17. januar 2009

Varme

I dag er det en hel uge siden, men oplevelsen varmer (og undrer) mig stadig.

Sidste lørdag var jeg på tur i byen sammen med to gæster fra Fyn. På et tidspunkt træder jeg ud af en butik, og midt i udsalgsvrimlen får jeg øje på et ansigt på fortovet nogle meter foran mig. Det lyser op, og det er som om jeg ikke kan undgå at se det. En mand ser mig direkte ind i øjnene og nikker smilende til hilsen. Jeg møder glæde og varme, og jeg smiler spontant glad tilbage.

”Hvem var det?” spørg en af de to kvinder jeg følges med, da vi er gået forbi. ”Jeg synes du sagde du aldrig møder nogen du kender”.
”Jeg ved det ikke,” svarer jeg.
”Ved du det ikke? Han så ud som om han kendte dig godt. Meget godt endda!”

Ja, sådan så det ud. Sådan føltes det også. Men jeg ved ikke hvem han var, og jeg undrer mig og bliver også lidt bekymret for mine egne åndsevner ved tanken om at jeg måske simpelthen har kunnet glemme.

Vi fortsætter vores tour de force gennem byen, men jeg kan ikke længere koncentrere mig om de endeløse mængder af tøj og sko og andre ting og sager, som jeg dybest set hverken har brug for eller råd til. Jeg ser ikke rigtigt noget mere, er væk i mine egne tanker i de øjeblikke hvor mine to venner forsvinder ind i prøverum eller snakker med ekspedienter. Jeg prøver først med en gammelkendt metode, nemlig systematisk analyse: Han var høj - var det en roer eller en volleyballspiller jeg har mødt i en af de to verdener engang? Han så ud som om han var lidt yngre end mig - var det en af min lillebrors kammerater? Han stod ligesom stille sammen med en gruppe dér på fortovet - genkendte jeg nogen af dem? Nej, det giver ikke noget resultat.

Jeg må give op. Tænker at jeg må håbe at jeg måske drømmer noget som kan lede mig på sporet, eller at der måske pludselig dukker noget op i brusebadet, mens jeg ordner vasketøj eller hvornår der ellers plejer at være god plads til indfald fra det ubevidste. Men der er ikke kommet noget endnu, og jeg ved stadig ikke hvem han var, nu en uge efter.

Måske tog han fejl, måske troede han jeg var en anden? Måske tog jeg fejl, måske stod der en person lige bag mig som smilet og hilsenen i virkeligheden var adresseret til? Jeg ved det ikke, jeg ved kun at indtrykket varer ved. Uanset hvem han var, så ved jeg at jeg har haft et møde med et dejligt menneske, den lørdag midt i mylderet i indre by. Og det varmer. Længe efter.

12 kommentarer:

silhuet sagde ...

Der er et hav der fobinder. Alle de øde øer.
Havet skal man ikke forstå.
Det er der bare.
I al sin ubegribelige skønhed.
DU varmer. Mig.

Kærligst

Janne sagde ...

Silhuet, du har ret. Vi forbundne øde øer skal ikke forsøge at forstå havet (i hvert fald ikke til bunds, men måske bare en lille bitte smule?).

Der var for ikke så længe siden én der sagde til mig at jeg meget tit brugte vendingen 'det ved jeg ikke hvordan jeg skal forklare'. Hm. Måske er det tid til at holde op med at ville forklare alting? Jeg tror jeg vil øve mig på at beskrive i stedet. Så jeg kan få øje på skønheden :-).

Kærligst og knus tilbage

Anja sagde ...

Her er noget der kan flå lidt op i alle forklaringerne og fordre bare at være; et dugfriskt smuglyt fra U2s udgivelse der er på gaden til marts:-)

Man skal lige lade den loade, og så skal man passe på ørerne;-)

Janne sagde ...

Anja, det er vist lige præcis hvad jeg har brug for, men hvor er smuglyttet lige? (Er det mig der ikke fatter noget?).

Knus

Anja sagde ...

Ehm - det er bare min hjerne :-D

http://goyb.u2.com/

;-)

Janne sagde ...

Anja, :-D

Hvor godt, altså. Kapau. Hvis ikke jeg havde varmen før, så fik jeg den nu :-).

Synger han virkelig det, tænkte jeg ved første lyt. Så måtte jeg lige tjekke teksten også. I get the message. Tak, Anja.

Så ja, på med støvlerne:

"If someone’s into blowing up
We’re into growing up
Women are the future
All the big revelations
I’ve gotta submarine, you’ve got gasoline
I don’t wanna talk about wars between nations"

Kærligst :-)

Anja sagde ...

Jeg tror jeg elsker dig en lille smule;-)

Janne sagde ...

Anja, okay .. I lige måde da :-D

(Nå, jeg gravede faktisk videre og fandt den officielle tekst, og den er faktisk sådan her:

"That’s someone’s stuff they’re blowing up
We’re into growing up
Women of the future
Hold the big revelations

I got a submarine
You got gasoline
I don’t want to talk about wars between nations

Not right now"

Og det bliver det simpelthen bare endnu bedre af ..

Se resten her:
http://www.u2.com/news/index.php?mode=latest)

Tak, Anja - igen, igen. Og hermed er alt returneret til hvor det (også) hører hjemme.

Heidi sagde ...

Det ku' jo også være én, som læser din blog...

Sjælemøder er i alle tilfælde dejlige:-)

Janne sagde ...

Heidi, at det skulle være én der læser min blog, det måtte jeg liiige tænke over - det har jeg bare slet ikke overvejet .. det ved jeg ikke lige hvad jeg skal mene om, kan jeg mærke :-).

Sjælemøde - godt ord. Det var vist lige hvad det var.

Kærlige hilsner herfra

tosommerfugle sagde ...

Det var måske bare en som véd hvor et smil kan lune :-)

En som kan lide at sprede glæde.

Janne sagde ...

Tosommerfugle, ja, det var det måske :-). Og det er egentlig også alt rigeligt. Dejligt at få et glimt af sådan et menneske.

Tak fordi du lagde vejen forbi her :-).

Glade hilsner fra mig

Send en kommentar