26. januar 2009


Lørdag aften var der James Bond i fjernsynet. For hyggens og selskabets skyld slog jeg mig ned i sofaen selvom Agent 007 ikke lige er min kop te. "Hvorfor skal han slå manden ihjel når han han ikke kan skade ham mere? Det er jo ikke engang selvforsvar, det er da ren blodtørst", lød en for mig helt typisk kommentar. "Det skal du nok ikke gå så højt op i!", kom det åndsfraværende tilbage. 

I starten af filmen var der noget med et skib i Middelhavet, og på et tidspunkt var skibets navn i fokus i billedet: Valletta.

Straks var mine tanker på flugt. Valletta er hovedstaden på Malta. I Valletta er der blandt andet en berømt katedral, St. Johns Co-Cathedral, og den er et overflødighedshorn af kunst fra Johanniterordenens storhedstid. Jeg var der engang, gik rundt med en elektronisk guide i hånden og hørte om de mest berømte billeder i kirken, som sikkert en million andre turister. 

Katedralen var stor og omvisningen meget lang, men til sidst kom jeg til billedet der er udnævnt til museets hovedattraktion: Caravaggios billede af halshugningen af Johannes Døberen. I virkeligheden er det 3,61 m højt og 5,20 m bredt, og når man står foran det, bliver man fuldstændig suget ind i scenen som udspiller sig på lærredet. Eller jeg blev i hvert fald.

Jeg ved - ultra kort fortalt - at Johannes Døberen i følge Bibelen blev halshugget i fængslet fordi Herodes ville have sin brors kone, og hun ønskede sig Johannes' hoved på et fad! Ellers er jeg hverken kunst- eller bibelkyndig, så jeg har ingen forudsætninger for at forholde mig til billedet på en særligt dannet måde. 

For mig er det mere den der oplevelse af at møde noget, som får én til at blive helt stille, holde vejret et øjeblik og blive rørt ved af en mesters fortolkning af en begivenhed. En fortolkning der i min fortolkning understreger det meningsløse og gruopvækkende.

Se selv. Tag dig tid. Mærk. Hvis du synes, selvfølgelig.

(.. og hvis du ikke allerede har set billedet i virkeligheden, for der er ikke rigtigt noget der kan måle sig med det. Dog: Klik på billedet/linket for større visning).

6 kommentarer:

silhuet sagde ...

At lade sig mærke.

Vi mærkes og mærker.

Og måske er det alt nok. Måske er det alt.

(måske vi hverken lever forlæns eller baglæns men vokser. Ud i himlen og ned i jorden. Det giver ikke mening, men det ER mening)

Kærlige tanker

Janne sagde ...

Silhuet, jo, det er måske nok at mærkes og mærke. Det er vel nærmest det der skal til :-)?

Din parentes åbner for noget .. der er så mange lag i det billede, og det bliver ved med at tale til mig, men når jeg fx følger bødlens arm der ligesom tvinger ens blik ned til Johannes' hoved, og ser de lukkede øjne, det rolige ansigt, og mærker efter, så mærker jeg det der uendelige rum hvor der kun ER mening. Hvis jeg virkelig koncentrerer mig, kan jeg genkalde mig det fra de få (tre) øjeblikke i mit liv, hvor fødsel eller død var nærværende, og hvor jeg var i det rum.

(Gruen og følelsen af meningsløshed, ja den synes jeg hører til på et andet niveau, og den kan læses i kvindernes og medfangernes ansigter. Altså synes jeg - men jeg snakker bare som jeg har forstand til :-)).

Silhuet, tak! Og mange kærlige tanker tilbage

Anja sagde ...

Døden er ikke veninden kommer aldrig tilbage
fra sin rejse væk fra Metro Nord, væk væk
døden er ikke sølv og turkis
sejlende bort fra fascinationens opløste krop
døden er ikke at styrte på gaden
blandt dem der bukker sig og dem der haster
døden er
ikke at elske og alt er som det plejer.

Søren Ulrik Thomsen

Janne sagde ...

Anja, tak for det smukke digt, som berører forskellen mellem fysisk død og eksistentiel eller åndelig død, som jeg læser det. Og det passer jo som fod i hose til billedet, tænker jeg. Hvem er egentlig 'død', bødlen og Herodes' kolde håndlanger (James Bond), eller Johannes? Og hvad er det for en død der vækker rædsel for beskueren, både i billedet og uden for (mig)? Og kan de to ting skilles ad? Bare for nu at spørge på en udfordrende måde som jeg personligt har megen glæde af at 'filosofere' over.

Og ja, vær levende og elsk og lad ingenting være som det plejer. Den er jeg med på.

Kærligst og knus

Anja sagde ...

Neden under alle disse forestillinger om hvad livet og døden er svæver et evigt halleluja!

Kys til dig:-)

Janne sagde ...

Anja, ha, ja, lad os opløse alle dimensioner.

Oh yeah.

Kys tilbage :-)

Send en kommentar