22. oktober 2016

Citat

"Det er let at leve i Verden efter Verdens Mening. Det er let i Ensomhed at leve efter din egen Mening. Men den store Aand er den, som midt i Hoben med fuldkommen Sindsro bevarer Ensomhedens Uafhængighed."
Ralph Waldo Emerson

Jeg prøver at vokse ud over mulighed nummer to, men det holder hårdt og lykkes måske aldrig. Måske er hele meningen alene at gøre forsøget, og den ven der har sendt mig det her citat, forstår mine anstrengelser.

For det - altså forståelsen - vil jeg være evigt taknemmelig.



14. oktober 2016

Servicemeddelelse med uddybning :-)

Jeg kan ikke være aktiv på facebook uden at forstille mig. Jeg vil ikke forstille mig. Ergo vil jeg ikke være aktiv på Facebook.

Nu siger jeg det ligeud: Jeg liker ting jeg ikke kan lide, og jeg skriver kommentarer som jeg ikke gider skrive, altsammen for at folk ikke skal blive kede af det hvis jeg ikke gør det. Jeg tager også mig selv i at angle efter opmærksomhed og udvendig anerkendelse for at få et hurtigt fix der midlertidigt fylder et tomt rum inden i mig op. Jeg har igen og igen prøvet at nulstille min adfærd og kun gøre hvad jeg helt ærligt kunne stå inde for, men det skrider konstant, måske fordi jeg har den svaghed indbygget at mit ønske om ikke at såre eller udstille folk i et offentligt rum dominerer over mit ønske om at være ærlig og bevare min integritet. Jeg får kvalme af det og kan ikke lide mig selv. Måske handler det også om et evigt dilemma i mig mellem overfladisk selskabelighed som middel mod ensomhed og dybe (men mere sjældne og svært opnåelige) relationer som middel mod meningsløshed.

Facebook har altid udfordret mig, og jeg har allerede slettet (slettet) min profil to gange tidligere og er vendt tilbage igen fordi fristelsen blev for stor. Jeg har følt mig som lidt af en idiot.

Siden engang i juli har jeg udelukkende brugt facebooks beskedfunktion (især via messenger på mobilen, men også i browserversionen), kigget sporadisk i min strøm nogle få gange og tilmeldt mig en enkelt begivenhed. Det har føltes godt, det har det virkelig. Jeg kan blot konstatere at jeg ikke lider af fear of missing out, men føler både lettelse og fred i forbindelse med ikke at skulle vide alt muligt om alle mulige eller forholde mig til hvad de tænker og mener og føler og gør og har sammen med andre og alverdens andet som blot er informationer og ikke har meget med relationer at gøre.

For nogle dage siden tog jeg så næste skridt: Jeg deaktiverede min personlige profil, men bevarede beskedfunktionen på min mobil, dvs. messenger, som jeg er glad for. Jeg har længe spekuleret på om en sådan mellemvej mon var mulig, eller om det var op til min fortsatte selvdisciplin at bruge min profil som det passer bedst til mig. En dag googlede jeg så "deaktivering facebook profil messenger" og fandt en vejledning i artiklen her.

Konsekvensen af at deaktivere sin profil er dog også at facebook-sider som man eventuelt har oprettet, går tabt. Således også Jannes steds facebook-side hvilket nok ikke er noget stort tab for verden da antallet af følgere var begrænset.

Undskyld til jer der måske opdager at jeg og/eller Jannes sted er væk på facebook og bliver forvirrede, men det bliver godt. Det tror jeg i sandhed. For mig.

5. oktober 2016