5. oktober 2009

Sko

Jeg har altid gået i flade sko. Det har vist bare passet bedst til mig. Fodformet og nede på jorden eller noget. Men så fik jeg lyst til at give min lænd et æggende svaj. Kompensere en smule for den tunge gump og den skarpe tunge. To gange tre centimeters udvendig kvindelighed fik plads i reolen, blev prøvegået og prøvedanset og prøvegodkendt og gjort klar til udgang en solrig dag uden noget særligt på programmet. Altså bortset fra skoene som bar mig afbalanceret og smertefri ned ad trappen og hen ad stien ..

.. og så hjem igen for at skifte, for hvad fanden var det for en larm? Pokker skulle stå i at klapre sådan rundt, dér står jeg altså af. Pigebørn skal ses og ikke høres.

(Mon man kan ringe i forvejen og spørge om der er tæppe på gulvet?)


6 kommentarer:

Louise sagde ...

Jeg har nedsunket forfod og inadpronation til den store uldmedale, så hæle er desværre ukendt land for mit vedkommende.

Til gengæld sætter jeg min hat som jeg vil. Det larmer eller ikke ;-)

KNUS

Louise sagde ...

inDadpronation...Guldmedalje

suk

(men uldmedalje er da egentlig et fint lille billede :-) )

Janne sagde ...

@Louise, altså .. jeg griner :-D. En uldmedalje passer da fuldstændig til flade, fodformede sko .. er du sikker på det ikke er en freudianske forskrivelse? (Og altså, men det ved du jo godt, det handler slet ikke om sko - jeg ser (eller hører) slet ikke hvad sko folk har på ..).

Nå, men alligevel det med skoene - jeg sætter også næsten min hat og mine sko og hvad det ellers måtte være, som jeg vil. Ind imellem kan jeg dog godt høre den der stemme der råber at jeg ikke skal tro jeg er noget, i hvert fald ikke som kvinde, og at jeg gør bedst i at gøre mig usynlig/uhørlig. Og som får mig "ned på jorden" igen samtidig med at jeg sprutter af harme sendt i den forkerte retning. Jeg tror jeg trængte til at vise hvor grotesk det er at have det sådan.

Jeg trænger sgu nok bare til at LARME lidt, ja jeg gør. Jeg synes alle kvinder skal larme, hvis de har lyst :-).

KRAM

Janne sagde ...

.. og hvor smertefuldt det kan være, ikke mindst.

Ville jeg lige tilføje.

Louise sagde ...

Kære Janne

Jeg sætter egentlig overhovedet ikke min hat som jeg vil. Næææh, jeg tænker praktisk: "den blæser nok bare af" eller "det er måske liiige lovlig prangende" eller "man må hellere lade være, i fald.."

Jeg har det hele i munden (nej, på skrift), mens virkeligheden er en ganske anden.

Jeg tror faktisk, jeg fortjener alt andet end en guldmedalje - snarere en uldmedalje, så jo, der var med garanti tale om en Freudian slip :D

Janne sagde ...

Og Kære Louise,

få nu bare den hat på, og hvis den blæser af, så klarer kommende dronninger den slags med et smil :-D.

Du fortjener en guldmedalje, det ved jeg. Og måske også en uldmedalje; set i det rette perspektiv er det sikkert heller ikke dårligt. Og jeg vil også have et par (ja, jeg tror bare jeg ta'r dem selv :-)) og så kan vi hver især pynte os med dem som vi vil. Nemlig.

Kærligst

Send en kommentar