20. september 2009

Den Røde Bog

Silent Sea Spheres linker Marian Goldstein i dag til en artikel i The New York Times Magazine om udgivelsen af C.G. Jungs Røde Bog. Jeg vil gerne sige tak til Marian for at gøre opmærksom på udgivelsen, og jeg vil gerne være med til at sende budskabet videre - derfor dette indlæg.
Klik direkte videre til Silent Sea Spheres for at komme til artiklen, eller læs mine bemærkninger til den herunder først:

Den Røde Bog, som har været sikkert og privat opbevaret af C.G. Jungs familie indtil nu, er Jungs private "dagbog" med ord og billeder fra hans møder med det ubevidste i en periode af hans liv hvor han syntes at have mistet sig selv (ultrakort fortalt).

Artiklen i The New York Times, The Holy Grail of the Unconscious af Sara Corbett, fungerer både som en introduktion til Den Røde Bog og som en mikrobiografi om Jung. Måske kommer du aldrig til at læse Den Røde Bog eller andre tekster af Jung, men artiklen kan efter min mening alligevel give et værdifuldt indblik i en verden hvor menneskets dybe, indre liv spiller en helt central, afgørende og positiv rolle.

Som en lille appetitvækker kommer her i tilfældig rækkefølge nogle få "snapse" fra artiklen som (måske) kan give et indtryk af hvad alt dette handler om:
"What about the rest of us, the people who aren’t Jungians, I wondered. Was there something in the Red Book for us? “Absolutely, there is a human story here,” Shamdasani said. “The basic message he’s sending is ‘Value your inner life.’ ”"
---
"Jung, over time, came to see the psyche as an inherently more spiritual and fluid place, an ocean that could be fished for enlightenment and healing."
---
"The central premise of the book, Shamdasani told me, was that Jung had become disillusioned with scientific rationalism — what he called “the spirit of the times” — and over the course of many quixotic encounters with his own soul and with other inner figures, he comes to know and appreciate “the spirit of the depths,” a field that makes room for magic, coincidence and the mythological metaphors delivered by dreams."
---
"Regarding the significance of what the book contained, however, Jung was unequivocal. “All my works, all my creative activity,” he would recall later, “has come from those initial fantasies and dreams.”"
---
"“The purpose of analysis is not treatment,” Martin explained to me. “That’s the purpose of psychotherapy. The purpose of analysis,” he added, a touch grandly, “is to give life back to someone who’s lost it.”

I artiklen dukker også en berømt udtalelse af Jung op, som jeg har lyst til at give et par ord med på vejen:
"“Thank God I am Jung,” he is rumored once to have said, “and not a Jungian.”"
Disse få ord er tit – så vidt jeg ved – blevet brugt til at illustrere en tanke som mange mennesker der er optaget af Jungs univers, har gjort sig: Nemlig at det er umuligt at være jungianer, dvs. opfatte Jungs teorier som de eneste gyldige, hvis man følger Jungs egen tankegang. De er et bud blandt mange andre som er sande på samme tid, og det afhænger af ens egen psykologiske habitus hvorvidt man synes bedst om Jung eller Freud eller .. ja, hvem som helst. Dette synspunkt tilslutter jeg mig fuldstændigt, og jeg opfatter følgelig heller ikke mig selv som jungianer. Dog vedkender jeg mig gerne at jeg føler mig hjemme i særlig grad i Jungs univers og bliver dybt berørt af en begivenhed som udgivelsen af Den Røde Bog. For mig er det endnu en anerkendelse af og endnu et vidnesbyrd om værdien og realiteten af den dybdepsykologiske eller spirituelle forståelse af mennesket. En forståelse som jeg personligt har måttet arbejde hårdt for at komme ud af undertrykkelsen af. Også jeg har prøvet at skulle blive givet mit tabte liv tilbage.

Hvis du nåede helt herned, klik da videre til artiklen herfra.