6. oktober 2008

En stemme der vil mig noget?


For rundt regnet 30 år siden lånte jeg Joan Baez’ plade "Diamonds and Rust" på biblioteket igen og igen. Jeg husker stadig fornemmelsen når jeg spændt bladrede rækken af lp’er igennem for at se om den mon var hjemme. Jeg ved ikke hvad der i første omgang fik mig til at låne den – måske billedet af kvinden på coveret, måske noget andet. Hjemme på værelset spillede jeg pladen i én uendelighed på den grammofon som jeg havde købt for mine konfirmationspenge, og til sidst kunne jeg alle teksterne udenad. Jeg sang dem af hjertets lyst, og jeg blev vist nærmest til Joan Baez, i min egen lille verden, tror jeg.

Så forsvandt hun uden for hørevidde, fortrængt af radioens slagere og omgangskredsens hang til rock. Jeg glemte hende, så vidt jeg selv vidste, i hvert fald. De næste godt 25 år.

For et par år siden havde jeg så en drøm hvor jeg blandt andet sejlede på en stor rustfarvet diamant. Nu trådte hun frem igen, lyslevende i erindringen, som den eneste association der dukkede op til det løjerlige drømmeelement. Jeg kunne stadig huske det meste af teksten til titelsangen ”Diamonds and Rust” og genfandt den med glæde på bibliotekernes netmusik og YouTube. Jeg dykkede igen ned i musikken og ordene. Vendte og drejede. Fantaserede og forstod symbolsk. Fandt parallellerne. Noget med Joan og Bob, kvindeligt og mandligt, mig og skyggen.

Jeg lyttede også til nogle af hendes nyere sange. Flere af dem syntes at lægge sig så tæt op ad de temaer der blev udspillet i mit indre, at jeg igen kunne synge min verden ud med andres ord. Min dagbog fra denne periode er fuld af Joan Baez-citater.

Så forsvandt hun igen, indtil jeg forleden til min store overraskelse hørte hende i radioen. Computeren spillede DR Soft, og jeg stoppede op i lektielæsningen og lyttede. Ingen tvivl, det var hende, og play-listen bekræftede det. "God is God", sang hun, og nu sidder jeg så her og spekulerer på hvad hun mon vil mig denne gang? Jeg har selvfølgelig nok en anelse om hvordan det går til at nye numre finder vej til radioens playlister – noget med promotion og kassetænkning – men alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke at jeg nok hellere må spidse ører. Måske giver denne smukke stemme mig endnu engang en anledning til at undersøge hvad der rører sig i mit indre?

Hvis du synes, kan du høre sangen(e) her og læse teksten til "God is God" af Steve Earle her:

"God is God

I believe in prophecy
Some folks see things not everybody can see
And, once in a while, they pass the secret along to you and me

And I believe in miracles
Something sacred burning in every bush and tree
We can all learn to sing the songs the angels sing

Chorus:
Yeah, I believe in God, and God ain't me

I've traveled around the world
Stood on mighty mountains and gazed across the wilderness
Never seen a line in the sand or a diamond in the dust

And as our fate unfurls
Every day that passes I'm sure about a little bit less
Even my money keeps telling me it's God I need to trust

Chorus:
And I believe in God, but God ain't us

God, in my little understanding, don't care what name I call
Whether or not I believe doesn't matter at all

I receive the blessings
That every day on Earth's another chance to get it right
Let this little light of mine shine and rage against the night

Just another lesson
Maybe someone's watching and wondering what I got
Maybe this is why I'm here on Earth, and maybe not.

Chorus:
But I believe in God, and God is God."

Teksten er gengivet frit herfra.
Billedet øverst af Joan Baez er kopieret fra hendes hjemmeside.