er jeg igang med Karitas, som du vist osse omtalte ovre i en kommentar hos mig engang...ikk?... :-)

Janne sagde ...

Lotte, hvor godt! Nu er jeg spændt på måske engang at høre hvad du synes. Jeg har selv hentet en ny bog af Ørstavik i dag, det er længe siden jeg har været så tændt!

Og Karitas, helt anderledes, men stadig en af mine absolutte favoritter. Den bog har gjort et enormt indtryk på mig. Jeg håber du nyder den?

Jeg har noget med det nordiske, tror jeg. Jeg har i øvrigt engang hørt, og jeg aner ikke om det er rigtigt eller hvem der har sagt det, at på Island er "alle" "kunstnere". "Alle" maler eller skriver digte eller .. og holder gerne garage-ferniseringer eller tilbyder at læse op eller noget andet. Bare fordi det ikke er vigtigt at være god og få noget, men fordi det er vigtigt at bidrage, at give. Til egen og andres glæde og nysgerrighed. Dét synes jeg er tankevækkende - uanset om det er sandt eller ej, hø.

Janne sagde ...

PS, Lotte, jo, jeg har vist engang sagt noget (meget) om Karitas på din blog, hihi ..

Send en kommentar