1. september 2009

Meta- II: ":-) Indlæg, jeg synes godt om"

I går fandt jeg den så. "Knappen" som kan hjælpe mig lidt i min kommentarskrivningstilbageholdenhed.

Jeg bruger Google Læser (Reader) til at følge med i blandt andet blogland, og i går opdagede jeg at der under hvert indlæg nu findes et link med en smiley og teksten "Indlæg, jeg synes godt om". Det ser sådan ud (beklager den dårlige billedkvalitet):



Hvis jeg klikker på dette link, kan alle der ser indlægget i Google Læser, se lige under overskriften at jeg synes godt om det. Også forfatteren selv, hvis vedkommende abonnerer på sine egne feeds i læseren. Altså nogenlunde ligesom "Synes godt om"-funktionen i Facebook.

Problemet er selvfølgelig at det altsammen foregår i Google Læser og ikke ved selve indlægget på de respektive blogge. Men det er da bedre end ingenting, tænker jeg.

Og hvorfor skulle det nu være så interessant?

Jo, for mig er det interessant fordi jeg er så umanerlig dårlig til at skrive kommentarer. Jeg læser mange, mange blogindlæg som jeg fx smiler eller griner af, bliver eftertænksom over, føler glæde ved eller udfordres af, og som sætter spor og fylder noget i mit liv. Men fuldstændig som i det virkelige liv uden for cyberspace har jeg svært ved at sige noget kort, pænt og rammende. Jeg er den stille pige i klassen. Kollegaen der aldrig siger noget på møderne, men sender en mail med refleksioner og idéer en uge senere. Vennen der viser at hun lytter engageret med små lyde, nik og smil, og som også godt selv kan snakke som et vandfald, men kun på tomandshånd, og kun hvis det virker som om det er hendes tur.

Tit når jeg slet ikke at tænke færdig over hvad jeg egentlig mener, før der dukker et nyt indlæg op samme sted. Tit synes jeg at jeg har for meget at sige til at det egner sig til en kommentar (undskyld til alle jer der har været udsat for det!). Og tit har jeg svært ved at sige noget fordi jeg synes det jeg skriver, skal have lidt mere indhold end bare "tak" eller "jeg nød det".

Det sidste skal alle I som er meget gode til den slags kommentarer, hverken tage personligt eller som en kritik, men kun som et udtryk for min begrænsning. Jeg er lidt ligesom manden hvis kone grædende fortalte hos parterapeuten at hendes mand aldrig sagde at han elskede hende, hvortil manden svarede: "Det har jeg jo sagt én gang, og jeg skal nok sige til hvis det ændrer sig". Et høved af den anden verden, med andre ord. Men jeg prøver. Jeg øver mig, det skal I vide, for jeg ved jo godt fra mig selv hvad det betyder at vide at der er nogen derude der tager imod :-).

For at komme tilbage til knappen i læseren: Nu kan jeg så også udtrykke min taknemmelighed, interesse og medlæsen her, og det vil jeg gøre det bedste jeg kan, fremover. Jeg ved godt at det måske kun er et fåtal af de bloggere jeg følger med hos, der også bruger Google Læser, men jeg vil bruge funktionen alligevel, i håb om at budskabet når frem bare en gang imellem.

Jeg hørte engang én sige at nummerviseren, sms og mail var den introverteredes bedste venner. Det kan jeg kun skrive under på, og så ellers tilføje "synes godt om"-knapper.

---

PS. Måske har den knap været der længe? Det illustrerer så bare min langsommelighed ..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar