4. november 2008

For Obama

Dette bliver et meget mærkeligt indlæg, og måske det eneste af sin slags her på stedet, for det kommer til at handle om politik. Og politik har jeg et nærmest ikke-eksisterende forhold til - min politiske bevidsthed kan ligge på et meget lille sted, hvis den overhovedet findes.

Forleden blev jeg stoppet på gaden af nogle skoleelever som var ved at lave en avis. De stod dér med ’presseskilte’, notesbøger og fotografiapparat og spurgte meget, meget høfligt om de måtte interviewe mig. Det måtte de gerne.

Interviewet bestod af to spørgsmål: Hvem ville du stemme på i det amerikanske præsidentvalg hvis du var amerikaner, og hvorfor?

Jeg kunne spontant svare på begge dele: Obama, fordi han virker som den mest menneskelige af de to mulige kandidater.

Øjenbrynene røg lidt i vejret på den unge mand med kameraet ved det sidste udsagn, og jeg tænkte: O.k., det var da måske også et mærkeligt svar. Men jeg havde ikke noget andet, og nu når jeg tænker over det, har jeg heller ikke brug for noget andet svar. Jeg ville sætte mit kryds ud fra den fornemmelse, og den alene, hvis jeg var amerikaner.

Interviewet blev afsluttet med en forespørgsel om om de måtte tage et billede af mig til avisen. Jeg tøvede lige et nanosekund, men sagde så ja, selvfølgelig. Og var helt stolt af mig selv. Mit ansigt må godt kunne ses ved siden af min underlige udtalelse.

Hvis du sidder derude og har styr på alle argumenterne og har hørt ordentligt efter og vendt og drejet alt omkring det amerikanske valg ned i mindste detalje, så korser du dig nok. Hvor dum kan man være?

Så dum kan jeg være, åbenbart. Og pyt med det.

13 kommentarer:

Marian sagde ...

Det er nok det fineste, mest rammende, og alle andre indbefattende argument, jeg har hørt. Og jeg har hørt mange. Rigtigt mange. :)

Heidi sagde ...

Ved du hvad, Janne? I virkeligheden tror jeg at rigtigt, rigtigt mange mennesker krydser præcis efter samme målestok som du - med hjertet. Ikke alle har modet tilat stå ved det ;-)

silhuet sagde ...

Lige præcis FORDI du vælger med hjertet og ikke (kun) med hjernen, fortjener DU at blive hørt. Og citeret. Med navns nævnelse. Og billede!

(jeg stemmer også på Obama, selvom jeg ikke har stemmeret i USA. Men jeg har valgkort til mit hjerte, og der bliver der stemt for og med ham)

silhuet sagde ...

Er hjernen forresten klogere end hjertet???

spamord: Plakeder????...! :D

Janne sagde ...

Marian, tak - hvis du siger det, så ved jeg det holder :-).

Kærlige tanker

Janne sagde ...

Heidi, nej, det er ikke let med det mod, men det skal jo til, mærker jeg.

Stadig frygtsomme hilsner

Janne sagde ...

Silhuet, tror du ikke at vi sender vores stemmer på en eller anden måde gennem tid og sted bare ved at lade dem høre? Jeg håber.

Nej, altså hvis du vil høre min mening, så er hjernen og hjertet lige kloge, på hver sin måde. Men det er meget farligt hvis hjernen er meget begavet og hjertet ikke ejer den mindste visdom - det er SÅ skræmmende.

Plakeder? Der røg jeg lige i svinget, tror jeg :-)???

Knus

Tina Charlotte Møller sagde ...

Jeg tilslutter mig som Obamatilhænger. Også her er det hjertet, der taler.
Og hvad er der galt i det? :-)

silhuet sagde ...

Kære janne:

Du røg ikke i svinget.
Det var bare mig der skred. I ordet. Plakeder. Plak-eder.

Jeg ved godt, jeg er en nørd...men det er da et ...pudsigt lille ord. Belagte eder?

Nej, jeg vrøvler. Sorry (men jeg gør de med hjertet - promise! )

Janne sagde ...

Tina, åh, der er slet ikke noget galt i at lade hjertet tale, der er bare nogle (læs: mig) der kan have lidt svært ved at gøre teori til praksis :-).

Hjertelige hilsner

Janne sagde ...

Silhuet, nørd eller ej, jeg er ved at dø af grin .. og lad mig bare sige det som det er, de der plakeder lever i mig allerede. Ja, belagte eder som du siger? Eller eder der ligger som plak på ordene eller på folk eller hvor det nu er de er? Eller eder af en irriterende, evigt tilbagevendende karakter som burde renses væk fordi de ingen funktion har og tager glansen af budskabet?

Nå, ja .. det kan jeg få meget tid til at gå med at spekulere på. En eller anden dag finder jeg måske ud af hvad 'plakeder' faktisk betyder, og så er det hele ødelagt ...

Tak, Silhuet. Jeg hører hjertet.

Anja Blaksmark sagde ...

Det er jo meget interessant, Janne, for det som Obama står for er jo netop håb, tro, kærlighed og forandring. Altså noget der stikker ud over de rammer vi har nu. Noget som vi ønsker os. Som hele kloden ønsker sig.

Obama er i medierne blevet fremstillet som manden med frelse, og han har jo også karisma som Jesus!

Heldigvis tror jeg at Obama selv er helt klar over dette. Han er nemlig samtidig en meget skarp formidler, og på den måde vil han retorisk forsøge at holde begge benene på jorden (og ikke på vandet).

Men han vækker håb. Han vækker noget i os som gør at vi, om det så er i et nanosekund, tror på at vi 'can be the change'.

Og det kan vi. Men det kan vi faktisk også uden Obama. Ligesom vi kan det uden Jesus. Var de der ikke (de er der jo for nogen), så ville der bare være nogen andre. Her er jo heller ikke nævnt Buddha eller Muhammed.

Vi kan også kalde det genkendelse. Mine klokker bimler også når jeg ser og lytter til Obama;-)

Lets (be the) change;-)

Janne sagde ...

Kære Anja, jeg tænkte jo nok at hvis nogen 'derude' kunne læse min tekst på de to planer den er skrevet på, så var det dig!

Jeg er lutter smil og glad mavefornemmelse.

Måske skriver jeg mere senere når jeg er kommet mig over din kommentar (og kan tænke igen). Ellers bare lige til sidst: Vi har ikke brug for guruer, vi har brug for eksempler - og jeg tror Obama er et godt eksempel.

Tro, håb og kærlighed i en stor container, meget stor, til dig :-). Og et helt profant knus.

Send en kommentar