lørdag den 20. januar 2018

fredag den 19. januar 2018

Tid


Når du ser det her, ser jeg det her:



😉

torsdag den 18. januar 2018

stof

jeg er arbejdsnarkoman
arbejde er mit stof
intet gør mig højere end at arbejde
jeg har bare det lille problem
at det rigtig gode stof
ikke synes at være 
inden for rækkevidde
og jeg bliver stadigt mere frustreret
og ubehagelig

det skal der laves om på

onsdag den 17. januar 2018

En grum historie

Forestil dig at en person har det som om han/hun har overlevet et skibbrud og reddet sig op i en jolle hvor der befinder sig et andet levende menneske. Den skibbrudne er så overvældet af angst og mangel på overblik at han/hun ikke ser anden udvej end at forsøge at slå det andet menneske ihjel og æde det for at redde sig selv.

Det kan man måske godt forstå hvis man vrider sin hjerne tilstrækkeligt. Man kan måske endda gå så langt at man spekulerer på om man selv ville have gjort det samme i den samme kombination af indre og ydre omstændigheder?

Hvem ved.

Men hvis jeg var det andet levende menneske, ville jeg aldrig lade den person komme ombord i den samme jolle som mig selv igen (forudsat at det var blevet ved forsøget, selvfølgelig).




tirsdag den 16. januar 2018

Destillation


I dag har jeg talt med én der sagde: "Det er ikke umuligt!"

Det var bare det jeg ville høre. Resten klarer jeg selv.


mandag den 15. januar 2018

søndag den 14. januar 2018

Søndagsbrev

Søndag morgen. Jeg vågner tidligt, står op og skruer op for varmen. Går i seng igen og lægger mig til at læse mens der bliver varmt nok i stuen til at det er hyggeligt at stå op.

Jeg er stadig i gang med Af den anden verden af Svend Åge Madsen, nu på købt tid fordi jeg ikke nåede det på lånt tid. Jeg ligger i morgenmørket og klukker over nogle af hans finurlige indfald. "Kunst-færdig" - færdig med kunst. Haha. Eller hvad med en replik som denne: "Billedligt talt. Som om du vidste. Det skulle gå ud over mig? Du frygtede ikke. Selv at ende i baljen?" Hvem taler sådan? Det gør én der rider på en kænguru .. og snart i øvrigt skal overvære et "talespild". Hvem har sagt at stumme d'er aldrig siger noget?

Det her er bare løsrevne sproglige fragmenter. Hvad forfatteren vil sige med de 533 sider tilsammen er en helt anden og - er jeg allerede overbevist om - langt mere alvorlig sag. Og jeg tror den er vigtig.

Mens jeg skriver her, er jeg nået til kaffen og ostemadderne. Jeg har ellers droppet kaffen for en periode fordi jeg har haft den vildeste hjertebanken den sidste tid. Nu er den (hjertebanken'en) væk, og jeg ved ikke om det skyldes min kaffeafholdenhed eller at jeg ikke føler mig helt så chokeret og bange længere over min truende husvildhed. I hvert fald vover jeg en enkelt kop denne søndag morgen.

Små glæder kan nogle gange gøre den største forskel.

Havudsigt :-)