onsdag den 19. august 2009

Dagens tekst



"Læner mig ømt mod natten" af Inger Christensen.
Fra digtsamlingen "Lys".

Fordi den har ligget i min taske hele dagen og fulgt mig på vej.

6 kommentarer:

  1. @ Donald - ja, du ved, sådan en lille plet af nedbrudt metal, af opblødt hårdhed.

    Det er ikke dårligt, det er livgivende.

    Tak :-).

    SvarSlet
  2. Jeg skulle lige have et par dage mere til at tænke over det, før det synker ind.

    Inger Christensens tone er altid svævende og næsten elegant, men af en eller anden grund har jeg somme tider en barriere, en slags spejlbilleder, der går ind over.

    Det var godt at du gik med det i tasken hele dagen :-)

    SvarSlet
  3. @ Donald - ja, det sjove eller dejlige er når noget kan kaste nogle refleksioner af sig som ikke bare er overstået på et øjeblik - det være sig ord eller billeder :-) eller noget helt andet.

    Jeg har såmænd ikke læst vildt meget af Inger Christensen, og måske forstår jeg ikke engang det jeg læser, som "man" skal forstå det, det skulle ikke undre mig. Og nogle gange forstår jeg slet ikke noget :-D. Men ikke desto mindre nyder jeg ordene og det de kaster af sig, og af og til synes jeg ligefrem jeg genkender noget (som her).

    Og så kan jeg godt lide hendes systemdigtning, den der syntese af poesi og matematik, det synes jeg er fantastisk.

    Men altså .. altsammen på taskebogsniveau - så håber jeg bare ikke jeg fornærmer nogen litterater med min simple brug af kunsten :-).

    SvarSlet
  4. Fornærmer? Digteren er beæret, er jeg sikker på :-)

    SvarSlet
  5. @ Donald - høhø. Den skal jeg lige tænke over :-D.

    SvarSlet