19. september 2017

To i én

1. Titeldigt



TIDLIGE FORTÆLLINGER
ALT DET JEG IKKE HUSKER
ALT DET LYS VI IKKE SER
FRYGT OG BÆVEN
HER ER JEG! HVEM ER DU!



2. Find fejlen!




18. september 2017

Overgang

"One gets used to the state of affairs for such a long time. It is easy to forget that they are all transitions. Specks of dust suspended in the air until at strong enough gust comes along and rearranges everything.

A strong gust has come to this place. The men can feel it. Now it will upset everything they thought they understood just a few days ago. They will need to lean on something solid. On the men that can reassure them that in times like these there are some things that can be counted on. They will look to me for that.

But they will also look to their new quatermaster".

- Captain Flint til Silver i Black Sails, sæson 2, episode 10, fra 45 minutter.

17. september 2017

Fra den ene ... til den anden

Det var det fineste efterårsvejr da jeg gik hjemmefra. Nu kommer jeg ud af skoven og får øje på at himlen er grå og tung og ser ud som om den kan falde ned på jorden hvert øjeblik det skal være.

Jeg tænker at der er mere vand på vej end min jakke kan holde ude, og at jeg hellere må søge ly. Det tordner også. Jeg sætter farten op og svinger op ad stien til et overdækket traktørsted. Jeg køber is og kaffe for at have hjemmel til at sætte mig ved et bord i drivhuset.

Mens jeg spiser isen, der smager som om det er sæsonens allersidste rest der er klemt ud af maskinen, kommer der flere folk til. Det lyner skarpt nu også, og det ene tordenskrald afløser det andet. Et af børnene spørger om det er farligt? Nejnej, siger faren. Vil du have pomfritter eller is?

Alle snakker om vejret, og jeg finder en bog* frem fra rygsækken og går med Tomas og Petrarca og broren på opdagelse. På side 53 støder jeg på mit eget navn ved foden af et bjerg som man ikke kan bestige ved at gå ned, så er man gået vild.

Jeg kigger op fra bogen og er heldig at tage et billede næsten uden at få nogen personer med. Det vrimler nærmest nu, med mennesker og hunde, gæster og værter. Der bliver tændt op i gasvarmerne. Mens regnen buldrer på glastaget, får jeg en sms fra Novafos om at der er overløb af spildevand ved Charlottenlund, og nu ved jeg at det her virkelig ikke bare er en almindelig byge.

Jeg er færdig med kaffen, som ikke smagte bedre end isen. Der er dog dejligt lunt under gasbrænderen, og jeg læser videre og tænker at jeg har tid nok. Til at vente på opklaring.

Og pludselig er den der, opklaringen, og nogle gæster råber op om en regnbue. Jeg pakker sammen og rejser mig, og så vidt jeg kan se, er der hele to regnbuer over Furesøen.

Jeg går ned til Mølleåen og følger strømmen et stykke, mens både himlen og træerne drypper stilfærdigt af. Jeg går ad smattede stier, og snart skinner solen varmt og stærkt igen. Jeg tager jakken og min halsklud af. Sveder. Og tænker på at den her dag har været god ved mig med alle sine yder- og inderligheder.





*Tomas Espedal: Året.

16. september 2017

På bunden

Hver gang jeg skriver et indlæg, tænker jeg: Sikke noget bras! NU har jeg nået bunden!

Og hver gang jeg bladrer tilbage i bloggen og læser mine egne indlæg, bliver jeg meget glad og tænker: Har jeg virkelig skrevet det? Med få undtagelser. Der er altid undtagelser, uden dem ville man ikke være menneske.

Så jeg fortsætter.

Skulle du have behov for at kvaliteten blev sat op selvom du finder et eller andet ved denne blog som interesserer dig, kan jeg anbefale at springe fx hertil: amandakrause.com/intj-conceit-part-ii/. HØRT!, siger jeg.

Og ellers kan jeg bare meddele at jeg har taget to vigtige beslutninger i dag:
  1. At jeg fremover vil droppe at give julen ret megen opmærksomhed, og i hvert fald ikke en opmærksomhed der involverer forventninger til og fra andre mennesker.
  2. At jeg fremover vil passe bedre på mit bankende og varme hjerte fordi jeg har opdaget at der er grænser for hvad jeg synes det bør lægge/lække hjerteblod til. 
Jeg forestiller mig at punkt 1 forskrækker mest, men på sigt vil punkt 2 sende nogle bølger gennem universet som ikke lader nogen i min omgangskreds uberørte, det er jeg ret overbevist om. So be it.

Og NU har jeg nået bunden. Igen. ;-)




15. september 2017

Håndværk

"Hold op, du skriver hurtigt!"

Den bemærkning har jeg fået utallige gange de sidste par år når jeg ind imellem har skullet bruge en computer på mit arbejde og har tampet løs i nogle kollegers nærvær.

"Ja, hvis jeg ved hvad jeg skal skrive, så går det vist ret hurtigt", plejer jeg at sige, og så fortæller jeg historien om hvordan jeg havde maskinskrivning som valgfag i en af de ældste klasser i folkeskolen. Hr. Thurah sad ved katederet og overvågede at vi beholdt pladen over tastaturet på hvert vores hakkebræt og forsøgte at skrive meningsløse tekster af uden at kunne se tasterne, men ved at placere hænderne præcis rigtigt til en start, og så finde de rigtige taster ved at kigge på en oversigt over hvordan de var placeret, og hvilke fingre man skulle bruge til hvilke bogstaver og tegn. 

Disciplin har aldrig været mit problem hvis jeg har kunnet se den tjente et formål, så jeg gjorde præcis hvad jeg skulle, én eftermiddagstime hver uge et helt skoleår igennem, og jeg er troligt fortsat med at bevæge fingrene på præcis den måde oversigten foreskrev, hver evig eneste gang jeg har siddet ved et tastatur siden. Med tiden er der kommet genvejstaster og andre computerrelaterede teknikker til.

Det kan lyde røvsygt i nogles ører. Men det har resulteret i at der er et redskab - tastaturet - som jeg behersker brugen af, og det er næsten som at have et håndværk. Jeg er faktisk lidt stolt af det.

Jeg blev spurgt om forleden om jeg havde en hobby som jeg gik meget op i. "Næ", svarede jeg da jeg forstod ud fra sammenhængen at en idræt som svømning ikke lige var det der blev spurgt ind til. Men det var bar' løgn. Hvis jeg skulle pege på én beskæftigelse (som ikke er et lønarbejde), som jeg går meget op i, så er det at skrive. Og jeg vil være evigt taknemmelig for at hr. Thurah og folkeskolens daværende bestemmelser førte mig frem til at kunne beherske de allermest grundlæggende teknikker til at udføre den hobby i praksis, og at jeg forholdsvis ubesværet kan give mit indhold form. 

14. september 2017

Ild

Jorden brænder under mig
jeg har selv sat ild til den
fordi jeg var træt af at stå stille
og trængte til ny næring

Nu er spørgsmålet bare
om jeg kan flytte fødderne
hurtigt nok
til at undvige
ødelæggelse
og 
langsomt nok
til at mærke
varmen

13. september 2017

Efterårsfridage

I et indlæg med forslag til efterårsaktiviteter for hver enkelt mbti-type skriver Susan Storm:

"Read “The Road Not Taken” in a Quiet Forest Nook 
For the INTJ, exploring the wilderness while pondering the deeper significance and meaning of life is ideal. Robert Frost’s poems are dense with meaning and lyrical beauty and symbolism. So find a quiet spot to take in the changing of the seasons and fill your mind with the beauty and depth of some excellent poetry."
Jeg kunne faktisk ikke komme i tanke om meget andet der ville være bedre at bruge en efterårsdag på. Måske ville jeg ikke af egen drift have fundet på at læse Robert Frost fordi jeg har mine egne lyrik-favoritter, men ved nærmere eftertanke er tiden måske lige præcis inde til det.

Vi må se ..